Færre konkurser i det tekniske erhverv

På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.

Antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv fortsætter med at falde. De første tre måneder af i år ligger lavere end gennemsnittet for samme periode de seneste fem år. Foto: 123rf.com

Antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv fortsætter med at falde. De første tre måneder af i år ligger lavere end gennemsnittet for samme periode de seneste fem år. Det viser nyt særtræk fra Danmarks Statistik. Og antallet af konkurser i det tekniske erhvervsliv er samlet faldet siden 2021. Det viser, at virksomhederne er kommet stærkere gennem en årrække præget af store udsving i priser, leverancer og markeder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

”Vi ser i øjeblikket færre konkurser, fordi mange virksomheder i det tekniske erhvervsliv har været dygtige til at lægge deres forretning om i tide og finde fodfæste i en virkelighed, der flytter sig hurtigt. Desværre er truslerne langt fra forbi med priserne på energi og materialer, der stiger, leverancerne er usikre, og markederne er svære at læse”, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

Læs også: Danfoss i Kina: Hård konkurrence og grønne muligheder

Udviklingen går i den rigtige retning i alle landets regioner. Særligt i Hovedstaden, på Sjælland og i Midtjylland ligger både konkurser og jobtab tydeligt under det niveau, som har præget de seneste år.

”Virksomhederne har været igennem nogle hårde år, og det er flot, at så mange står solidt i dag. Men hvis vi skal holde fast i udviklingen, kræver det, at vi får skåret ned på den dokumentation og kontrol, der i dag stjæler tid fra driften, og at virksomhederne kan få de faglærte medarbejdere, de har brug for. Det kan for eksempel ske ved, at seniorer får bedre mulighed for at blive længere i job”, siger underdirektør Maria Schougaard Berntsen.

Kilde: TEKNIQ

/ PiB

12.06.2026Produktion.dk

Neurodiversitet kan blive en styrke i produktionen

09.06.2026Produktion.dk

Nye teknologivirksomheder skal omsætte forskning til industriel værdi

04.06.2026Produktion.dk

Nu skal elektrificeringen op i gear

04.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Rasmus, Rolli, Gitti, Anni og T-Rex indtog gulvet

03.06.2026Produktion.dk

Danfoss investerer 75 millioner i Frankrig for at styrke varmepumpeproduktionen

02.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

MADE TO MOVE er veloverstået. Og sikke en dag det blev

31.05.2026Produktion.dk

DM i Skills øger unges interesse for erhvervsuddannelser

29.05.2026Produktion.dk

Energinet forlænger pause for nettilslutninger - og varsler ny model

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle