De vil gøre reststål til en ressource i dansk industri

MADE, DTU og industrivirksomheder vil bruge rustfrit stål direkte i produktionen frem for at sende det til energitung omsmeltning – med potentiale for mindre spild, stærkere forsyningskæder og lavere materialeforbrug

Nyt projekt skal gøre reststål til en ressource i dansk industri. Foto: MADE

Op mod halvdelen af rustfrit stål ender som spild i produktionen. Samtidig bliver råvarer dyrere og sværere at skaffe. Det presser både bundlinje og forsyningssikkerhed i dansk industri. 
MADE udvikler sammen med DTU og virksomheder – med støtte fra Industriens Fond – en ny måde at bruge materialerne på direkte i produktionen. 

Behovet for at tænke anderledes er tydeligt, forklarer Alexander Barlo, nyansat postdoc fra DTU Construct: 
“Vi lever i et land, der lever af eksport. Og for at kunne eksportere, bliver vi nødt til at have nogle meget robuste forsyningskæder”, pointerer han. 

Samtidig peger udfordringen på noget større end spild. Hvis industrien fortsætter som i dag, bliver adgangen til nye materialer en stigende udfordring. 

“Rustfrit stål er en endelig ressource. På et tidspunkt løber vi tør for det, vi kalder jomfrueligt materiale”, siger Alexander Barlo. 

Derfor er han en del af projektet Recirkulér rustfrit stål, hvor MADE, DTU og virksomheder arbejder sammen om at bruge restmaterialer direkte i produktionen. 
Projektet vil gentænke genbrug. I dag bliver det meste rustfri stål sendt til omsmeltning i udlandet. Det er dyrt – både i energi og i tab af materialeværdi. 
Når stålet smeltes om blandes værdifulde legeringselementer, og noget af kvaliteten går tabt. Derfor arbejder projektet med en anden tilgang: at bruge materialet direkte i nye produkter uden at gå vejen over omsmeltning. 

Det er her, Alexander kommer ind i billedet. Som ny postdoc fra DTU arbejder han i spændet mellem forskning og produktion, og det sker i tæt samarbejde med industrien.
I projektet er hans rolle at være med til at omsætte viden til løsninger, der fungerer i praksis. Det sker i samarbejde mellem virksomheder, forskere og MADE, som samler aktørerne og driver arbejdet frem. 

“Vi kunne godt overlade det til virksomhederne at finde noget, der fungerer. Men det er forståelsen for, hvorfor det virker – og hvor vi skal sætte ind – der skaber den største værdi”, siger Alexander Barlo. 

Alexander bringer erfaring med fra Volvo Cars, hvor genbrug af stål allerede er testet i industrielle processer. Her blev det tydeligt, hvad der skal til, før det fungerer i praksis. En af de vigtigste læringer er, at genbrugsmaterialer sjældent er ensartede, og at selv små variationer kan få stor betydning i produktionen. 

“Hvis man kun kan bruge 20-30 procent af materialet, så er der ikke nogen business case i det”, siger han. 

Netop derfor arbejder projektet systematisk med at forstå materialerne og sikre, at løsningerne fungerer stabilt i produktionen. For at få løsningen til at fungere i praksis kræver det flere kompetencer.

I projektet arbejder Alexander tæt sammen med forskeren Ananya Tripathi, postdoc DTU, som analyserer materialerne i detaljer. Sammen kobler de viden om materialer med forståelse for produktionen. 
Det gør det muligt at dokumentere, hvordan restmaterialer kan bruges stabilt i nye produkter – og dermed skabe en løsning, virksomhederne kan stole på. 

Case: Fra Grundfos til Olsen Metal

Hos Grundfos er potentialet tydeligt: Kun omkring to tredjedel af materialet ender i det færdige produkt – resten bliver til restmateriale. I dag sendes det til omsmeltning. Men i projektet arbejder Grundfos sammen med underleverandøren Olsen Metal om at bruge materialet direkte i nye komponenter. Olsen Metal arbejder med formgivning og bearbejdning af rustfrit stål til industrielle komponenter, og de fremstiller over 2.000 forskellige produkter f.eks. aksler, bøsninger, fittings og specialdele til pumper, ventiler og procesudstyr. 

“Helt konkret undersøger vi afklip fra pladeproduktion, som i stedet kan bruges til andre dele i samme produkt. Og I det her tilfælde har Grundfos en materieudnyttelse på 53 procent, så det er altså 47 procent der ender som skrot”, forklarer Alexander Barlo. 

