Konkurrencedygtig produktion handler først og fremmest om suveræn frihed

Digital suverænitet er blevet et af de store europæiske samtaleemner – også i produktionen. Debatten handler ofte om, hvem der reelt har kontrol over vores data og de teknologier, vi er afhængige af, samt hvorvidt vi bør vælge nogle andre. 

Ingen ved, hvilke teknologier bliver standard om fem eller ti år. Lige nu udvikler kunstig intelligens sig med stor hastighed. Kravene til cybersikkerhed skærpes. Nye dataplatforme, analyseværktøjer og digitale services kommer løbende til. 

”Det, vi med sikkerhed ved, er, at produktionen bliver stadig mere softwaredefineret. Derfor mener jeg, at snakken om digital suverænitet bør starte et andet sted. Det handler ikke så meget om at til- eller fravælge det ene eller andet, men om at bevare friheden til at udvikle produktionen på egne præmisser – også når teknologierne, markedet eller forretningen ændrer sig. Det er en frihed, der bliver stadig vigtigere”, fortæller Michael Nielsen. Han har mange års erfaring fra den tekniske del af erhvervslivet og er i dag administrerende direktør i Beckhoff Automation ApS, bestyrelsesformand i DIRA og bestyrelsesmedlem i Dansk-Tysk Handelskammer (AHK).

Den viser sig ifølge ham den dag, virksomheden ønsker at integrere et nyt visionsystem, koble kunstig intelligens på kvalitetskontrollen eller udvide produktionen med en ekstra produktionscelle. Maskinerne fungerer stadig. Men pludselig er det ikke mekanikken, der sætter grænserne. Det er softwarearkitekturen.

Læs også: Arbejdsgivere: Kompetencer vægter højere end ren straffeattest

Han mener, det er vigtigt, at virksomheder kan udvide deres produktionsanlæg, integrere nye løsninger og udnytte deres data uden at være låst fast til en bestemt softwarearkitektur eller leverandør. Det giver både større fleksibilitet og bedre muligheder for innovation. 

”Det kræver åbne softwarestandarder og én samlet softwareplatform, hvor styring, motion, vision, AI, sikkerhed og analyse arbejder sammen i samme arkitektur. Det betyder, at nye teknologier kan integreres løbende i takt med, at virksomhedernes behov udvikler sig”, fortæller han.

Han fremhæver, at produktionsdata skal kunne bevæge sig frit mellem styring, ERP, MES, kvalitetssystemer og analyseværktøjer. Og virksomheder skal kunne kombinere teknologier fra forskellige leverandører, når det skaber værdi. Det er i praksis det, digital suverænitet handler om.

Før den næste investering er der især tre spørgsmål, som Michael Nielsen mener, enhver produktionsleder bør stille sig selv:

1. Giver jeres platform frihed til at udvikle produktionen?

Forestil jer, at virksomheden ønsker at indføre AI-baseret kvalitetskontrol. Kameraerne findes. Softwaren findes. Kompetencerne findes. Men den eksisterende styringsplatform kan ikke kommunikere med løsningen uden omfattende specialintegrationer eller en gennemgribende omprogrammering.

Pludselig bliver et udviklingsprojekt til en kostbar ombygning. Det er netop her, at åbne standarder gør en forskel. Når softwareplatformen er bygget på åbne standarder, bliver det langt lettere at integrere nye teknologier i takt med, at behovene opstår. Virksomheden bevarer friheden til at vælge de løsninger, der skaber mest værdi – frem for dem, som den eksisterende platform tillader.

2. Kan jeres data skabe værdi på tværs af produktionen?

De fleste fabrikker producerer allerede enorme mængder data. Men alt for ofte ligger de spredt i separate systemer – nogle i produktionsstyringen, andre i visionsystemet, og endnu andre i MES, ERP eller energistyringen.

Når data ikke hænger sammen, bliver det vanskeligere at optimere produktionen, analysere kvalitetsfejl, reducere energiforbruget eller udnytte kunstig intelligens. 

Virksomheder bør frit kunne anvende data på tværs af systemer og kombinere dem med nye løsninger, når behovet opstår. Derfor bør softwarearkitekturen understøtte ét fælles datagrundlag frem for en samling af separate dataøer. 

3. Er cybersikkerhed tænkt ind i fundamentet?

Cybersikkerhed kan ikke længere betragtes som et ekstra lag, der lægges oven på produktionen. Den skal være en integreret del af arkitekturen. I takt med at fabrikker bliver mere opkoblede, vokser både mulighederne og risiciene. Samtidig stiller den nye EU-lovgivning, Cyber Resilience Act, fra december 2027 krav om, at produkter med digitale komponenter skal være sikre – både når de bringes på markedet, og gennem hele deres levetid.

Det betyder, at cybersikkerhed ikke længere kun er et spørgsmål om compliance. Det er også et spørgsmål om at bevare kontrollen over produktionen og udvikle den sikkert i takt med, at nye teknologier tages i brug. Digital suverænitet og cybersikkerhed hænger derfor tæt sammen.

Forretningsmæssig handlefrihed

”Digital suverænitet er for produktionsvirksomheder først og fremmest et spørgsmål om forretningsmæssig handlefrihed”, fortæller Michael Nielsen og uddyber:

Det handler om at kunne vælge den bedste teknologi – også den, der endnu ikke er opfundet. Om at kunne udvide produktionen uden omfattende ombygninger. Om at kunne udnytte egne data uden at være begrænset af lukkede systemer.

”Den vigtigste investering er derfor ikke nødvendigvis den næste maskine. Den vigtigste investering er den frihed, virksomheden bygger ind i produktionen allerede i dag. Det er den frihed, der afgør, hvor konkurrencedygtig fabrikken er – ikke bare i morgen, men mange år frem”, afslutter han.