DI vil øge elektrificeringen markant og investere milliarder i virksomhedernes grønne omstilling
Kun 22 procent af Danmarks energiforbrug er elektrificeret. DI foreslår en målsætning på mindst 45 procent i 2035 og kræver hurtigere udbygning af elnettet samt otte milliarder kroner til at fremme virksomhedernes omstilling.
”Det er ikke nok, at vi producerer mere grøn strøm. Strømmen skal også kunne nå frem til virksomhederne, og det skal kunne betale sig at bruge den. I dag står elektrificeringsprojekter i kø, fordi elnettet ikke er udbygget i tide. Det koster både på konkurrenceevnen, energisikkerheden og den grønne omstilling”, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Foto: 123rf.com
Kun 22 procent af Danmarks energiforbrug er elektrificeret. Det svarer til omtrent EU-gennemsnittet, og det er ikke godt nok, lyder det nu fra DI. Ambitionen bør være at mindst 45 procent elektrificering i 2035, hvilket med sikkerhed vil gøre Danmark energiuafhængigt.
”Det er ikke nok, at vi producerer mere grøn strøm. Strømmen skal også kunne nå frem til virksomhederne, og det skal kunne betale sig at bruge den. I dag står elektrificeringsprojekter i kø, fordi elnettet ikke er udbygget i tide. Det koster både på konkurrenceevnen, energisikkerheden og den grønne omstilling”, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi.
I sin nye handlingsplan foreslår DI nu, at regeringen og Folketinget inden årets udgang indgår en aftale om en Energiinfrastrukturplan 2035, som giver mulighed for at investere i elnettet på forkant af efterspørgslen. Udbygningen skal blandt andet prioriteres i områder med forventet stort behov fra industri, tung transport, havne, fjernvarme, datacentre og Power-to-X. Samtidig skal myndighedsprocesserne forkortes. De kan i dag strække sig over fem til ti år, og derfor foreslår DI, at myndighedsbehandlingen samles på nationalt niveau, og at processen i særlige områder højst må vare to år.
”Vi kan ikke bygge fremtidens energisystem med bakspejlet som vigtigste planlægningsredskab. Hvis vi først udbygger elnettet, når behovet er fuldt dokumenteret, og virksomhederne allerede står i kø, kommer Danmark konsekvent for sent. Nettet skal bygges på forkant, hvor vi ved, at industrien, transporten og energisystemet får brug for strømmen. Det gælder også datacentre, hvor adgang til strøm er en forudsætning for at tiltrække milliardinvesteringer og udnytte mulighederne i kunstig intelligens og digitalisering”, siger Troels Ranis.
En hurtigere elektrificering kræver betydelige investeringer i blandt andet produktionsudstyr, fabrikker, ellastbiler og ladeinfrastruktur. DI foreslår derfor, at der afsættes mindst otte milliarder kroner over de kommende ti år til at skabe bedre rammer og gøre flere af virksomhedernes elektrificeringsprojekter investerbare.
Læs også: Fordele og faldgruber for automatisering af produktionen
”Virksomhederne vil gerne væk fra olie, gas og diesel men mange investeringer er så store og har så lange tilbagebetalingstider, at de ikke kan gennemføres på almindelige markedsvilkår. Hvis vi for alvor skal nå i mål med elektrificeringen, skal der skabes en troværdig investeringsvej for de virksomheder, som skal foretage omstillingen i praksis”, siger Peter Trillingsgaard, direktør i DI Produktion.
Om DI’s handlingsplan
DI’s handlingsplan Strøm til fremtidens Danmark, sætter en samlet politisk retning for elektrificeringen af Danmark. Planen bygger på en analyse fra Rambøll, som viser, at det er teknisk og økonomisk muligt at øge den direkte elektrificering fra omkring 22 procent i dag til mindst 45 procent i 2035. Det kan samtidig reducere Danmarks import af fossil energi men kræver en koordineret udbygning af elproduktion, elnet, fleksibilitet og energilagring
DI foreslår blandt andet:
- Et nationalt pejlemærke på mindst 45 procent direkte elektrificering i 2035.
- En Energiinfrastrukturplan 2035, så elnettet kan udbygges på forkant af behovet.
- Hurtigere myndighedsbehandling og bedre udnyttelse af den eksisterende netkapacitet.
- En teknologineutral kapacitetsmekanisme, som sikrer strøm, når vind og sol ikke producerer nok.
- Mindst otte milliarder kroner til elektrificering af industri, tung transport og havne.
- Permanent lav elafgift samt færre administrative og regulatoriske barrierer
Kilde: Dansk Industri
/ PiB
