Industriaffald gemmer på skjulte værdier i produktionen

Over 1 million tons restmaterialer kasseres årligt, men nye projekter viser, at kvaliteten ofte er høj. Med design, samarbejde og bedre håndtering kan affald blive til nye produkter og forretning.

"Vi vidste godt, at mængderne af restmaterialer ville være store for, det findes der data på. Men at kvaliteten af det, industrien kasserer i dag, var så god – var mildest talt chokerende", siger Linda Nhu Laursen, forskningsleder på Aalborg Universitet. Foto: Frederik Kiersgaard Lund, Aalborg Universitet

Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 million tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? 
Forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt over 100 affaldscontainere i projektet ReshapeWaste for at kortlægge, hvad danske produktionsvirksomheder smider ud. Resultatet var ikke overraskende i forhold til mængderne – men kvaliteten af de kasserede materialer kom bag på alle.

"Vi vidste godt, at mængderne af restmaterialer ville være store for det findes der data på. Men at kvaliteten af det industrien kasserer i dag var så god – var mildest talt chokerende", siger Linda Nhu Laursen, forskningsleder på Aalborg Universitet.

Det har man også fundet ud af hos Tommerup-virksomheden Dampa, der til daglig arbejder med metalbaserede akustiklofter, hvor selv små kosmetiske fejl som buler eller ridser betyder, at pladerne kasseres og normalt ikke kan komme retur i produktionen.

I ReshapeWaste-projektet blev Dampa koblet sammen med en designer, der valgte at gå med bulerne i stedet for at skjule dem. Ved hjælp af en specialudviklet 3D-printet presseform blev de tidligere skrotplader støbt om til bølgende loftkassetter med et markant og organisk udtryk – et design, der nu har vundet den internationale ”iF Design Award”.

"Det færdige resultat viser på smukkeste vis, hvordan mindre skader kan forvandles til en æstetisk kvalitet. I stedet for at skjule eller kassere materialet bliver bulerne en aktiv del af designet”, siger Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos Dampa.

ReshapeWaste-projektet afslørede også et hul i markedet og peger på et strukturelt behov: Hvis vi som et mere bæredygtigt samfund skal udnytte potentialet i virksomhedernes kasserede materialer, kræver det nye typer virksomheder, der kan håndtere logistik, sortering og forarbejdning – og stærke lokale værdikæder, der kan sikre, at materialerne bliver sat i spil.

"Når restmaterialer skal blive til nye produkter, er partnerskaber helt afgørende. Vi ser de bedste resultater, når affaldsejeren, en bearbejdningspartner, en designer og en aftager kobles i en lokal værdikæde. Det minimerer logistik, øger kvaliteten og gør de cirkulære løsninger forretningsdygtige", siger Lene Filtenborg Buhl Kejser, der har været projektleder på ReshapeWaste.

Læs også: Ny viden: Jordens energibalance udgør massiv klimatrussel

Der er allerede et nyt og endnu større genanvendelsesprojekt i gang for forskningsgruppen på Aalborg Universitet. Projektet hedder ZeroWaste, og denne gang handler det om at kortlægge affald fra hele 500 industrivirksomheder. Ikke kun for at måle mængderne, men for at forstå de virkelige årsager bag spildet.

”Målet er ikke bare at reducere affald men at udvikle viden om radikalt bedre produkter og forretningsmodeller, der giver virksomhederne en reel konkurrencefordel i en zero waste-fremtid”, siger Linda Nhu Laursen.

Kilde: Aalborg Universitet

/ PiB

Dansk Standard

Sponseret

Maskinforordningen nærmer sig: Er du klar til 2027?

SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Når AM rykker ind i industrien

Additiv fremstilling er i 2026 rykket fra prototyping til et strategisk produktionsværktøj. Nye materialer, bedre processer og højere kvalitet gør industrielt 3D print til en attraktiv løsning for virksomheder, der ønsker større fleksibilitet, hurtigere udvikling og kortere time-to-market.​

26.10.2026Produktion.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for virksomheders klimaindsats

19.10.2026Produktion.dk

Elprisen er rekordhøj – men elkunder slipper alligevel billigere

19.10.2026Produktion.dk

Nye regler for elnettet træder i kraft: Her er konsekvenserne for virksomhederne

13.10.2026Produktion.dk

Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

08.10.2026Produktion.dk

OK vil etablere 70 batterianlæg uden nye nettilslutninger

06.10.2026Produktion.dk

Ny platform skal gøre det lettere at få anlæg koblet på elnettet

05.10.2026Produktion.dk

Professor om akutplan for elnettet: Det er kun en halv plan

29.09.2026Bureau Veritas

Sponseret

ISO 20001 lanceres på International Madspildsdag

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

Ptak Warsaw Expo
Messe
Warsaw Industry Week

Industry in the spotlight, from concept to innovative production solutions.

Dato

03.11.2026

Sted

Warsaw, Poland

NTI A/S
Seminar
Roadshow: Introduktion til 3D‑scanning & Reality Capture

Lær, hvordan 3D-scanning med Leica og Matterport kan hjælpe dig med at øge din konkurrenceevne.

Dato

03.11.2026

Tid

08:30

Sted

Recharge City i Horsens (3. november) - Pakhuset Braunstein i Køge (4. november)

Dansk Standard
Kursus
ATEX - diplomkursus - 2 dage

Dansk Standard har siden 2007 udbudt en ATEX-diplomuddannelse, som giver dig en omfattende viden om de grundlæggende principper indenfor eksplosive atmosfærer.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Scandic Kolding