Ros til aftale om elnettet. Men det er ikke nok at prioritere

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik mandag den 29. juni en politisk forståelse om en akutplan for elnettet. Aftalen skal sætte rammerne for, hvem der fremover skal prioriteres, når virksomheder og andre aktører søger om nettilslutning – og dermed gøre op med det først-til-mølle-princip, der hidtil har afgjort adgangen til den begrænsede kapacitet.

Baggrunden er, at kapaciteten i det danske elnet flere steder er ved at være opbrugt, mens efterspørgslen efter nettilslutning vokser hurtigere, end udbygningen kan følge med. Det rammer både virksomheder, der ønsker at elektrificere, og den grønne omstilling mere bredt.

Hvad indeholder akutplanen?

Med aftalen får Energinet og netvirksomhederne mulighed for at prioritere adgangen til nettet efter politisk fastsatte kriterier i stedet for at behandle ansøgninger i den rækkefølge, de kommer ind. Helt konkret deles ansøgninger om nettilslutning op i fire kategorier, hvor kategori 1 går forrest i køen:

1. Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner
2. Direkte elektrificering, vedvarende energi (VE), CCS, brint, Power-to-X (PtX) og øvrige projekter
3. Energilager- og elsystemunderstøttende projekter
4. Visse store energiforbrugere

Inden for kategori 2-4 vurderes projekter desuden efter, hvor "netvenlige" de er – altså hvor lidt de belaster nettet – hvilket kan give en bedre placering i køen relativt til andre projekter i samme kategori.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (S) understreger, at formålet er at sikre, at almindelige husstande, sundhedsvæsen, forsvar, transport, varmeforsyning, virksomheder og vedvarende energi ikke skal vente i kø, mens store, ufleksible projekter optager den begrænsede kapacitet. Flere ordførere fra aftalekredsen – heriblandt SF, Venstre, Moderaterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – peger samstemmende på, at særligt datacentre med stort og lidet fleksibelt elforbrug nu rykkes længere bagud i prioriteringen, mens borgere, sundhedsvæsen og grøn omstilling sikres adgang.

Aftalen er foreløbig en politisk forståelse, der nu sendes i høring. Lovforslaget ventes fremsat i Folketinget efter sommerferien, og planen er, at Energinet og netvirksomhederne kan administrere efter de nye regler, når de næste gang skal behandle ansøgninger om større nettilslutning til efteråret.

Aftalekredsen er samtidig enige om, at arbejdet ikke stopper her: Efter sommerferien skal der forhandles videre om en hurtigere udbygning af elnettet og en samlet energiinfrastrukturplan frem mod 2035. Der etableres desuden et nyt dialogforum med myndigheder, Energinet, KL, netvirksomheder og elnetkunder samt en højniveauarbejdsgruppe, der skal arbejde videre med kapacitetsudfordringerne.

Hvad betyder det for virksomheder?

For virksomheder, der planlægger at elektrificere produktion, udvide kapacitet eller etablere nye anlæg, betyder akutplanen, at adgangen til elnettet fremover ikke længere alene afgøres af, hvornår en ansøgning indsendes. I stedet vil projektets karakter – om det falder ind under samfundskritiske funktioner, direkte elektrificering, energilagring eller stort, ufleksibelt forbrug – afgøre placeringen i køen, ligesom graden af "netvenlighed" kan have betydning inden for den enkelte kategori. 

Det taler for, at virksomheder allerede nu bør forholde sig til, hvor deres konkrete projekter vil placere sig i den kommende prioriteringsmodel, og om der er elementer i projektets udformning – for eksempel fleksibelt forbrug, egen energilagring, samplacering med produktion eller mulighed for direkte linjer uden om det almindelige net – der kan styrke projektets position. 

De konkrete kriterier for bl.a. netvenlighed er endnu ikke er fuldt klarlagt, hvilket gør det relevant for virksomheder at følge høringsprocessen og det kommende lovforslag tæt, ligesom det videre arbejde med en hurtigere netudbygning og en energiinfrastrukturplan for 2035 kan få betydning for, hvornår og hvordan en virksomhed reelt kan komme på nettet.

