Nu skal elektrificeringen op i gear

Det nye regeringsgrundlag går entydigt efter mere elektrificering som en del af både klima- og sikkerhedspolitik. Det kræver at især ét stort problem fikses.

Foto: Montgomery/Energinet

Da de fire partiformænd i den nye regering præsenterede regeringsgrundlaget, var meldingen fra den nye erhvervs- og konkurrencekraftminister, Martin Lidegaard fra De Radikale, helt klar:  

“Vi vil en gennemgribende elektrificering af Danmark, så vi i løbet af en ganske kort årrække endelig kan frigøre os af Putins gas,” sagde han,

Men hvad med elnettet? Det er et helt oplagt spørgsmål for den seneste tid har kapacitetsproblemerne været åbenlyse, og rammer ifølge børsen.dk mindst 270 projekter landet over.

I regeringsgrundlaget skriver partierne bag, at de vil sikre “maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder.” For elnettet altså. 

Det skal ske ved nye og friere regler for Energinet Danmark ift. hvor de kan udvide nettet flere steder end tidligere og ved at reducere mængden af opgaver, organisationen skal løse. 

Manglende kapacitet er stort problem

Problemerne med manglende kapicitet i elnettet er åbenlys. Vil man bruge ekstra strøm til at udvide produktionen eller omlægge fra gas til strøm, etablere datacentre, solcelleparker, bruge store batterier eller lignende er risikoen for et nej til at blive koblet på elnettet i øjeblikket høj. Ifølge børsen.dk har mere end 270 virksomheder allerde modtaget den besked. 

Flere erhvervsorganisationer har overfor børsen.dk meddelt, at de byder den nye regerings fokus velkommen, og at de håber, tingene hurtigt vil ændre sig. 

“Hvis vi skal lykkes med at gøre Danmark mere grønt, energiuafhængigt og konkurrencedygtigt, kræver det først og fremmest, at virksomhederne kan få adgang til elnettet,” siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv i en mail til Børsen. 

I energisektorens brancheorganisation Greenpower Denmark kalder formand Kristian Jensen situationen “virkelig ulykkelig”.

“Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, da industrien og fjernvarmen ikke kan omstille sig væk fra den sorte olie og gas uden mere plads i elkablerne,” siger han i en pressemeddelelse og bifalder regeringens forslag.

Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet. Der er også lokale elnetselskaber, som driver resten af elnettet.

/ehs

18.09.2026RELEX Solutions

Sponseret

Hennig-Olsen Is effektiviserer sin samlede planlægning med RELEX

16.09.2026Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2026 samler supply chain-profiler fra produktion- og handelsvirksomheder

16.09.2026Produktion.dk

Gastronomiet flytter produktionen til 6.000 moderne kvadratmeter

15.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Vi byder vores nye mand i marken velkommen

09.09.2026Produktion.dk

Ny ordning skal gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft

08.09.2026Produktion.dk

Dansk eksport til USA er mere end firedoblet siden 2010

07.09.2026Produktion.dk

Analysehus: Olieprisen kan stige til 120 dollar

02.09.2026Produktion.dk

13000 ton jernskrot på vej mod genanvendelse

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle