Dana Tank: Automatisering forbedrer både økonomi og arbejdsmiljø med

Investering i kollaborative svejserobotter giver øget produktivitet og bedre arbejdsstillinger for medarbejderne

Dette er en akkumuleringstank som Dana Tank har produceret til en kunde. Tanken skal bruges i forbindelse med et biomasseanlæg på et stort gods på Sjælland. Foto: Dana Tank

Flere penge på bundlinjen og færre ubehagelige arbejdsstillinger. Det kan betale sig at investere i nye automatiseringsløsninger. Det er Dana Tank fra Lem et rigtig godt eksempel på. De producerer tankanlæg i alle tænkelige størrelser for eksempel til at opbevare væsker eller brint. 
I et MADE Kickstartprojekt fik Dana Tank hjælp af Teknologisk Institut til at vurdere, om det kan betale sig for dem at automatisere deres småskala svejseproduktion, hvor de typisk producerer ordre på 5-10 styk af gangen.

“MADE hjalp os med at vurdere, om det gav mening at investere i en CoWelder, der er en kollaborativ svejserobot fra Universal Robots. Vi ønskede nemlig at fjerne det monotone svejsearbejde. Projektet banede vejen for, at vi indkøbte en CoWelder, og med den implementeret sparer vi nu faktisk en halv million kroner om året i bedre udnyttelse af medarbejderressourcer”, forklarer Jan Larsen, administrerende direktør i Dana Tank.

For et år siden foregik mange svejsninger manuelt hos Dana Tank. Det betød gentagne foroverbøjede arbejdsstillinger, og de ønskede at forbedre arbejdsforholdene.

”Samtidig er det svært at finde svejsere til at kunne leve op til efterspørgslen og rumme den omskiftelige produktion. Derfor var tanken, at en automationsløsning kunne slå to fluer med ét smæk”, forklarer Jan Larsen.

Vi spoler tiden tilbage til før kickstartprojektet til sommeren 2023. Det hele begyndte med et spørgsmål: Kan vi automatisere produktionen af små serier? Det ville Jan have svar på, så han ringede til Bjarne Søgaard Nielsen, erhvervskonsulent fra Ringkøbing Skjern Erhvervsråd, som han havde sparret med før. Han greb heldigvis knoglen og pegede hurtigt Dana Tank i retningen af MADE, for at de kunne få uvildig rådgivning om robotter og cobot-teknologi inden en eventuel investering.
Opkaldet udmøntede sig i et besøg, hvor Preben Dahl Johansen, chefkonsulent i MADE sammen med Bjarne lagde vejen forbi Dana Tank i august 2023 og gennemgik muligheder og udfordringer. Det lagde kimen til MADE Kickstartprojektet, der blev igangsat oktober 2023. Her fik virksomheden 30 timers sparring af Teknologisk Instituts eksperter. Opgaven var at se, om en cowelder kunne bruges i montageafdelingen:

”Vi hjalp Dana Tank med at vurdere, om emnerne egnede sig til en cowelder. Test viste, at robotten godt kunne klare opgaven. Det var vigtigt for virksomheden at få afklaring på, at en Cowelder kan bruges og er nem at programmere. De havde nemlig eksisterende robotter, der er meget komplicerede at indstille, og derfor gav det ikke mening i en småserie-produktion”, siger Christian Skov Esbensen, konsulent hos Teknologisk Institut.

”Cowelderen hjælper os i montageafdelingen med at svejse rørstudser, der er en slags beslag. Den svejser de rør, der skal monteres på tankene. Den kører bare elegant rundt om og svejser, der hvor det er nødvendigt”, forklarer Jan Larsen.
Robotten kan arbejde meget fleksibelt, fordi den kører på tre meter lange magnetskinner.

2023 blev til 2024 og kickstartprojektet blev afsluttet med det resultat, at Dana Tank blev bekræftet i, at de var på rette vej – og at der i den grad var potentiale for at opnå besparelser og dermed øget profit ved en investering. Der var bare en lille udfordring; en Cowelder koster 1 million kroner. Bjarnes mobil vibrerede i bukselommen, og displayet viste et genkendeligt navn:

“Hej, det Jan. Hvem kan hjælpe med at give tilskud til en robot?” Omtrent sådan lød spørgsmålet, og svaret kom prompte fra den anden ende af røret: “I kan søge midler gennem en pulje i SMV:Digital. Jeg – og Erhvervshus Midtjylland – vil gerne vejlede jer med at ansøge”.

