Genbrug: Produktionsvirksomhed ’retrofitter’ drejebænk og scorer på både miljø og økonomi

Genbrug og levetidsforlængelse af produktionsmaskiner vinder indpas. Virksomheden Svanehøj har fået ombygget eller ’retrofittet’ en ældre drejebænk, så den nu kan lave længere emner og samtidig producere dem hurtigere. Kapacitetsudvidelsen betyder, at de sparer flere millioner kroner i investering af ny maskine.

Ved ombygningen af maskinen er der blevet bygget et vangeparti af beton, der forlænger maskinen, så den kan producere de langt længere emner, som Svanehøj har behov for. Foto: Bast & Co..

Genbrug er moderne. Det gælder også for maskiner. Svanehøj, der blandt andet laver pumpeløsninger til håndtering af kryogene væsker, har fået en af deres ældre maskiner opgraderet, så den nu kan producere en anden type emner, end de tidligere har produceret. Alternativet havde været en helt ny maskine til flere millioner kroner.

”Den del af vores produktion, vi har in-house, skal vi være de absolut dygtigste til. Med ombygningen og den seks meters udvidelse af vores gamle maskine kan vi producere emner med en væsentlig større processikkerhed, end vi har kunnet tidligere på et manuelt boreværk”, siger Mikkel Bülow Bundgaard Sørensen, Head of Production hos Svanehøj A/S.

Specialvirksomheden Bast & Co, der har fokus på reparation og renovering af værktøjsmaskiner indenfor metalindustrien, har kapacitetsudvidet og optimeret Svanehøjs gamle maskine. Foto: Bast & Co..

Specialvirksomheden Bast & Co har fokus på reparation og renovering af værktøjsmaskiner indenfor metalindustrien, og de har kapacitetsudvidet og optimeret Svanehøjs gamle maskine.

Læs også: Vi hjemtager produktion for at skabe robusthed

”Det er en klar fordel af renovere ældre maskiner. Man sparer penge i forhold til at købe en ny maskine, og man skal ikke til at lære en ny maskine at kende. Maskinerne kan renoveres og ombygges, så de lever op til præcis de samme krav som nye maskiner”, forklarer Kim Dejbjærg, servicechef hos Bast & Co.

Løser udfordringer med manglende arbejdskraft
Svanehøj har haft maskinen siden 1990’erne, og den har indtil ombygningen været brugt til bearbejdning af andre og væsentligt mindre emner. Ved ombygningen af maskinen er der blevet bygget et vangeparti af beton, der forlænger maskinen, så den kan producere de langt længere emner, som Svanehøj har behov for.

Genbrug er in. Det gælder også for maskiner. Svanehøj, der blandt andet laver pumpeløsninger til håndtering af kryogene væsker, har fået en af deres ældre maskiner opgraderet, så den nu kan producere en anden type emner, end de tidligere har produceret. Foto: Svanehøj..

”Normalt anvender man støbejernselementer til vangepartier, men i denne sammenhæng fandt vi ud af, at det ville være optimalt at anvende beton. Det har den rette styrke, og vi kunne fremstille vangepartiet på nogle uger, mens støbejern ville have taget noget længere tid at fremstille. Så løsningen er både billigere og enormt tidsbesparende”, forklarer Kim Dejbjærg.

Den nye udgave af den ældre maskine giver Svanehøj mulighed for at standardisere processer. Tidligere havde de en mand stående ved maskinen hele tiden, nu kan de tænke i celleproduktion, så et hold af medarbejdere har ansvar for et område i produktionshallen og ikke blot en enkelt maskine, og det sparer på mandskabsfronten.

”Det handler egentlig ikke om at spare en mand. Men vi har, som mange andre, store udfordringer med at få faglært arbejdskraft, så det handler om at anvende de hænder og hoveder, vi har tilgængelig, så bredt som muligt. Det bliver muligt med opgraderingen af maskinen, og så er det jo aldrig en ulempe at spare samtidig”, forklarer Mikkel Bülow Bundgaard Sørensen.

Læs også: Alle produktionsanlæg skal have en tvilling

Fremtiden er renovering og genbrug
Mange virksomheder i metalindustrien står med ældre maskiner, der har brug for et retrofit eller en reparation. I stedet for at skrotte gamle industrimaskiner, kan det være et økonomisk og bæredygtigt valg at vedligeholde dem. At opgradere, udvide eller helt ombygge en maskine er skridtet endnu længere, og det er, ifølge Bast & Co, en stigende tendens.

”Svanehøj skulle både have optimeret maskinen til hurtigere produktion og samtidig til at lave større emner. Vi får flere og flere af den slags forespørgsler om at lave ældre maskiner om, så produktionen kan øges fremadrettet”, forklarer Kim Dejbjærg.

Om Bast & Co.

Bast & Co. A/S er specialiseret inden for reparation, renovering og vedligehold af produktions- og værktøjsmaskiner. Fra afdelinger i Vejle og Allerød betjenes kunder over hele verden. Bast & Co. A/S råder over en alsidig stab af specialuddannede, erfarne teknikere. Se mere her.

For Svanehøj er opgraderingen af maskinen også et simpelt spørgsmål om, at man skal tænke over fremtiden.

”Vi ønsker at lancere en strategi med fokus på grøn omstilling. Hvis man sætter det på spidsen, så handler det om, at der ikke er grund til at forbruge mere end, man har behov for. Hvis vi køber en ny maskine, kan den en masse, som vi ikke har brug for; hvorimod ombygningen af den gamle løser præcis de produktionsbehov, vi har”, forklarer Mikkel Bülow Bundgaard Sørensen.

Dansk Standard

Sponseret

Maskinforordningen nærmer sig: Er du klar til 2027?

SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

19.10.2026Produktion.dk

Elprisen er rekordhøj – men elkunder slipper alligevel billigere

19.10.2026Produktion.dk

Nye regler for elnettet træder i kraft: Her er konsekvenserne for virksomhederne

13.10.2026Produktion.dk

Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

08.10.2026Produktion.dk

OK vil etablere 70 batterianlæg uden nye nettilslutninger

06.10.2026Produktion.dk

Ny platform skal gøre det lettere at få anlæg koblet på elnettet

05.10.2026Produktion.dk

Professor om akutplan for elnettet: Det er kun en halv plan

29.09.2026Bureau Veritas

Sponseret

ISO 20001 lanceres på International Madspildsdag

25.09.2026Produktion.dk

Globalt er forbrugere mere bekymrede for klimaforandringer

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

Ptak Warsaw Expo
Messe
Warsaw Industry Week

Industry in the spotlight, from concept to innovative production solutions.

Dato

03.11.2026

Sted

Warsaw, Poland

NTI A/S
Seminar
Roadshow: Introduktion til 3D‑scanning & Reality Capture

Lær, hvordan 3D-scanning med Leica og Matterport kan hjælpe dig med at øge din konkurrenceevne.

Dato

03.11.2026

Tid

08:30

Sted

Recharge City i Horsens (3. november) - Pakhuset Braunstein i Køge (4. november)