HMF sætter rekord i arbejdssikkerhed og styrker produktionen med 5S-kursus

Et målrettet fokus på sikkerhed, struktur og efteruddannelse har reduceret antallet af arbejdsskader markant og sat gang i en ny rejse for alle medarbejdere

Svejse- og maleopgaver, montage og bearbejdning er arbejdsstationer, der har potentiale for arbejdsulykker. Foto: 123rf.com

HMF er en hæderkronet dansk producent af mobilkraner til lastbilindustrien. På hovedsædet i Højberg løser de blandt andet svejse- og maleopgaver, montage og bearbejdning. Det er arbejdsstationer, der har potentiale for arbejdsulykker. Men når HMF tæller dage i streg uden arbejdsskader med hjemsendelse, er hovedsædet på vej mod en ny rekord, mens hele HMF Group allerede er på rekordmange dage. Det skyldes et systematisk fokus.

”Vi har arbejdet med sikkerheden gennem længere tid under sloganet ”Get the safety right” og har blandt andet lavet et helt område i produktionen, hvor vi synliggør alle de ting, vi arbejder med inden for arbejdsmiljøorganisationen. Her mødes alle produktionsledere, alle arbejdsmiljørepræsentanter, en HC-manager og jeg hver anden torsdag. Vi holder hinanden oppe på at eksekvere på tingene, og det virker. Vi er gået fra 16-17 arbejdsskader med hjemsendelse til to om året”, fortæller Michael Juul-Jensen, der er Head of Productionhos HMF.

Hos HMF er det blandt andet tavleoversigter i produktionsområdet, der giver struktur på, hvad der skal gøres. Samme struktur bliver brugt i de enkelte afdelinger, så alle arbejder med sikkerhed på samme måde.

Sikkerhedsarbejdet er et fokus, der løbende skal fastholdes. Derfor havde HMF længe tænkt på at sende medarbejdere på kursus i 5S, der kan bidrage til en systematisk forbedring af produktiviteten gennem konceptets fem trin. De fem trin som handler om sortering, system i tingene, systematisk rengøring, standardisering og selvdisciplin.

Da HMF havde en uge med færre ordrer før sommerferien, opstod mulighed for at sende 50 medarbejdere på kursus, der repræsenterede alle afdelinger i Højbjerg og derudover inkluderede medarbejdere fra produktionen i Galten.

”Vores fokus på sikkerheden var det bærende element i at skyde 5S-kurset i gang, men man skal have for øje, at det også højner kvaliteten. Vi lagde vægt på at have alle afdelinger repræsenteret, og vores produktionsledere var også med på kurset – det er jo godt at alle har hørt de samme ting, når man skal til at arbejde med det i dagligdagen. Kurset har givet os gode rammer og grundlæggende værktøjer, som vi kan arbejde ud fra – nu skal vi til at begynde rejsen”, fortæller Michael Juul-Jensen.

Næste etape for HMF er at udvælge ambassadører i alle afdelinger, der ud fra en 5S-tankegang sammen med produktionslederne hver uge skal blive enige om, hvad man vil arbejde på i den følgende uge.

”Kurset skal også bruges til at finde områder, hvor vi kan ensrette arbejdet på tværs af virksomheden. Vi vil blandt andet kigge på, hvordan vi organiserer værktøj på virksomhedens forskellige arbejdsstationer”, fortæller Michael Juul-Jensen.

5S-kurset blev afviklet hos HMF over to gange to dage, men inden første kursusdag blev indhold og forventninger afstemt.

”Tradium var god til at håndtere hele processen omkring efteruddannelse. Jeg kontaktede Tradium omkring vores uddannelsesønske og dagen efter vendte de tilbage, at de godt kunne stille med lærerne. Så kom en underviser og en konsulent ud til mig og holdt formøde om, hvordan kurset kunne tilpasses vores virksomhed. Det var en god oplevelse”, fortæller Michael Juul-Jensen.

I forbindelse med kurset fik HMF også ”Full Service”, hvor Tradium ud over kursusplan og tilmeldingen blandt andet hjælper virksomheden med at søge lønrefusion og tilskud fra kompetencefonde.

”Vi fik den fulde pakke. Sekretæren skulle have fuldmagt i forhold til behandling af cpr-numre, så fik jeg en skabelon på kurset, hvor jeg bare skulle plotte medarbejdere ind og svare på deres uddannelsesbaggrund. Da jeg så skød listen afsted, klarede sekretæren resten”, fortæller Michael Juul-Jensen.

Læs også: Ny teknologi afværger produktionsnedbrud

Ved det første 5S-kursus på HMF havde hver leder et antal pladser, som medarbejderne frivilligt kunne melde sig på. Men da HMF har planer om at sende alle medarbejdere i Højbjerg på 5S, var det godt at første kursusgang inspirererede flere til at deltage.

”Mange har budt sig til efterfølgende og vil også gerne på kursus – og det er jo virkeligt fedt. Det fungerede godt at den praktiske undervisning foregik på fabrikken. Så kunne de øvrige medarbejdere følge med i, hvad man lavede på kurset”, slutter Michael Juul-Jensen.

/ PiB

Dansk Standard

Sponseret

Maskinforordningen nærmer sig: Er du klar til 2027?

SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Automation og robotter i produktionen

Robotter og automation er en af hovednøglerne til smartere produktion, højere trivsel og styrket konkurrenceevne. I dette tema stiller vi skarpt på automatiseringsløsninger som kollaborative robotter (cobots), AI-drevne robotceller, intelligente produktionslinjer, predictive maintenance med mere.

20.10.2026Dansk Standard

Sponseret

Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave

05.10.2026Produktion.dk

Konkurrencedygtig produktion handler først og fremmest om suveræn frihed

29.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

En jobsøgende kan aflæse jeres arbejdsmiljø på få minutter

28.09.2026Produktion.dk

Produktionsvirksomheder vægter S&OP, sourcing og risikostyring højest

14.09.2026Produktion.dk

Mekoprint opruster i Asien med ny kvalitetsingeniør

10.09.2026Produktion.dk

Målrettet sparring får små virksomheder til at vokse markant

08.09.2026Produktion.dk

Supply chain beslutninger er en kompleks øvelse

08.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Et tavlemøde behøver ikke altid foregå i egne lokaler

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

Ptak Warsaw Expo
Messe
Warsaw Industry Week

Industry in the spotlight, from concept to innovative production solutions.

Dato

03.11.2026

Sted

Warsaw, Poland

NTI A/S
Seminar
Roadshow: Introduktion til 3D‑scanning & Reality Capture

Lær, hvordan 3D-scanning med Leica og Matterport kan hjælpe dig med at øge din konkurrenceevne.

Dato

03.11.2026

Tid

08:30

Sted

Recharge City i Horsens (3. november) - Pakhuset Braunstein i Køge (4. november)