Hurtigere el-udbygning kræver færre barrierer ved skrivebordene
Udbygningen af elnettet i Danmark bremses i højere grad af lange myndighedsprocesser end af selve anlægsarbejdet, fastslår Energinet. Før gravemaskinerne kan gå i gang, skal alle projekter gennem en omfattende proces med lokalplaner, miljøvurderinger, tilladelser og dialog med borgere.
Foto: Energinet
Energinet er blevet voldsomt kritiseret for de forsinkelser, der har ramt udbygningen af elnettet. Men det er i dag først og fremmest de mange og lange processer ved skriveborderne, der tager tid - snarere end selve anlægsarbejdet, påpeger Marian Kaagh, der er vicedirektør i Energinet.
Tidligere var antallet af projekter begrænset, og tidspresset mindre. I dag er situationen en anden. Den grønne omstilling, øget elektrificering og nye store elforbrugere som datacentre har skabt et massivt behov for hurtig udbygning.
Men utallige processer med lokalplaner, miljøvurderinger, tilladelser og dialog med borgere tager tid. Lang tid.
”Det er jo en god grund til, at lokalplaner skal være på plads, at vi skal søge om tilladelse til at udlede regnvand i et vandløb eller underbore en jernbanestrækning. Eller være i dialog med myndighederne, når beskyttede jorddiger mellem to marker skal krydses. Reglerne er lavet af en grund. Men når der samtidig er et stort ønske at få meget mere fart i udbygningen af elnettet, så bliver vi som samfund nødt til at se på, om alle dele af de mange, ofte lange myndighedsrejser er lige vigtige – om der er noget, der reelt ikke bidrager med fx beskyttelse af naturen,” siger Marian Kaagh.
Der er allerede taget skridt til at speede udviklingen op. Udvalgte projekter er blevet udpeget som fremskyndelsesprojekter, og ændringer i miljølovgivningen gør det lettere at gennemføre anlæg. Samtidig arbejder Energinet med standardisering, nye indkøbsstrategier og tidligere investeringer.
Et eksempel er Vestkystforbindelsen, der blev besluttet i 2015 og forventes færdig i 2026. Kun cirka 2,5 år er ifølge vicedirektøren brugt på selve anlægsarbejdet – resten på planlægning, godkendelser og klageprocesser,
Konklusionen er klar: Skal tempoet øges yderligere, kræver det effektivisering af processer, myndighedsarbejde og godkendelser. Selve byggeriet er ikke den største flaskehals.
Energinet har tidligere peget på, at miljømyndighedernes sagsbehandlingstid af Energinets projekter er vokset fra 120 til 750 dage.
-emte
Nej, det er ikke et kort over en metro, men den lange, bureaukratiske rejse, et et elnetprojekt skal gennem, før gravemaskinen kan gå i jorden.. Foto: Energinet