Og med støtte fra både Erhvervsråd og Erhvervshus fik Jan i foråret 2024 indsendt en ansøgning. Der kom hurtigt positivt svar retur i indboksen fra Erhvervshus Midtjylland, der administrerer tilskudsordningen:
“SMV:Digital gav os kroner og ører i tilskud til at købe robotten og også konsulenthjælp til indkøring af robotten”, forklarer Jan Larsen.

Dana Tank indkøbte i vinteren 2024 én Cowelder, og få uger efter købte de yderligere to, fordi direktøren var overbevist om potentialet – og at de havde fat i den helt rigtige robot.

Ringkøbing Skjern Erhvervsråd er glade for, at de kunne hjælpe Dana Tank:
“Det er fantastisk, at Dana Tank kan spare så meget. Det kan være svært for virksomheder at overbevise sig selv om, at investeringer i automatisering kan betale sig. MADE har spillet en stor rolle her med at overbevise Dana Tank om, at det var en god – og rentabel – beslutning at købe robotter”, forklarer Bjarne Søgaard Nielsen.

Læs også: Innovationsprojekt baner vejen for reel grøn omstilling i vindindustrien

Cowelderen har en indbygget føler, så maskinen stopper ved den mindste berøring. Det betyder, at svejserobotten er godkendt til, at man kan arbejde lige ved siden af den, så den er altså ikke gemt væk bag et sikkerhedsgitter. Det er afgørende, at robotter kommer ud fra hegnet, hvis vi skal konkurrere globalt. Det har MADE for nylig sat fokus på i en føljeton over tre afsnit.

”Vi sparer tid, fordi operatøren kan bruge tid på noget andet, imens robotten svejser.  Det er 30-50 procent af tiden, vi sparer ved at kunne arbejde fleksibelt og side om side med maskinen. Samtidig har vi sikret et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne”, forklarer Jan Larsen og tilføjer:

”Vi ved, robotten giver kvalitetssvejsning hver eneste gang. Der er ingen usikkerhed, sammenlignet med, hvis vi har en urutineret svejser på opgaven. Ensartethed styrker vores konkurrenceevne”.

Kilde: MADE

/ PiB

05.02.2026Produktion.dk

Dana Tank: Automatisering forbedrer både økonomi og arbejdsmiljø med

01.02.2026Produktion.dk

Automation i produktionen: Virksomheder overser to afgørende faktorer

20.01.2026Produktion.dk

Ny europæisk standard kan reducere metalforbrug

18.08.2023Produktion.dk

Modulær produktion giver smartere produktion

22.03.2023Produktion.dk

Produktsalg skal følges op af servicekoncepter

29.12.2022Produktion.dk

Fabriksanalyse skal ruste JKE til ambitiøse vækstplaner

04.07.2022Produktion.dk

Optimeret maskineri sparer PL-Valves 300.000 kroner om året

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
TechArena
Konference
Scandinavia's Tech, Business & Startup Event

Join thousands of founders, investors, business leaders, and decision makers.

Dato

11.02.2026

Sted

Solna, Stockholm, Sweden

Dansk Industri
Konference
LEAN & SMART Manufacturing konference 2026

LEAN & SMART Manufacturing 2026 er konferencen for beslutningstagere, der vil accelerere virksomhedens performance gennem procesoptimering, teknologi og innovation. Få strategisk indsigt fra førende eksperter og konkrete cases fra både store og mindre danske virksomheder – og bliv klædt på til at tage de rigtige beslutninger i en tid, hvor effektivitet og innovation er afgørende.

Dato

25.02.2026

Sted

Industriens Hus, København

DTU Learn for Life
Kursus
Agile projekter

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

27.02.2026

Sted

DTU Ballerup Campus, Hybrid, Online

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

28.02.2026

DIRA - Dansk Robot Netværk
Netværksmøde
DIRA Årsmøde 2026

Bemærk: Lokationen og tidspunkt for årsmødet opdateres snarest, men sæt endelig kryds i kalenderen. Der vil som sædvanligvis også ligge et virksomhedsbesøg inden årsmødet.

Dato

04.03.2026

Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Seminar
Re-manufacturing – Building resilient and resource-efficient production

Interessen for genbrugsmaterialer og takeback er steget: I 2025 arbejder 60 pct. af virksomheder med genbrugsmaterialer og 23 pct med takeback. Vil du høre mere om, hvordan virksomheder arbejder med cirkulære produktionsformer? Deltag i et seminar hos Grundfos og få indsigt i re-manufacturing i praksis.

Dato

05.03.2026

Sted

Grundfos, Bjerringbro