Ny viden: Jordens energibalance udgør massiv klimatrussel
En ny rapport fra Verdens Meteorologiske Institut (WMO) gør for første gang energibalancen til en central klimaindikator. Advarslen er klar: Den enorme mængde varme, som verdenshavene nu absorberer, vil påvirke klodens tilstand i århundreder fremover.
Jordens klima er mere ude af balance nu, end det nogensinde er målt før, da drivhusgasser i atmosfæren holder på varmen i stedet for at lade den passere ud i rummet.
I sin årlige rapport om klimaets tilstand har Verdens Meteorologiske Institut (WMO) for første gang benyttet energibalancen som et væsentligt målepunkt for klimaets udvikling.
Rapporten slår fast, at Jordens klima er mere ude af balance nu, end det nogensinde er målt før, da drivhusgasser i atmosfæren holder på varmen i stedet for at lade den passere ud i rummet. Over 91 procent af denne overskydende varme bliver i dag optaget af verdenshavene, hvilket skaber en varme-buffer, der gemmer på energien. I
følge eksperter betyder det, at de klimatiske forandringer er fastlåste i et tidsperspektiv, der rækker langt ud over vores egen generation, da havene kun langsomt vil afgive denne varme igen. FN's generalsekretær, Antonio Guterres, understreger alvoren ved at konstatere, at planeten er presset ud over sine grænser, og at alle nøgleindikatorer "blinker rødt".
Energibalancen som det nye våben mod misinformation
Inddragelsen af energibalancen som et primært målepunkt er et strategisk skifte fra WMO’s side. Hvor man tidligere har lænet sig op ad den globale middeltemperatur, giver energibalancen et mere præcist og målbart billede af det overskud af energi, som menneskeskabte udledninger fastholder på jorden. Det fjerner muligheden for at bruge lokale temperaturfald som argument mod de globale klimaforandringer.
”Jordens energibalance har ændret sig. Der kommer lige så meget varme ind, som der plejer, men der er ikke så meget, der forlader jorden. Og hvis meget kommer ind og ikke går ud, så bliver det varmere”, forklarer Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, til DR.
Udfordringen for virksomheder og beslutningstagere inden for ESG-området er, at systemets træghed betyder, at selv en øjeblikkelig stop for udledninger ikke vil bringe balancen tilbage med det samme. Varmen i havene er en arv, vi har givet videre til de næste mange århundreder.
”Vi kommer altså ikke til at kunne skrue ned igen før om århundreder,” siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor ved Niels Bohr Instituttet, til DR.
For at genoprette balancen peger forskerne på to nødvendige veje: Et totalt stop for yderligere udledning af drivhusgasser og en aktiv indsats for at fjerne eksisterende CO2 fra atmosfæren. Kun ved at gøre atmosfæren "gennemsigtig" for varme igen, kan vi nærme os den ligevægt, der eksisterede før den industrielle revolution.
- lhs
