Eksport af lægemidler er Danmarks guldæg

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af lægemidler udgjorde næsten en femtedel af Danmarks samlede vareeksport i 2025. Det er en stor kontrast til den situation, vi står i lige nu, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

”Eksporten af lægemidler sætter igen rekord og viser, hvor vigtig life science-industrien er for hele det danske samfund som en drivkraft for dansk økonomi, vækst og velstand”, siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Lif. Foto: 123rf.com

Dansk eksport af lægemidler fortsatte sin imponerende vækst i 2025. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik udgjorde lægemiddeleksporten hele 19,5 procent af Danmarks samlede vareeksport i 2025 svarende til en samlet eksportværdi på 191 milliarder kroner. Det er en stigning på 23,4 milliarder i forhold til 2024. Det betyder, at næsten hver femte krone, som Danmark tjener på vareeksport, stammer fra lægemidler.

”Eksporten af lægemidler sætter igen rekord og viser, hvor vigtig life science-industrien er for hele det danske samfund som en drivkraft for dansk økonomi, vækst og velstand”, siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

At den danske lægemiddeleksport igen i 2025 nåede nye højder er dog langt fra noget, man kan tage for givet, lyder advarslen fra Lif. 

”Rekorden står på mange måder i stor kontrast til den situation, vi står i lige nu med markant ændrede markedsvilkår for lægemiddelindustrien. Vi har vænnet os til, at økonomien bare banker derudad, men bag de flotte tal er virkeligheden, at vi er nødt til at handle nu, hvis vores industri også i fremtiden skal trække læsset i dansk økonomi”, siger Thomas Senderovitz. 

Det sidste år har været præget af stigende geopolitisk usikkerhed, pres på internationale handelsforhold og skærpet global konkurrence om at tiltrække life science-industriens investeringer.

Læs også: Metalbranchen på standby: Ledig kapacitet venter på ordrer

I januar i år besluttede regeringen at nedsætte en taskforce, der skal se på konsekvenserne af Trump-administrationens Most Favored Nation (MFN)-politik, der betyder, at USA vil have adgang til de laveste priser, som et givent lægemiddel sælges til i en række udvalgte velstående lande, heriblandt Danmark.

De nye vilkår på det amerikanske marked lægger et massivt pres på lægemiddelindustrien, der i forvejen navigerer i en intens global konkurrence med USA og Kina, hvor EU lige nu desværre taber terræn.

”Nedsættelsen af den særlige task force er kort og godt rettidig omhu, og det er en god analyse og hurtig reaktion fra regeringen. For Danmarks position på life science-området er desværre alvorligt truet lige nu. Hvis vi skal bevare den, kræver det, at vi styrker virksomhedernes rammevilkår og tager et fælles ansvar for at investere i fremtidens innovation, både i forskningen og i brugen af de nye, banebrydende lægemidler. Kun sådan kan vi blive ved med at være en stærk life science-nation til gavn for alle danskere”, siger Thomas Senderovitz.

Dansk eksport af lægemidler er mere end tredoblet siden 2010, hvor man eksporterede for 50 milliarder kroner.

Kilde: Lif

/ PiB

16.10.2026Produktion.dk

Nye globale lighthouse-fabrikker viser, hvordan AI ændrer spillereglerne for produktion

15.10.2026Produktion.dk

Dansk maskineksport når et af de højeste niveauer i flere år

13.10.2026RELEX Solutions

Sponseret

Mesterbakeren forbedrer prognoserne for friskbagt brød med RELEX

13.10.2026Produktion.dk

Plastindustrien fordobler konferenceprogrammet på FoodTech

12.10.2026Produktion.dk

LEGO øger produktionskapaciteten i Mexico med 35 procent

09.10.2026Produktion.dk

Svensk ejendomsselskab køber dansk VELUX-portefølje for 665 millioner

08.10.2026Produktion.dk

Tyskland blokerer kinesisk opkøb af Hamburg-virksomhed

05.10.2026Produktion.dk

80-årig maskinfabrik løber gerne forrest

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Bredana Axcite A/S
Seminar
SCM-dagen 2026

Den vigtigste dag for dig som arbejder med Supply Chain Management!

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

AI Innovation House Innovations Allé 3 7100 Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

Ptak Warsaw Expo
Messe
Warsaw Industry Week

Industry in the spotlight, from concept to innovative production solutions.

Dato

03.11.2026

Sted

Warsaw, Poland