Energinet forlænger pause for nettilslutninger - og varsler ny model

Baggrunden for Energinets beslutning er et historisk pres på det danske transmissionsnet. Energinet oplyser, at ansøgninger om nyt elforbrug samlet set svarer til en potentiel ottedobling af Danmarks nuværende maksimale elforbrug. Særligt store projekter som datacentre, batterianlæg og Power-to-X presser kapaciteten i nettet.

Derfor indførte Energinet den 2. marts en midlertidig pause for nye nettilslutningsaftaler. Og selv om pausen formelt udløber 3. juni, bliver der ikke tale om en tilbagevenden til den tidligere praksis.

”Pausen har givet Energinet et bedre grundlag at handle på. Men analyserne viser også, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset – både nu og i de kommende år, på trods af et højt investeringsniveau,” siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet.

Ifølge Energinet er situationen så alvorlig, at det ikke længere er ansvarligt at behandle store tilslutninger enkeltvis og løbende, som man hidtil har gjort. I stedet indføres nu en ny model, hvor projekter skal vurderes samlet og efter skærpede krav til modenhed, fremdrift og såkaldt netvenlighed.

Det betyder blandt andet, at tilslutningsprojekter fremover skal behandles i puljer, så Energinet kan vurdere belastningen på tværs af både transmissions- og distributionsnettet. Første pulje forventes færdigbehandlet i efteråret, og indtil da bliver der ikke underskrevet nye tilslutningsaftaler for større kunder i transmissionsnettet.

”Det er ikke længere ansvarligt at håndtere meget store projekter enkeltvis og isoleret, når efterspørgslen er så meget større end den tilgængelige kapacitet. Vi skal i højere grad se projekterne i sammenhæng,” siger Kim Willerslev Jakobsen.

For mange virksomheder betyder det potentielt lange ventetider. Energinet vurderer, at meget store tilslutninger i nogle tilfælde kan have en tidshorisont på fem til ti år, fordi der først skal etableres nye forbindelser, stationer og øvrige netanlæg.

“Yderst kritisk samfundssituation”

Og de meget lange udsigter for tilslutning af store erhvervskunder er ifølge Green Power Denmarks teknologidirektør, Jørgen S. Christensen, ”en yderst kritisk samfundssituation”, der betyder, at industrivirksomheder nogle steder i landet kan blive tvunget til at bruge gas længere end ventet.

”Vi er selvfølgelig rigtig ærgerlige over, at vi er endt her, men det er godt, at vi nu har et overordnet datagrundlag, som giver os bedre mulighed for at handle. Det er vores fælles ambition, at så mange som muligt skal kunne kobles på elnettet,” siger Jørgen S. Christensen.

Ifølge Green Power Denmark kalder situationen på både akut, politisk handling i form af en hastelov og et struktureret strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.

Mens Energinet understreger, at den ”almindelige elektrificering” fortsat kan fortsætte mange steder i landet, vækker udviklingen bekymring hos Dansk Fjernvarme. Sektoren er midt i en omfattende elektrificering, hvor varmepumper og elkedler i stigende grad skal erstatte fossile energikilder.

Ifølge Dansk Fjernvarme er kapacitetsproblemerne allerede mærkbare. En undersøgelse fra februar viste, at cirka hvert fjerde fjernvarmeselskab enten har oplevet forsinkelser i tilslutningen eller fået mindre kapacitet stillet til rådighed end ønsket.

Samtidig forventer sektoren en massiv vækst i elforbruget de kommende år. Dansk Fjernvarmes medlemmer ønsker inden for fem år at etablere mere end 1,8 GW elbaseret varmeproduktionskapacitet.

”Det er fornuftigt, at Energinet ikke åbner for nye tilslutninger, uden at der har været mulighed for en reel politisk drøftelse af, hvordan vi skal prioritere brugen af elnettet,” siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Han peger samtidig på, at pausen kun er en midlertidig løsning, og at der nu er behov for klare politiske prioriteringer.

Elektrisk hastelov

”Der ligger et vigtigt politisk arbejde forude – også for en kommende regering,” siger han.

Dansk Fjernvarme efterlyser konkret en ”elektrisk hastelov”, der skal give myndighederne bedre muligheder for at prioritere mellem projekter og sikre, at kapaciteten går til initiativer, der understøtter forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

Ifølge brancheorganisationen bør Energinet blandt andet få mulighed for at stille skærpede krav til fleksibilitet hos store elforbrugere. Det kan eksempelvis være krav om fleksibelt elforbrug eller udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre.

”Der bør fastlægges rammer, som gør det muligt at prioritere mellem ansøgninger, så der sikres kapacitet til projekter, der bidrager til forsyningssikkerheden og den grønne omstilling,” siger Michael Søgaard Schrøder.

Fjernvarmesektoren fremhæver samtidig, at elektrificeringen ikke kun øger elforbruget, men også kan bidrage positivt til energisystemet. Elbaseret fjernvarme kan blandt andet fungere fleksibelt og levere systemydelser, der hjælper med at stabilisere elnettet.

I dag er omkring 10 procent af fjernvarmeproduktionen baseret på el. Fremskrivninger fra Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen peger på, at andelen kan vokse til cirka 45 procent i 2035.

Dermed står både Energinet, energibranchen og politikerne over for en vanskelig balance: Hvordan sikres der plads til den grønne elektrificering, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes i et elnet, der allerede nu er under massivt pres?

Jørgen S. Christensen efterlyser en hastelov, der gør det muligt at prioritere mellem de store forbrugere ud fra et samfundsperspektiv.

”Det er vores opgave at få plads til flest muligt på elnettet, men den begrænsede kapacitet skal gøre størst muligt gavn for det danske samfund,” siger Green Power Denmarks teknologidirekør.

Den kommende regering, som ifølge de radikales formand, Martin Lidegaard, skal være ”den grønneste nogensinde” får travlt. Meget travlt.