Automatisering skal gøre danske produktionsvirksomheder klar til næste skridt

Et nyt initiativ vil hjælpe små og mellemstore produktionsvirksomheder med at afklare, hvor automatisering, robotter og kunstig intelligens kan styrke produktionen – uden at virksomhederne behøver investere, før teknologien er testet.

”Mange virksomheder vil rigtig gerne automatisere men bliver bremset af usikkerhed om økonomi og teknik. Vores budskab er, at man absolut ikke behøver at have den forkromede tekniske løsning klar på forhånd. Det er nok at kende sine flaskehalse eller have en god idé”, siger Nathalie Godthaab, der er projektleder for Automationsløft hos Erhvervshus Fyn. Foto: Teknologisk Institut

For mange produktionsvirksomheder handler hverdagen om at udnytte kapaciteten optimalt og levere til tiden i et uforudsigeligt marked.
Automatisering, robotter og kunstig intelligens kan være en del af løsningen, men mange virksomheder tøver ved de klassiske spørgsmål: Kan det overhovedet betale sig? Er vores produktion for kompleks? Og hvordan sikrer vi, at medarbejderne føler sig trygge ved forandringen?
Det skal initiativet Automationsløft hjælpe virksomhederne med at afklare.

Bag initiativet står Erhvervshus Fyn, Teknologisk Institut, MADE – Manufacturing Denmark, Odense Robotics og Det Syddanske EU-Kontor. Tilsammen tilbyder partnerne en direkte og uvildig indgang til afklaring, teknologitest, matchmaking med leverandører, kompetenceudvikling og finansieringsplaner for små og mellemstore virksomheder.

Automationsløft tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete hverdag og deres behov for at få mere ud af den eksisterende produktion og kapacitet.

”Mange virksomheder vil rigtig gerne automatisere men bliver bremset af usikkerhed om økonomi og teknik. Vores budskab er, at man absolut ikke behøver at have den forkromede tekniske løsning klar på forhånd. Det er nok at kende sine flaskehalse eller have en god idé”, siger Nathalie Godthaab, der er projektleder for Automationsløft hos Erhvervshus Fyn.

”Vi hjælper med at skabe overblikket, lægge en realistisk køreplan og få medarbejderne trygt med ombord. På den måde sikrer vi, at gode intentioner bliver til konkrete løsninger, der rent faktisk kan være med til at styrke virksomhedernes bundlinje”, fortsætter hun.

En central del af initiativet er konceptet Test Before Invest, hvor virksomheder får mulighed for at afprøve, om deres manuelle proces kan automatiseres – og hvilken teknologi det kræver.
Testen foregår i Teknologisk Instituts specialiserede laboratorier i Odense og er særligt relevant for virksomheder med stor produktvariation og mindre seriestørrelser. Her kan generativ AI og digitale tvillinger være med til at gøre automatisering mere fleksibel.

Hvor robotter tidligere ofte krævede specialiseret programmering, kan nye AI-baserede løsninger gøre det lettere for medarbejderne at instruere og styre teknologien direkte. Samtidig kan digitale tvillinger bruges til at simulere og optimere produktionsforløb digitalt, inden ændringer gennemføres i den fysiske produktion.

”Mange mindre virksomheder tror desværre, at robotter er for ufleksible til deres mange varenumre, eller at teknologien kræver en fastansat programmør. Men fremtidens robot skal ikke programmeres, den skal instrueres. Kombinationen af generativ AI og digitale tvillinger gør, at det eksisterende personale i dag kan instruere robotten direkte og omstille produktionen langt hurtigere”, fortæller Anders Pedersen, der er konsulent ved Teknologisk Institut og fortsætter:

”I vores testfaciliteter afprøver vi opstillingerne 100 procent uvildigt på virksomhedens egne emner. På den måde fjerner vi noget af den tekniske og økonomiske usikkerhed, så ledelsen får et solidt og dokumenteret beslutningsgrundlag, inden de går videre med en investering”, siger han.

Læs også: En strategisk bro fra laboratorie til industriel produktion

For at gøre vejen til automatisering så enkel og praksisnær som muligt, tilbyder Automationsløft blandt andet gratis MADE Produktionstjek, hvor uvildige specialister besøger virksomheden og gennemgår de fysiske arbejdsgange sammen med produktionsledelsen. Kort tid efter følger en rapport med konkrete anbefalinger og en prioriteret rækkefølge af næste skridt.

”Vi har gennemført over 170 MADE Produktionstjek, og vi ser ofte et stort potentiale for automatisering, som bliver bremset af, at man simpelthen mangler overblik og tid til at finde ud af, hvor man skal starte. På få timer kan vi ofte give råd, der sparer virksomhederne tid eller giver dem en klar plan for, hvordan de kan effektivisere deres produktion. Det handler om at møde virksomhederne i øjenhøjde og hjælpe dem med at omsætte udfordringerne til konkrete løsninger”, fortæller Helmut Schwartz, der er chefkonsulent hos MADE.

Uanset om udfordringen gælder manuelle processer inden for bearbejdning, montage, pakning eller intern logistik, kan virksomheder komme i gang med uvildig rådgivning og et MADE Produktionstjek.

Initiativet henvender sig bredt til små og mellemstore fremstillingsvirksomheder i hele Danmark og er en del af European Digital Innovation Hub og medfinansieret af den Europæiske Union.

Kilde: Teknologisk Institut

/ PiB

08.10.2026Produktion.dk

Automatisering skal gøre danske produktionsvirksomheder klar til næste skridt

07.10.2026BILA A/S

Sponseret

Test før investering: 5 grunde til at flere industrivirksomheder vælger at afprøve automation i praksis

06.10.2026Produktion.dk

En strategisk bro fra laboratorie til industriel produktion

01.10.2026Produktion.dk

40 millioner skal give flere folkeskoler kreative teknologiværksteder

28.09.2026Produktion.dk

Robotfest i verden mens Europa går tilbage

21.09.2026Produktion.dk

Månedens udfordring: Dansk produktion skal op i tempo

17.09.2026Produktion.dk

3D-print rykker ind i fremtidens produktion

09.09.2026BILA A/S

Sponseret

5 udfordringer, der kan begrænse kapaciteten i produktion og lager

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Få indsigt i ISO 9001, ISO 14001 & ISO 45001

Deltag på dette webinar, hvis du ønsker et indblik i muligheder og fordele ved en certificering i ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001.

Dato

08.10.2026

Tid

08:45

Sted

Online

Bredana Axcite A/S
Seminar
SCM-dagen 2026

Den vigtigste dag for dig som arbejder med Supply Chain Management!

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

AI Innovation House Innovations Allé 3 7100 Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle