Hurtigere el-udbygning kræver færre barrierer ved skrivebordene

Udbygningen af elnettet i Danmark bremses i højere grad af lange myndighedsprocesser end af selve anlægsarbejdet, fastslår Energinet. Før gravemaskinerne kan gå i gang, skal alle projekter gennem en omfattende proces med lokalplaner, miljøvurderinger, tilladelser og dialog med borgere.

Foto: Energinet

Energinet er blevet voldsomt kritiseret for de forsinkelser, der har ramt udbygningen af elnettet. Men det er i dag først og fremmest de mange og lange processer ved skriveborderne, der tager tid - snarere end selve anlægsarbejdet, påpeger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet.

Tidligere var antallet af projekter begrænset, og tidspresset mindre. I dag er situationen en anden. Den grønne omstilling, øget elektrificering og nye store elforbrugere som datacentre har skabt et massivt behov for hurtig udbygning.

Men utallige processer med lokalplaner, miljøvurderinger, tilladelser og dialog med borgere tager tid. Lang tid.

”Det er jo en god grund til, at lokalplaner skal være på plads, at vi skal søge om tilladelse til at udlede regnvand i et vandløb eller underbore en jernbanestrækning. Eller være i dialog med myndighederne, når beskyttede jorddiger mellem to marker skal krydses. Reglerne er lavet af en grund. Men når der samtidig er et stort ønske at få meget mere fart i udbygningen af elnettet, så bliver vi som samfund nødt til at se på, om alle dele af de mange, ofte lange myndighedsrejser er lige vigtige – om der er noget, der reelt ikke bidrager med fx beskyttelse af naturen,” siger Marian Kaagh.

Der er allerede taget skridt til at speede udviklingen op. Udvalgte projekter er blevet udpeget som fremskyndelsesprojekter, og ændringer i miljølovgivningen gør det lettere at gennemføre anlæg. Samtidig arbejder Energinet med standardisering, nye indkøbsstrategier og tidligere investeringer.

Et eksempel er Vestkystforbindelsen, der blev besluttet i 2015 og forventes færdig i 2026. Kun cirka 2,5 år er ifølge vicedirektøren brugt på selve anlægsarbejdet – resten på planlægning, godkendelser og klageprocesser,

Konklusionen er klar: Skal tempoet øges yderligere, kræver det effektivisering af processer, myndighedsarbejde og godkendelser. Selve byggeriet er ikke den største flaskehals.

Energinet har tidligere peget på, at miljømyndighedernes sagsbehandlingstid af Energinets projekter er vokset fra 120 til 750 dage.

-emte

Nej, det er ikke et kort over en metro, men den lange, bureaukratiske rejse, et et elnetprojekt skal gennem, før gravemaskinen kan gå i jorden.. Foto: Energinet

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Energi i produktionen - effektivitet, elektrificering og forsyningssikkerhed

Energi er i 2026 blevet en kritisk produktionsparameter. Krige, volatile priser, kapacitetsbegrænsninger i elnettet, skærpede dokumentationskrav gør energiforsyning til en central faktor for oppetid, planlægning og konkurrenceevne.

25.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Få op til 125.000 kr. i tilskud til test af robotteknologi

25.09.2026Produktion.dk

FE: Rusland kan øge angrebene mod kritisk infrastruktur

23.09.2026Produktion.dk

Amerikanske producenter ser vækst trods stigende omkostninger

22.09.2026Produktion.dk

Danske produktionsvirksomheder kan blive underleverandører til nordisk atomkraft

18.09.2026RELEX Solutions

Sponseret

Hennig-Olsen Is effektiviserer sin samlede planlægning med RELEX

16.09.2026Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2026 samler supply chain-profiler fra produktion- og handelsvirksomheder

16.09.2026Produktion.dk

Gastronomiet flytter produktionen til 6.000 moderne kvadratmeter

15.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Vi byder vores nye mand i marken velkommen

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle