Rekordlav interesse for erhvervsuddannelser

Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning.

”Vi står med faldende ungdomsårgange og en tiltagende mangel på faglærte. Det bliver en stor udfordring for fremtidens vækst i Danmark. Vi har fra SMVdanmarks side savnet et politisk fokus på denne udfordring i valgkampen”, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark. Foto: 123rf.com

Der er netop kommet nye ansøgningstal til ungdomsuddannelser og 10. klasse fra Børne- og Undervisningsministeriet. De viser, at andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen, er den laveste i ni år. Kun 19 procent har i år valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Tallet er langt under den politiske målsætning fra 2015 om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse. Det får SMVdanmark til at opfordre til politisk handling. 

”Vi står med faldende ungdomsårgange og en tiltagende mangel på faglærte. Det bliver en stor udfordring for fremtidens vækst i Danmark. Vi har fra SMVdanmarks side savnet et politisk fokus på denne udfordring i valgkampen”, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark.

Læs også: Stigende interesse for tekniske gymnasier

SMVdanmarks mener at indsatsen for at sikre flere faglærte bør være en bunden opgave for en kommende regering. Eleverne på de danske erhvervsskoler er blandt de ældste i Europa, og derfor er der ifølge SMVdanmark brug for en gulerod for at få unge til tidligere at overveje dem faglærte vej. Derfor foreslår erhvervsorganisationen et skattefradrag:

”Der er taget flere initiativer i de seneste år med juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik. Men søgetallene for i år viser, at vi ikke kan vente med at gøre mere. Vi har særligt brug for at gøre noget, der vil give flere elever lyst til at prøve kræfter med en erhvervsuddannelse i stedet for at udskyde valget. Vi foreslår, at man giver unge et ekstra månedligt skattefradrag, når de går i lære på en erhvervsuddannelse”, siger Kasper Munk Rasmussen.

Kilde: SMVdanmark

/ PiB

24.05.2026Produktion.dk

10 tendenser for produktionsplanlægning i 2026

20.05.2026Produktion.dk

Hoyer VMS Group udvider samarbejde i Grækenland

07.05.2026Produktion.dk

Automationsvirksomheden Init opkøber norsk specialist

06.05.2026Produktion.dk

Aalborg Portland vinder milliardudbud på CO2-fangst

06.05.2026Produktion.dk

Danfoss indgår femårig aftale om teknisk facility manageement

05.05.2026Produktion.dk

Hurtigere el-udbygning kræver færre barrierer ved skrivebordene

05.05.2026Produktion.dk

Danmarks bedste industri-lærlinge kåret ved DM i Skills 2026

29.04.2026Produktion.dk

Automatik 2026 samler branchen om ny teknologi og stærke netværk

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle