Energieffektivitet er industrivirksomhedernes usynlige konkurrencevåben

Danske virksomheder har traditionelt været stærke på energieffektivitet, men potentialet er langt fra udtømt. Rapporten ’Energi og klima i 2025 – konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og dekarbonisering’ udarbejdet af Erhvervslivets Tænketank for DI fra april 2025 peger på, at op mod 60 procent af industriens procesvarme allerede i dag kan elektrificeres med eksisterende teknologier – et tal, der forventes at stige til 90 procent i 2035. Alligevel halter implementeringen bagud. Og hvad er ifølge rapporten så årsagen eller årsagerne til det? Økonomiske barrierer og manglende incitamenter.

"Energieffektivisering er ikke en politisk vindersag på linje med sol- og vindenergi. Gevinsterne kommer gradvist og er spredt ud over mange aktører", lyder det i rapporten. Men for virksomheder, der investerer i løsninger som

• variable speed drives, 
• industrielle varmepumper eller 
• varmegenvinding,

kan tilbagebetalingstiden være overraskende kort – ned til blot to år for nogle projekter. Et eksempel er retrofitting af hydrauliske systemer, der kan reducere energiforbruget med op til 50 procent.

Problemet er, at mange virksomheder kræver en tilbagebetalingstid på under tre år for at investere, især hvis de er kapitalfondsejede eller står foran salg. Her kan statens rolle være afgørende. Rapporten anbefaler, at virksomheder, der gennemfører elektrificeringsprojekter, i en overgangsperiode frem til 2027 bør kunne straks-fradrage investeringsomkostningerne. Det ville fjerne den stop-go-effekt, som præger mange af de nuværende tilskudspuljer.

”Acceleration af energi-effektivitet vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne”, skriver Grundfos’ COO Ulrik Gernow i et opslag på Linkedin. Han fortsætter: ”Der er driftsøkonomisk mange penge at spare, og med høje europæiske energipriser har energieffektive løsninger meget attraktive og korte tilbagebetalingstider. Det danske vækst og eksport potentiale er stort drevet af dygtige og innovative danske virksomheder, der har udviklet mange af markedets mest energieffektive løsninger. Ikke at accelerere nu vil være en kæmpestor forpasset mulighed. Politisk lederskab og mod er afgørende. Danmark skal være et foregangsland. Energieffektivitet er en dansk styrkeposition, og Danmark kan blive en ’EE’ vinder nation”.

Elektrificering: Fra flaskehals til forretningsmulighed

Elektrificering er nøglen til at reducere afhængigheden af fossile brændsler, men for mange virksomheder er forretningsplanen svær at finde. Rapporten viser, at den relative høje og svingende elpris i Europa er en barriere, der reducerer incitamentet til at skifte fra gas til elbaserede løsninger. Samtidig kræver elektrificering store investeringer i ny teknologi og ledelsesressourcer, hvilket kan gøre det vanskeligt at prioritere.

Alligevel er der lys forude. For virksomheder, der formår at integrere fleksibelt elforbrug, kan der være penge at hente. Rapporten fremhæver, at energilagring – især batterier – kan skabe værdi på flere måder: arbitragehandel på spotmarkedet, systemydelser og aflastning af elnettet. Med en energilagringskapacitet på 25 GWh kunne Danmark ifølge rapportens beregninger reducere antallet af timer med underskud af vedvarende energi fra 3.600 til under 2.000 om året. Det ville ikke alene styrke forsyningssikkerheden, men også reducere behovet for at importere dyr strøm i perioder med lav vind- og solproduktion.

Et andet potentiale ligger i sektorkobling, hvor spildvarme fra industrien kan udnyttes til fjernvarme. I dag udnyttes kun cirka 13 procent af overskudsvarmen i Danmark, men med fjernelsen af prisloftet på overskudsvarme fra 2025 forventes dette tal at stige markant. For virksomheder, der kan levere overskudsvarme, åbner det nye indtægtsmuligheder, mens fjernvarmeselskaberne får adgang til en billig og bæredygtig varmekilde.

Forsyningssikkerheden halter bagefter

En af de største udfordringer for den grønne omstilling er det manglende tempo i udbygningen af elnettet. Ifølge Energinet skal der frem mod 2030 etableres 2.700 kilometer nye elkabler i Danmark, men i 2023 tilføjede vi blot 170 kilometer. Forsinkelserne skyldes blandt andet lange sagsbehandlingstider – den gennemsnitlige tid for miljøscreeninger er steget fra 119 dage i 2020 til 722 dage i 2024.

For virksomhederne betyder det, at de ikke kan få tilsluttet nye vedvarende energiprojekter eller elektrificeringsløsninger, hvilket hæmmer konkurrenceevnen. Rapporten anbefaler, at elnettet behandles som strategisk infrastruktur på linje med transport og forsvar. Det kræver politisk prioritering, strømlinede godkendelsesprocesser og en tydeliggørelse af Energinets rolle og ansvar.

Læs også: Dansk supercomputer skal styrke AI forskning og levere varme til Sønderborg

Danske styrkepositioner i et globalt marked

Danmark har en række styrkepositioner inden for energi- og klimateknologier, herunder vindenergi, fjernvarme, varmepumper og intelligente energisystemer. Disse positioner kan udnyttes til at styrke konkurrenceevnen, men det kræver en proaktiv tilgang fra virksomhedernes side.

Et eksempel er energifællesskaber, hvor virksomheder i samme erhvervsområde kan samarbejde om fælles energiproduktion, lagring og fordeling. Rapporten peger på, at sådanne fællesskaber kan reducere energipriser, styrke forsyningssikkerheden og mindske CO₂-udledningen. Alligevel er der i dag en række regulatoriske barrierer, der gør det vanskeligt for store virksomheder at deltage. Rapporten anbefaler, at reguleringen tilpasses, så energifællesskaber bliver lettere at etablere.

Handlingsrummet for ledere

For ledere i danske produktionsvirksomheder er budskabet klart: Energieffektivitet, elektrificering og sektorkobling er ikke kun nødvendige for at leve op til klimamålene – de er også afgørende for at bevare konkurrenceevnen. Men det kræver, at virksomhederne tør investere i nye teknologier, udnytte de eksisterende styrkepositioner og presse på for bedre rammevilkår.

Som rapporten konkluderer: "Danmark har mulighed for at drage fordel af den nye energipolitik, men succesen afhænger af hurtig og effektiv implementering af EU's initiativer og stor grad af velvilje i medlemslandene". For virksomhederne betyder det, at de må være klar til at tage lederskabet – både i den grønne omstilling og i dialog med myndighederne om de nødvendige rammevilkår.