Betalingsforsinkelser binder kapital i danske virksomheder

En ny undersøgelse viser, at forsinkede kundeindbetalinger øger behovet for finansiering og gør det sværere at planlægge cashflow.

”Mange føler sig i kontrol, fordi kunderne ofte betaler i sidste ende, men man bør huske, at betalingsforsinkelserne binder kapital. Når penge kommer senere ind, bliver arbejdskapitalen hurtigt en flaskehals”, siger Jesper Daugaard Faurby, administrerende direktør i Atradius Danmark. Foto: Atradius

Atradius Payment Practices Barometer 2026, som bygger på en undersøgelse blandt danske virksomheder, viser, at to ud af tre oplever forsinkede betalinger fra deres kunder. 
Forsinkelserne skyldes sjældent manglende kreditværdighed, og respondenterne svarer, at den overforfaldne faktura i 76 procent af tilfældene bliver betalt inden forfaldsdatoen er overskredet med 30 dage. 

I stedet peger virksomhederne på cashflow og likviditetsproblemer som den primære årsag i 46 procent af tilfældene, mens forsinkelser relateret til banken og interne godkendelsesprocedurer også nævnes som hyppige årsager til forsinkede betalinger. 

”Mange føler sig i kontrol, fordi kunderne ofte betaler i sidste ende, men man bør huske, at betalingsforsinkelserne binder kapital. Når penge kommer senere ind, bliver arbejdskapitalen hurtigt en flaskehals”, siger Jesper Daugaard Faurby, administrerende direktør i Atradius Danmark. 

Selv om de fleste forfaldne fakturaer bliver betalt inden for 30 dage efter forfald, har forsinkelserne klare økonomiske konsekvenser. 40 procent af de adspurgte danske virksomheder svarer, at de har fået øgede finansieringsbehov, mens 30 procent oplever en mindre likviditetsbuffer. 28 procent peger på højere kapitalomkostninger, og 26 procent oplever, at det er blevet sværere planlægge deres cashflow. 

Ifølge Jesper Daugaard Faurby bliver presset på arbejdskapitalen forstærket af den globale usikkerhed, som blandt andet følger af det fortsat lukkede Hormuzstræde. 

”Hormuz er ikke kun et spørgsmål om energi og fragt. Usikkerhed og forsinkelser forplanter sig hurtigt ned gennem værdikæderne. Når leverancer trækker ud, og omkostningerne stiger, bliver kredit og arbejdskapital ofte den næste kampplads”, siger Jesper Daugaard Faurby. 

Jesper Daugaard Faurby peger på, at virksomheder i stigende grad forsøger at skubbe udfordringen videre gennem kortere betalingsfrister eller strammere kreditbetingelser. Det øger presset på likviditeten hos dem, der ikke kan skubbe igen eller står sidst i kæden. 

Undersøgelsen viser samtidig, at danske virksomheder generelt selv vurderer, at de er mere robuste end deres nordiske naboer. Færre danske virksomheder forventer stigende konkurser det kommende år sammenlignet med for eksempel Finland, hvor næsten halvdelen forventer en stigning i konkurser. I Danmark forventer hovedparten stabile konkursniveauer og uændrede profitmarginer. 

Læs også: Kønsbalance giver bedre psykisk arbejdsmiljø

Når virksomhederne ser frem, vurderer de, at de største risici i stigende grad kommer fra stigende omkostninger og inflation. 62 procent peger på øgede forretningsomkostninger som den største risiko for betalinger det kommende år, efterfulgt af økonomisk afmatning og geopolitisk usikkerhed. 

”I en situation med stigende omkostninger og geopolitisk uro bliver arbejdskapitalen et strategisk spørgsmål. De virksomheder, der har styr på deres kreditpolitik og betalingsbetingelser, står markant stærkere, når vilkårene ændrer sig hurtigt”, siger Jesper Daugaard Faurby og tilføjer. 

“Arbejdskapitalen bliver ikke bare et nøgletal, men en afgørende faktor for din handlefrihed i uforudsigelige tider. Derfor er overblik over betalingsmønstre, markedsdata, viden om kreditvilkår og en styrket kreditpolitik blevet markant vigtigere de seneste år”. 

Kilde Atradius

/ PiB

27.07.2026Produktion.dk

Betalingsforsinkelser binder kapital i danske virksomheder

22.07.2026Produktion.dk

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet stiger mærkbart

07.07.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Tre myter om AMR og AGV

02.07.2026Produktion.dk

Kønsbalance giver bedre psykisk arbejdsmiljø

30.06.2026Produktion.dk

Ros til aftale om elnettet. Men det er ikke nok at prioritere

29.06.2026Produktion.dk

Produktionsplanlægning er virkelig, virkelig komplekst – sådan knækker du koden

26.06.2026Produktion.dk

Indspark: Digitale medarbejdere kan blive industriens vigtigste bindeled

23.06.2026Produktion.dk

Fagorganisation: Forhøjet seniorfradrag kan ikke stå alene

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.07.2026

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.08.2026

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

08.09.2026

Sted

Fredericia

MCH Herning Kongrescenter
Messe
AUTOMATIK-messen 2026

AUTOMATIK ➡ Messe & Vidensforum inden for automation, motion & drives. Oplev tre dage med netværk, hands on-udforskning af innovative produkter og løsninger og ikke mindst et aktuelt og fremsynet konferenceprogram.

Dato

08.09.2026

Sted

Brøndby Hallen, København

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

21.09.2026

Sted

Kgs Lyngby