Månedens udfordring: Global produktionsudvikling baseret på erfaring fra fabriksgulvet

Hvordan forbedrer man operational excellence på 30 fabrikker med knap 4000 medarbejdere fordelt over hele verden år efter år med årlige vækstrater på 6-9 procent? Det er i al enkelhed Ole Jacobsens opgave som Head of Excellence på globalt plan i Novonesis. Læs om månedens produktionsudfordring.

”AI vil gradvist komme til at fylde mere og mere, og det er her vigtigt, at vi hele tiden sørger for, at ledere og medarbejderes forståelse samt evne til at udnytte de nye værktøjer også følger med. Smarte fabrikker handler både om teknologi, processer og mennesker”, fortæller Ole Jacobsen, Head of Global Excellence, Novonesis. Foto: Novonesis

Har det noget med enzymer, mikroorganismer og andre biologiske løsninger – som man samlet kalder ’biosolutions’ - at gøre, så er der stor sandsynlighed for, at leverandøren hedder Novonesis. Uanset om det handler om biobrændstof, bedre dyrefoder, alkoholfri øl, effektive probiotika, bedre vaskemiddel, mere cremet og holdbar yoghurt eller stærkere, mere modstandsdygtige afgrøder, så har Novonesis en biosolution.

Produkterne hjælper virksomheder med at gøre processer mere bæredygtige, for eksempel ved at spare energi, reducere spild og erstatte kemikalier med biologiske løsninger. Virksomheden er resultatet af en fusion i 2024 mellem Novozymes A/S (enzymer) samt Chr Hansen A/S (bakteriekulturer), og de over 10.000 medarbejdere leverer løsninger til over 30 industrier. 

”Min erfaring betyder, at jeg på egen krop har prøvet de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med, at man indfører forandringer".

Ole Jacobsen

Det er en stor kommunikationsopgave

”Operational excellence eller lean handler om kontinuerligt at skabe forbedringer i den måde, vores fabrikker arbejder på. Det sker både ved at indføre små løbende forbedringer af driftsprocesser og gennemføre afgrænsede men større transformations-projekter. Det er derfor en stor styrke, at jeg tidligere har stået den anden side af bordet med driftsansvar på fabriksgulvet”, fortæller Ole Jacobsen på en Teams-forbindelse fra hovedkvarteret i Lyngby. Han tilføjer:

”Min erfaring betyder, at jeg på egen krop har prøvet de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med, at man indfører forandringer. Det er velkendt, at forbedringsarbejde kan møde modstand, for alle gør jo i forvejen deres bedste. I min lange karriere inden for produktion har jeg befundet mig i de fleste af de forskellige roller på en fabrik, så jeg har gode forudsætninger for at forstå, hvad vores kolleger oplever. Det gør det nemmere at tage en meningsfuld dialog om, hvordan disse forandringer kan blive en fordel for alle vores ledere og medarbejdere. Forandringer og operational excellence vil i mange tilfælde for eksempel medføre mindre irriterende overarbejde, mindre stress i hverdagen og et bedre fysisk arbejdsmiljø. Operational excellence indebærer en stor kommunikationsopgave”.

Flaskehalse er potentiale

Ole Jacobsen var tidligere ansat i Chr Hansen med ansvaret for fabrikker i Europa. Han har også været ansvarlig for fabrikker i Europa i Novonesis indtil dette efterår. Hans nuværende funktion i Novonesis er, at han er ansat i ’Production’ inden for ’Operations’ med reference til SVP for Production. Hans rolle er ’Head of Global Excellence’ med ansvar for at videreudvikle virksomhedens global Operational Excellence program i alle produktionsregioner i Nord- og Sydamerika, i Europa og i Asien. Dette er en nyoprettet funktion i efteråret 2025, hvor OE programmet tidligere har været håndteret i samarbejde mellem regionerne.

