Vilde udsving udfordrer elnetudbygning

Grafen over elproduktion fra vedvarende energi går opad. Men det er ikke kun produktionen af strøm fra vedvarende energi, der forudses at boome i årene, der kommer - det er også elforbruget: Energistyrelsens Analyseforudsætninger udkommer hvert år og er et centralt værktøj for Energinets planlægning af udbygningen. Analyserne viser med al tydelighed, at der er behov for meget mere elnet, for at vi kan håndtere de vilde stigninger i elproduktion og elforbrug, som vi i Danmark står overfor.

“Men zoomer vi ind på danmarkskortet, så er det langt fra let at svare på, hvor meget elnettet skal udbygges og hvor. Lokale behov kan godt vokse og vokse og derefter falde eller falde helt bort. Det sidste bliver skjult i de generelle, vilde stigninger. Udsvingene gør det kompliceret at planlægge den konkrete udbygning af elnettet", siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet. 
Han peger på, at i en del tilfælde er det eneste sikre, Energinet ved, at det skal gå hurtigt med at udbygge elnettet men ikke hvor eller hvor meget. 

Tre eksempler herunder illustrerer de store udsving, der er i porteføljen over tilslutningssager til eltransmissionsnettet:

Sydjylland

2024: 11 nye tilslutningsprojekter – 3 droppede projekter

2025: 14 nye tilslutningsprojekter – 13 droppede projekter

Nordjylland

2024: 12 nye tilslutningsprojekter – 4 droppede projekter

2025: 14 nye tilslutningsprojekter – 7 droppede projekter

Lolland-Falster

2024: 7 nye tilslutningsprojekter – 1 droppet projekt

2025: 8 nye tilslutningsprojekter – 7 droppede projekter

“Nye store solcelleprojekter, batteriparker, og virksomheder med storforbrug kommer til og falder fra på en ultradynamisk måde. Det, der umiddelbart kunne se meget simpelt ud - nemlig at der bare skal laves flere kabler og større højspændingsstationer - bliver hurtigt mere kompliceret. Ofte afhænger størrelsen og tidsplanen for ét projekt nemlig af andre projekter andre steder i elnettet”, siger Søren Dupont Kristensen.

For eksempel kan tilslutningstiden for et solcelleprojekt være helt afhængig af, om et datacenterprojekt i nærheden bliver til noget og kan opsluge den nye, grønne strøm. Hvis ikke forbruget kommer lokalt er der behov for en helt anden udbygning af elnettet før solcellerne kan afsætte deres produktion, der måske så skal transporteres flere hundrede kilometer til hvor forbruget er.

 Læs også: Pensionsselskaber investerer massivt i energisikkerhed

Årsagerne til droppede projekter for solcelleparker, vindmøller, batterier eller nyt storskala forbrug er mange. For eksempel at projekterne ikke opnår finansiering eller nødvendige godkendelser. Det er naturligvis helt fair, men altså også en stor, konkret udfordring for opgaven med at sikre en effektiv udbygning af elnettet.

”Der er ingen tvivl om, at elnettet skal udbygges massivt – og hurtigt. Men vi skal nødigt havne i situationer, hvor vi bygger de forkerte steder, så nye, dyre højspændingsstationer eller elkabler ender med ikke at blive brugt. Omvendt er det heller ikke holdbart at bygge ud til, at hvad som helst kan komme på elnettet hvor som helst og når som helst. Det vil være spild af samfundets penge, og vi vil ende med unødvendigt at ulejlige rigtig mange borgere rundt om i landet med nye elanlæg”, påpeger Søren Dupont Kristensen. 

For at sikre rettidig og rigtig udbygning af elnettet, skal netkunder, kommuner, elnetselskaber, Energinet, myndigheder og andre aktører tale godt og tidligt sammen. 

Men uanset hvor godt alle parter taler sammen, koordinerer og samordner, så vil fremtiden byde på både planer, der bliver “låst”, og planer der bliver lavet om. 

“For at sikre fremdrift er det nødvendigt løbende at trække streger i sandet og sige: ’Nu bygger vi højspændingsstationer og elforbindelser ud fra at kunne dække nogle behov, der er sandsynlige med den aktuelle viden vi har’. Hvis vi hele tiden justerer eller ændrer planerne, fordi der muligvis kommer nye anlæg til – eller anlæg falder fra, kommer vi aldrig nogen vegne, og elnettet bliver bremseklods for udvikling og vækst”, siger Søren Dupont Kristensen.

Det har den konsekvens, at melder nye, store solcelleparker eller elforbrugere sig undervejs, er det ikke sikkert, der er plads i denne omgang – så må de vente til næste udbygning eller kigge efter andre steder i landet, hvor de kan blive sluttet hurtigere til.

Omvendt er verden i dag så foranderlig, at alle må acceptere, at planer laves om. Ud over store udsving i tilslutningsporteføljen peger Søren Dupont Kristensen for eksempel på, at de officielle prognoser for datacentres fremtidige elforbrug på bare ét år voksede fra 15.000 GWh til 29.000 GWh - det svarer til 75 procent af det nuværende danske elforbrug. Det har stor betydning for, hvor, hvordan og hvornår elnettet skal udbygges.

Og i 2025 voksede bunken med ansøgninger om tilslutning til eltransmissionsnettet fra batteriparker og datacentre helt vildt. Energinet havde ved udgangen af 2025 modtaget ansøgninger om forbrugstilslutninger på i alt 33,5 GW. Cirka to tredjedele kom ind i 2025. Til sammenligning, så er det maksimale danske elforbrug – den time hvor vi samlet set i dag bruger mest el – på godt 7 GW.   

“Selv om vi planlægger nok så godt og gør det på tværs af mange forskellige aktører, går udviklingen nogle gange så hurtigt, at det eneste, der er sikkert, er, at de planer, vi lægger, undervejs nok bliver lavet om. Derfor skal vi på en og samme til være omstillingsparate og have fokus på eksekvering, for at vi kan sikre hurtig og massiv udbygning af elnettet”, siger han.

Kilde: Energinet

/ PiB