“Hvis vi kan lave den kegle ud af det afklip, så sparer de masser af materiale. Hvis det lykkes, kan det reducere spild markant og samtidig sænke både materialeforbrug og energibehov”, siger han. 

Og pumpegiganten er glade for at få hjælp fra en forsker: 
”For os betyder det rigtig meget at få Alexanders hjælp i projektet. Han kan hjælpe os med at omsætte forskningen til noget, vi kan bruge i hverdagen – helt konkret i krydsfeltet mellem bæredygtighed, materialevidenskab, fremstillingsteknologi og leverandørkæder. Han er med til at stille de rigtige spørgsmål og foretage de nødvendige analyser, der skal til så vi forhåbentligt på sigt kan bygge løsninger, der er robuste bæredygtige og kan skaleres – på tværs af teknologier og virksomheder i Produktionsdanmark”, siger Kasper Mygind Madsen, Chief Engineer i Grundfos. 

Olsen Metal spiller en central rolle som testvirksomhed med kompetencer i metalformgivning og en tæt relation til Grundfos. 

”Vi har længe haft en idé om at kunne bruge mere af det materiale, vi ellers smider ud. Hvis vi kan mødes et sted mellem skrotpris og nypris, så giver det jo mening for alle. Lykkedes det her, kan det bane vejen for, at andre virksomheder gør det samme”, vurderer Stig Nalbandian, CEO i Olsen Metal. 

MADE faciliterer samarbejdet mellem virksomhederne, og DTU og sikrer, at løsningerne bliver testet i praksis. Men én case er ikke nok. Hvis løsningen skal skabe reel værdi, kræver det et system, hvor flere virksomheder kan bruge og aftage materialerne. 
Derfor arbejder projektet ikke kun med én værdikæde, men med at udvikle en model, der kan fungere på tværs af virksomheder. 

“På sigt skal der være mange aftagere af det her materiale, før det hele går op i en højere enhed”, påpeger Alexander Barlo. 

Ambitionen er at udvikle en model, som kan skaleres til resten af industrien. 

“Jeg håber, vi har et blueprint klar inden udgangen af 2027 på, hvordan et lokalt genbrugssystem kan se ud og fungere i praksis”, siger han.

Læs også: Nyt SDU-center skal styrke juraen bag AI og automatisering

Erfaringerne fra projektet stopper ikke i Danmark. Senere i år bliver casen fra Grundfos præsenteret på en international konference i Sydkorea, hvor forskere og virksomheder mødes for at dele ny viden om produktion. 

“Det er det, man kalder metalformgivningens olympiade, hvor teori og industri mødes”, siger Alexander Barlo. 

Her er målet ikke kun at dele resultater, men at teste løsningen op mod internationale erfaringer og bringe ny viden tilbage til dansk industri. Samtidig peger projektet ind i en større bevægelse: Hvordan dansk industri kan producere mere med færre ressourcer og gøre affald til en strategisk ressource. Hvis det lykkes, handler det ikke kun om genbrug af stål, men om at skabe en ny måde at arbejde med materialer, samarbejde og produktion på i Danmark. 

Kilde: MADE

/ PiB

30.06.2026Produktion.dk

Kampen om kritiske mineraler ændrer verdenshandlen

24.06.2026Produktion.dk

Ny forskning skal gøre affaldsgasser til en ressource

17.06.2026BILA A/S

Sponseret

Frihed i produktionen med fleksibel automation

11.06.2026Produktion.dk

De bygger el-racerbil samt bro mellem teori og produktion

09.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Robotter laver ikke fejl kl. 14:23

05.06.2026Produktion.dk

De vil gøre reststål til en ressource i dansk industri

04.06.2026Produktion.dk

HI-messen lancerer nyt samlingspunkt for metalbearbejdning

03.06.2026BILA A/S

Sponseret

Effektiv palletering: Når robotter tager det tunge læs og løfter bundlinjen

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.07.2026

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.08.2026

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

08.09.2026

Sted

Fredericia

MCH Herning Kongrescenter
Messe
AUTOMATIK-messen 2026

AUTOMATIK ➡ Messe & Vidensforum inden for automation, motion & drives. Oplev tre dage med netværk, hands on-udforskning af innovative produkter og løsninger og ikke mindst et aktuelt og fremsynet konferenceprogram.

Dato

08.09.2026

Sted

Brøndby Hallen, København

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

21.09.2026

Sted

Kgs Lyngby