”Et eksempel på et større transformations-projekt kunne være ambitionen om at skabe mere kapacitet på en given fabrik for at kunne løfte den forventede årlige vækstrate på 6-9 procent. Her etablerer jeg og en forandringsagent et samarbejde med det lokale lederhold, hvor vi analyserer på tværs af organisationens funktioner og inddrager eksperter inden for engineering, supply chain planning, procesoptimering, kvalitet og så videre. Det består primært af en masse value stream mapping, hvor vi kortlægger processer og identificerer flaskehalse. Flaskehalse er det samme som ’potentiale’. Vi definerer derefter en stribe forbedringstiltag, som kan omdanne flaskehalsene til flow, der understøtter en højere kapacitet, så vi kan producere mere med de samme ressourcer”, fortæller han.

Smartere fabrikker

Dette er et eksempel på et større forbedringstiltag med en tidshorisont på cirka to år. Ole Jacobsen og hans hold arbejder også med mange mindre, afgrænsede forbedringstiltag, som de kalder ’rapid improvement events’. Det er med udgangspunkt i at løse lokale problemer eller begrænsninger indenfor:

  • kapacitet,
  • effektivitet,
  • kvalitet eller 
  • arbejdsprocesser,

hvor løsningerne kan omfatte alt fra indførelse af nyt udstyr til bedre tavlemøder, indførelse af TWI (training within industry), standardiseringer til små procesændringer eller nye KPI’er.

”Vi planlægger at investere store beløb i at udvide vores eksisterende fabrikker, men en del af kapacitetsudvidelsen skal også ske ved at producere smartere” .

Ole Jacobsen

”Vores forretningsstrategi frem til 2030 hedder GROW, og den tager udgangspunkt i en årlig vækstrate på 6-9 procent. Vi planlægger at investere store beløb i at udvide vores eksisterende fabrikker, men en del af kapacitetsudvidelsen skal også ske ved at producere smartere. Det er her Operational Excellence spiller en hovedrolle, så vi kan blive i stand til at opnå vores mål om at afkoble omkostninger og vækst”, fortæller Ole Jacobsen.

Læs også: 5 toptendenser for industriel produktion i 2026

Han fortæller også, at Novonesis planlægger gradvist at indføre ny teknologi og kunstig intelligens-værktøjer i produktionen. ”AI vil gradvist komme til at fylde mere og mere, og det er her vigtigt, at vi hele tiden sørger for, at ledere og medarbejderes forståelse samt evne til at udnytte de nye værktøjer også følger med. Smarte fabrikker handler både om teknologi, processer og mennesker”.

Om Ole Jacobsen

  • Aktuel position: Head of Global Excellence, Novonesis.
  • Uddannelse: Civilingeniør indenfor Operations fra Aalborg Universitet.
  • Erhvervserfaring: Mere end 30 års erfaring fra en lang række roller inden for produktion i virksomheder som Akzo Nobel, Flügger, Haldor Topsøe, Chr Hansen og Novonesis.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Mennesker i produktionen

Teknologi og automation skaber ikke værdi alene. I 2026 er kompetencer, ledelse og organisering afgørende for, om produktionsvirksomheder lykkes med at omsætte digitalisering til højere produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne.​

05.10.2026Produktion.dk

Konkurrencedygtig produktion handler først og fremmest om suveræn frihed

29.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

En jobsøgende kan aflæse jeres arbejdsmiljø på få minutter

28.09.2026Produktion.dk

Produktionsvirksomheder vægter S&OP, sourcing og risikostyring højest

14.09.2026Produktion.dk

Mekoprint opruster i Asien med ny kvalitetsingeniør

10.09.2026Produktion.dk

Målrettet sparring får små virksomheder til at vokse markant

08.09.2026Produktion.dk

Supply chain beslutninger er en kompleks øvelse

08.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Et tavlemøde behøver ikke altid foregå i egne lokaler

31.08.2026Produktion.dk

Moderne produktionsledelse er nøglen til konkurrencedygtighed

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Få indsigt i ISO 9001, ISO 14001 & ISO 45001

Deltag på dette webinar, hvis du ønsker et indblik i muligheder og fordele ved en certificering i ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001.

Dato

08.10.2026

Tid

08:45

Sted

Online

Bredana Axcite A/S
Seminar
SCM-dagen 2026

Den vigtigste dag for dig som arbejder med Supply Chain Management!

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

AI Innovation House Innovations Allé 3 7100 Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle