Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen
Verdens produktion af fødevarer er den største drivkraft bag tab af økosystemer og arter over hele kloden, lyder det i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der fremhæver Danmark som et globalt foregangsland.
Fødevare- og landbrugssektoren til den primære årsag til det globale tab af biodiversitet. Sådan lyder konklusionen i den nyeste udgave af WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der tager temperaturen på naturens tilstand på vores planet. Foto: 123rf.com
Mere end en tredjedel af verdens landareal er optaget af landbrugs- og fødevareproduktion på bekostning af natur og levesteder. Mennesker har over tid ryddet en tredjedel af verdens skove og to tredjedele af verdens vilde græsarealer, mens ferskvandsarealet er skrumpet 35 procent alene siden 1970. Fødevaresystemet står samtidig for omkring 30 procent af verdens udledning af drivhusgasser.
Det gør alt i alt fødevare- og landbrugssektoren til den primære årsag til det globale tab af biodiversitet.
Sådan lyder konklusionen i den nyeste udgave af WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der udkommer hvert andet år og tager temperaturen på naturens tilstand på vores planet.
Subsidier til naturskadelige aktiviteter.
Rapporten viser, at verdens bestande af vilde dyr i gennemsnit er gået tilbage med 73 procent siden 1970, og det skyldes primært tab og forringelse af levesteder forårsaget af landbrugs- og fødevareproduktion.
Ifølge Living Planet-rapporten går 87 procent af landbrugs- og fødevaresubsidier i dag til naturskadelige aktiviteter, som tilskynder til eksempelvis intensiv landbrugsdrift, dræning af vådområder og overfiskeri.
”Udviklingen i det moderne landbrug, fiskeri og fødevaresektoren er den væsentligste årsag til, at mere end én million arter er truet både på land, i vand og i luften. Men sektoren har også en betydelig indirekte påvirkning på naturen i form af en tårnhøj drivhusgasudledning, luft- og vandforurening samt forringelse af vores ferskvandsøkosystemer og farvande,” siger tværfaglig direktør Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden.
Det vil kræve omkring 500 milliarder dollars om året at omlægge det globale fødevaresystem. Til gengæld kan omstillingen give en økonomisk gevinst på 5-10 billioner dollars om året, skabe op mod 1,7 millioner kvadratkilometer nye levesteder og sikre, at landbrugsjord optager mere CO₂, end der udledes.
Foruden ændringer i de økonomiske strukturer kræver den globale transformation af fødevaresystemet ifølge rapporten ændrede kostvaner, hvor bælgfrugter, nødder og grøntsager fylder mere, mens kød omvendt fylder mindre. Endelig skal mindre madspild være med til at sikre, at verdens mad ender på tallerkenen og ikke i skraldespanden.
Danmark er det gode eksempel
I Danmark ligger landbruget beslag på cirka 60 procent af vores areal. Til sammenligning har vi kun få procent reel vild natur og knap 2.000 arter er i tilbagegang. I de kystnære og indre farvande samt i vandløb og søer er livet mange steder helt væk eller voldsomt svækket særligt grundet landbrugets udledning af kvælstof.
Alligevel fremhæver Living Planet-rapporten Danmark som et godt eksempel på et land, der er i gang med den nødvendige transformation af landbrugs- og fødevaresektoren for at begrænse dens påvirkning på natur og biodiversitet.
”Danmark er et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske med naturen, når man lader landbruget vokse sig for stort. Men vi er også godt i gang med at udvikle os til et foregangsland for, hvordan man ændrer udviklingen. Den grønne trepart, CO2-afgiften på landbruget og senest gødskningsloven vil bidrage til at give biodiversiteten bedre betingelser samt styrke resiliensen og konkurrencedygtigheden for danske fødevarevirksomheder og viser et godt eksempel forud for FN's Biodiversitetstopmøde i oktober,” siger Jacob Fjalland.
Skal informere det globale topmøde
Verdens lande samles i slutningen af oktober til biodiversitetstopmødet COP17, hvor finansiering og omlægning af skadelige subsidier er højt på dagsordenen. Formålet med topmødet er at sikre fremdrift mod det globale 2030-mål om at beskytte og genoprette 30 procent af naturen på land og i vand.
Foruden fødevaresektoren udpeges også energi- og finanssektoren i Living Planet-rapporten som sektorer, der skal være med til at vende tabet af biodiversitet og natur.
Living Planet-rapportens tre anbefalinger til at transformere fødevare- og landbrugssektoren:
- Omlægning til en fødevareproduktion og et fiskeri, der styrker naturen
- Omstilling til sundere og mere planterige kostvaner
- Mindre madspild og tab af fødevarer
WWF Danmarks arbejde med transformation af fødevaresektoren
- I et partnerskab med Danida, WWF Brasilien og Etisk Handel Danmark har WWF arbejdet med at bremse afskovning, ødelæggelse af anden natur og menneskerettighedskrænkelser forbundet med sojaproduktion i Brasilien. Danmark er storimportører af soja til vores landbrug med ca. 1,7 millioner tons årligt.
- I et globalt partnerskab med Lild samarbejder vi om at øge salget af planterige fødevarer i varekæden, herunder fuldkorn, frugt og grønt samt planterige proteinkilder, med 25 procent, samt reducere madspild.
- I et partnerskab med bryggerikoncernen Carlsberg arbejder WWF med forvaltning af sårbare vådområder i Nepal, Laos og Kina i områder, hvor Carlsberg har sine bryggerier for at sikre genopfyldning af naturlige vandressourcer og blandt andet sikre lokalbefolkningen adgang til rent drikkevand.