Reglerne ventes administreret fra efteråret 2026, når Energinet og netvirksomhederne igen skal behandle ansøgninger om større nettilslutning, så der er et tidsvindue, hvor virksomheder med konkrete elektrificeringsplaner bør afklare deres position og eventuelt indgå i dialog med netselskaberne, inden de nye prioriteringsregler træder i kraft.

Ikke nok at fordele knapheden

Kort tid efter udmeldingen om planen, sendte flere organisationer deres reaktion ud i form af pressemeddelelser. Ser man på kommentarerne fra tre toneangivende organisationer i feltet, Green Power Denmark, Dansk Industri og Tekniq, så er der samlet set bred opbakning til selve principperne om prioritering blandt de tre organisationer – men også et fælles forbehold.

Det, organisationerne peger på, er, at akutplanen løser et akut kapacitetsproblem, men ingen af parterne betragter den som en langsigtet løsning. Alle efterspørger på den ene eller anden måde en hurtigere og mere ambitiøs udbygning af elnettet samt mere klarhed om de kriterier, der i praksis skal afgøre virksomhedernes placering i køen.

”Det er ikke nok at fordele knapheden. Akutplanen skal følges op af en egentlig elektrificeringsplan med en tydelig målsætning for, hvor hurtigt elnettet skal udbygges, og hvordan vi når derhen,” siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.

Venter på detaljerne

For Green Power Denmark bliver detaljerne enormt vigtige, når de endelige beslutninger skal tages.

”Det er afgørende, at der bliver plads til mest muligt elforbrug, og det kræver, at det bliver tydeligt, hvad virksomhederne skal gøre, så vi bliver i stand til at udnytte det eksisterende elnet bedst muligt.  Især Energinet skal levere løsninger som begrænset netadgang hvor virksomheder accepterer at blive afbrudt, når transmissionsnettet er presset, siger Kristian Jensen, adm. direktør i organisationen.

DI understreger desuden, at virksomhederne har brug for større gennemsigtighed i de kriterier, der skal afgøre deres placering i køen til nettilslutning, herunder særligt begrebet netvenlighed.

”Hvis netvenlighed skal være afgørende, er det nødvendigt, at virksomhederne får klare og operationelle kriterier for, hvad det indebærer,” siger Morten Høyer.

Vil have mere end udbygning

Selvom organisationerne og den politiske aftale er enige om, at der skal skrues op for hastigheden i udbygningen af elnettet, så peger flere på, at der også skal andre løsninger i spil. 

I DI taler man om bedre anvendelse af eksisterende muligheder, herunder samplacering med direkte linjer, hvor virksomheder ikke er afhængige af at skulle på det brede samfunds elnet.

Hos TEKNIQ lægger adm. direktør Troels Blicher Danielsen vægt på, at man ikke kan bygge sig ud af hele udfordringen, men også skal udnytte nettet smartere gennem energifællesskaber, batterier, solceller og fleksibelt forbrug.

Byg mindre, brug mere af det, vi har

Inden den politiske aftale blev offentliggjort, rejste non-profit-organisationen Center Denmark således den bredere diskussion af, hvordan elnettets kapacitetsproblem bedst løses. I et debatindlæg fra den 26. juni stiller organisationens direktør Søren Skov Jakobsen sig kritisk over for Energinets udmelding om, at der skal investeres omkring 85 milliarder kroner i udbygning af elnettet over en årrække.

Med udgangspunkt i offentligt tilgængelige data fra netselskabet TREFOR i Trekantområdet peger Center Denmark på, at den eksisterende kapacitet i elnettet i gennemsnit kun udnyttes med omkring 15 procent, selv om der mange steder allerede er lukket for nye tilslutninger. Forklaringen er ifølge organisationen, at husstande og virksomheder får allokeret en kapacitet, de sjældent bruger fuldt ud – men det er netop denne allokerede, maksimale kapacitet, som udbygningen i dag dimensioneres efter.

Center Denmarks pointe er, at en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet – gennem dataopkobling og digital koordinering på tværs af branchen – kan reducere behovet for ny fysisk infrastruktur markant og samtidig gøre det muligt at koble flere virksomheder på nettet hurtigere. Det forudsætter dog efter organisationens vurdering et politisk grundlag for, at aktører på tværs af branchen reelt deler data og samarbejder om løsningerne.