Fordele og faldgruber for automatisering af produktionen

MADE, Danmarks nationale produktionsklynge, har gennemført 175 gratis produktionstjek hos virksomheder over hele landet. Chefkonsulenterne fandt automatiseringspotentiale i 82 procent af virksomhederne, men anbefaler alligevel sjældent en robot med det samme, fordi de fleste mangler det afgørende fundament i deres processer. ”Uden det fundament risikerer man at automatisere et problem i stedet for at løse det”, siger chefkonsulent Preben Dahl Johansen fra MADE. Vejen går fra erfaring til data: Når virksomhederne bygger den bro, åbner automatiseringen sig næsten af sig selv, og gennemgangene viser, at systematik ikke er forbeholdt de store virksomheder.

Tempoet afgør, hvem der vinder

Nigel Edmondson, direktør for MADE, peger på tempo, kunstig intelligens og robusthed som de tre største dagsordener. Kinesiske producenter udvikler nye produkter på omkring halv tid sammenlignet med deres europæiske konkurrenter. Det typiske benspænd findes i overgangen fra prototype til serieproduktion, hvor danske virksomheder bør sætte ind. Alt for meget kunstig intelligens stopper ved pilotprojektet, for barrieren er ikke teknologien, men viden og mod: Mod til at gå i gang, selv om regnestykket ikke er helt færdigt. Og mod til at begynde i det små.

Danmark ligger i den globale top med 329 industrirobotter per 10.000 industriansatte, men kun hver fjerde af de mindste industrivirksomheder bruger robotter. De små og mellemstore virksomheder skal med, ellers taber Danmark, siger Nigel Edmondson, som også ser en mulighed i usikkerheden: ”Med automatisering kan det igen betale sig at producere i Danmark, tæt på kunder og leverandører”.

En højteknologisk produktionslinje i Grenaa viser vejen

Et konkret eksempel finder man i Grenaa, hvor emballagefabrikanten DS Smith investerer op mod 100 millioner kroner i en ny avanceret rotationsstanslinje til flexo-tryk og udstansning af bølgepap. Linjen kombinerer servodrevet teknologi, vakuum-arktransport samt automatisk registerkontrol, og den giver hurtigere omstillinger og mere stabil drift. Investeringen øger kapaciteten med op til 15 millioner kvadratmeter bølgepap om året, reducerer materialespild og sikrer mere end 300 arbejdspladser. Begrundelsen er, at flere kunder automatiserer deres pakke- og logistikprocesser, hvilket stiller markant større krav til ensartet kvalitet og præcision i emballagen. Teknologien kræver videreuddannelse af medarbejderne, som virksomheden tager hånd på via koncernen og lokale erhvervsskoler.

Faldgrube nummer ét: Forældede, lukkede systemer

Automatisering har dog en bagside, som mange virksomheder overser. Global forskning fra Schneider Electric og analyseselskabet Omdia viser, at forældede, lukkede automationssystemer koster mellemstore virksomheder 7,5 procent af omsætningen årligt, hvilket svarer til 11,28 millioner dollars. Store virksomheder taber 45,18 millioner dollars om året, og små rammes hårdere med op til 25 procent af omsætningen. Mange accepterer tabene som en uundgåelig del af driften, men de er langt fra uundgåelige, siger Gwenaëlle Avice Huet fra Schneider Electric.

Tallene forklarer hvorfor: 77 procent af systemerne kræver fysiske opdateringer for at ændre funktioner, og 30 procent af virksomhederne bruger mellem fire og syv dage på at rekonfigurere en produktionslinje. Analytiker Anna Ahrens fra Omdia formulerer det brutalt: ”Hver kvartal, man udskyder at modernisere, koster i gennemsnit en million dollars i tabt værdi. Løsningen er åbne, softwaredefinerede systemer, som man kan opdatere gennem software i stedet for at omkoble hardware”.

Læs også: Massiv brug af AI i det tekniske erhvervsliv

Faldgrube nummer to: Cyberrisikoen følger med automatikken

En anden stor faldgrube har en helt anden karakter. I august 2025 ramte et hackerangreb bilproducenten Jaguar Land Rover og lukkede produktionen ned i fem uger på centrale fabrikker i England. Cyber Monitoring Center rangerer hændelsen som den dyreste cyberhændelse i Storbritanniens historie med et tab på 16,3 milliarder danske kroner og konsekvenser for over 5.000 organisationer. Operationel forstyrrelse stod for næsten hele tabet, og leverandører mistede ordrer og likviditet. For danske virksomheder udgør cybersikkerhed derfor en kerneforretningsrisiko. De skal:

• kortlægge afhængigheder mellem it og de systemer, som styrer produktionsudstyret,
• gennemspille scenarier, hvor kritiske systemer svigter, 
• udarbejde genopretningsplaner og 
• gennemgå deres cyberforsikringer, som ofte ikke dækker tab fra operationelle forstyrrelser.

Byg fundamentet og tænk åbent

Billedet af dansk produktion tegner et dobbelt budskab. Automatisering løser ikke problemerne ved magi. Den forstærker det, som virksomheden i forvejen gør, både det gode og det mindre gode. De virksomheder, som først:

• skaber orden i processerne, 
• vælger åbne systemer og 
• behandler cybersikkerhed som en strategisk risiko, 

høster højere præcision og en produktion, som kan konkurrere på tempo. De, som automatiserer uden fundament, risikerer at automatisere deres problemer og betale millioner for æren.