Milliardinvestering i luftforsvar giver vækst i Danmark

Når Danmark får det nye jordbaserede luftforsvar er det ikke kun Danmarks sikkerhed, der styrkes. Det er den største enkeltstående forsvarsinvestering nogensinde, som samtidig vil understøtte teknologisk udvikling og vækst i dansk forsvarsindustri.
De samlede omkostninger relateret til anskaffelser og drift af jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer estimeres til 58 milliarder kroner i forligsperioden. 
For de udenlandske leverandører af de nye luftforsvarssystemer pålægges krav om at gennemføre samarbejde med den danske forsvarsindustri til en værdi på et tocifret milliardbeløb.

Den danske forsvarsindustri ser dermed ind i milliardinvesteringer over de næste mange år, som vil kunne styrke sektoren inden for eksempelvis missilproduktion, kommunikations- og radarteknologi, droner og cybersikkerhed, som kan være med til at udvikle fremtidens løsninger til Forsvaret.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Situationen er alvorlig. Putins forfærdelige angreb på Ukraine har ændret verden. Vi skal opruste massivt – og hurtigt. Det kræver en stærk dansk forsvarsindustri. Udgangspunktet er godt. Men der er brug for investeringer. I dag tager vi et stort spring mod at indfri forsvarsindustriens store potentiale. Med de nye investeringer i milliardklassen kommer vi et markant skridt mod at kunne forsyne Forsvaret og samtidigt gøre den danske forsvarsindustri svær at komme udenom på det globale marked”.

Læs også: DTU og Topsoes tætte samarbejde om fremtidens brintteknologi

Samarbejdet kan både bestå i, at de udenlandske leverandører køber forsvarsmateriel direkte fra danske virksomheder, eller at de indgår partnerskaber om udvikling af nye produkter og systemer. Udviklingsprojekterne kan blandt andet omfatte de luftforsvarssystemer, som Forsvaret anskaffer, samt vedligeholdelse og løbende opgradering af systemerne på dansk jord, men også udvikling af helt nye løsninger.

For det langtrækkende system er det besluttet at anskaffe det fransk/italiensk producerede SAMP/T NG, mens at der for de mellemrækkende systemer vælges mellem en eller flere systemer fra henholdsvis det norsk producerede NASAMS, det tyske IRIS-T SLM og det franske VL MICA NG. Det er således disse virksomheder, der forpligtes til at samarbejde med dansk forsvarsindustri i de kommende år.
De endelige aftaler om industrisamarbejde med udenlandske leverandører indgås af Erhvervsstyrelsen.

Kilde: Erhvervsministeriet

/ PiB