IFS vil gøre CO2-styring til en integreret del af virksomhedsdriften

Med lanceringen af IFS Zero sætter IFS en helt ny standard for CO2-rapportering. Løsningen samler alt omkring CO2-beregninger på én platform, hvor virksomheder ved hjælp af AI-agenter effektivt kan måle, analysere og optimere deres CO2-aftryk i forhold til Scope 1, Scope 2 og Scope 3.

”Bæredygtighed har længe handlet om tidskrævende implementeringer, manuelle regneark og rapportering på bagkant. IFS Zero erstatter dette med et agentbaseret operativsystem, der på kort tid leverer et emissionsgrundlag og indsigt i den daglige drift. Det gør det muligt for virksomhederne ikke blot at overholde krav, men også bruge bæredygtighed som en reel, strategisk konkurrencefordel”, siger Mattias Bolander, nordisk direktør i IFS. Foto: 123rf.com

IFS Zero er udviklet til anlægstunge brancher som for eksempel produktionsindustrien, energisektoren, den maritime industri og luftfartsindustrien og bygger videre på IFS’ mangeårige arbejde med løsninger til ressourcestyring, vedligehold, energieffektivisering og bæredygtighed. Den agentbaserede platform samler beregning, analyse og rapportering af CO2-udslip ét sted og integrerer dermed alt omkring CO2-udslipsberegninger i selve virksomhedsdriften.

”Bæredygtighed har længe handlet om tidskrævende implementeringer, manuelle regneark og rapportering på bagkant. IFS Zero erstatter dette med et agentbaseret operativsystem, der på kort tid leverer et emissionsgrundlag og indsigt i den daglige drift. Det gør det muligt for virksomhederne ikke blot at overholde krav, men også bruge bæredygtighed som en reel, strategisk konkurrencefordel”, siger Mattias Bolander, nordisk direktør i IFS.

Læs også: Ny forskning skal gøre affaldsgasser til en ressource

Håndtering af miljøprocesser har længe være en del af DNA’et i IFS Cloud. IFS introducerede disse funktioner for over 20 år siden under navnet Eco-footprint. Kundernes erfaringer med disse løsninger er bygget ind i IFS Zero. Løsningen er baseret på IFS’ eksisterende Sustainability Management-løsning, som er et rammeværk for bæredygtighedsrapportering. IFS Zero går specifikt i dybden med CO2-udslip og giver indsigt i CO2-udslip og realtidsdata, som skal hjælpe virksomheder med at omsætte rapporteringen til konkrete tiltag.

IFS Zero bruger AI-agenter gennem hele datalivscyklussen og kan ifølge IFS levere et revisionsklart CO2-rapporteringsgrundlag på få uger, reducere tidsforbruget til dataindsamling med op til 30 procent og spare hundredvis af arbejdstimer om året. 

”IFS Zero handler om at integrere klimahensyn i de daglige forretningsprocesser og forstå, hvilken indvirkning de har. Den virkelige værdi ligger ikke i selve rapporteringen, men i at skabe et informeret beslutningsgrundlag, der kan bane vejen for konkrete tiltag”, siger Mattias Bolander.

Kilde: IFS

/ PiB

18.09.2026Bredana Axcite A/S

Sponseret

Nye lagerfunktioner i Dynamics 365 FO reducerer fragtomkostninger og giver mere fleksible plukprocesser

15.09.2026Produktion.dk

Automatik 2026 samlede branchen om konkrete behov og nye løsninger

11.09.2026Produktion.dk

82 procent af produktionsvirksomhederne har automatiseringspotentiale

07.09.2026Produktion.dk

Industrien vil have AI-agenter til at lukke et voksende kapacitetsgab

03.09.2026BILA A/S

Sponseret

Lægger man det hele sammen, er gevinsten stor: Derfor automatiserer virksomheder pallehåndteringen

01.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Robotter møder en anden virkelighed i fødevareproduktionen

01.09.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

PPWR afslører en udfordring, mange industrivirksomheder allerede kender

31.08.2026Produktion.dk

Automatik-messen samler nytænkende løsninger til fremtidens industri

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle