Varmepumpeproducent benyttede krise til grøn omstilling og fokusskift

Da bunden forsvandt ud af privatmarkedet for varmepumper i starten af 2023, benyttede varmepumpeproducenten DVI Energi i Skørping anledningen til et skifte til det naturlige kølemiddel propan – og samtidig rette salget mere målrettet mod offentlige kunder, der står for at skulle skifte deres gasanlæg inden 2030.

200 kW kaskadeanlæg med miljøvenligt propan gøres færdigt på fabrikken til hurtig installation hos kunden.. Foto: DVI Energi

Der var nærmest ingen grænser for væksten i varmepumpesalget i 2022, hvor DVI Energi oplevede en omsætningsvækst på 395 pct. og fik en Gazelle-kåring oven i hatten fra dagbladet Børsen.

Men der var dybt at falde, da gasprisen faldt og med den også privatmarkedets efterspørgsel efter de grønne varmepumper. Medarbejderstaben blev reduceret fra 70 til i dag 30.

Men krisen fik virksomheden til at gøre deres produkter grønnere. Udviklingsafdelingen gik i gang med at skifte varmepumpernes syntetiske kølemidler ud med det naturlige kølemiddel propan (R290) i alle modeller fra 4 til 200 kW.

”Det er et krav vi begynder at møde. Vi har længe forsøgt at komme de syntetiske kølemidler til livs. Det startede helt tilbage, da vi havde freon i vores køleanlæg. Og nu handlede det om at komme over på de naturlige kølemidler for at reducere GWP-faktoren og dermed den potentielle CO2 udledning fra de syntetiske kølemidler i alle varmepumperne,” siger Anders Jeppesen, der er salgschef i DVI Energi.

Kravet om naturlige kølemidler blev mere og mere markant fra de virksomheder og hel- og halvoffentlige institutioner, der bliver mødt med krav om at udfase fossile brændsler inden 2030.

”De vil have den fulde pakke, hvor de både opnår CO2-besparelsen ved at gå over til varmepumper, men også og minimere risikoen for CO2-udledning kølevæsken i deres varmepumper,” siger salgschefen

Voldsom reduktion af GWP-faktor

Ved at skifte til det naturlige kølemiddel propan blev GWP-faktoren reduceret fra 2080 til 3.

Samtidig med, at pumperne blev bygget om til at kunne håndtere naturlige kølemidler, blev de også Keymark-certificeret, der er en fælleseuropæisk blåstempling, man skal have på varmepumper, hvis de skal kunne opnå tilskud ved konvertering.

”Så for at vi kan afsætte vores varmepumper i Tyskland, Holland og andre steder er det nødvendigt at få denne Keymark-certificering. Og vi er på baggrunden af afmatningen i Danmark i 2023 interesseret i at komme ud på nogle flere markeder, så vi ikke er så sårbare i det danske, politisk styrede marked.

DVI Energi er fortsat i den indledende fase i forhold til eksporten til andre markeder og er i gang med at finde samarbejdspartnere. I første omgang satser virksomheden på eksport til Tyskland og Rumænien.

”Det er godt nok to vidt forskellige markeder. Det tyske er gennemreguleret, hvilket man ikke kan sige om Rumænien, hvor der til gengæld er rigtig mange penge og interesse for at skifte gassen ud med varmepumper, hvis man er de rigtige steder,” siger Anders Jeppesen.

Anders Jeppesen, salgschef i DVI Energi.. Foto: DVI Energi

Virksomheden har i de sidste par år haft et salg til Færøerne, hvor der er gang i konverteringen fra olie til varmepumper og har for kort tid siden solgt et stort anlæg på Island til et nybygget hotel.

Afmatningen i privatmarkedet herhjemme har betydet, at DVI Energi har rettet et større fokus mod de danske kommuner, der skal i gang med at konvertere fra fossil-opvarmning til grønnere alternativer som fjernvarme eller varmepumper.

Virksomheden har etableret et samarbejde med en lang række kommuner landet over bl.a. Københavns, Aalborg og Vejle kommune, der står overfor et stort arbejde med at skulle konvertere skoler, institutioner og andre kommunale bygninger til opvarmning med varmepumper.

”Det er en opgave, de indtil for kort tid siden ikke har taget hul på, fordi der hidtil ikke har været et økonomisk incitament til at gøre det. De har hverken kunnet få tilskud til konvertering eller reduktion i elprisen og har været begunstiget af lave gaspriser. Men nu er det politisk besluttet, at bygningerne skal være konverteret inden 2030, så nu er det en bunden opgave,” siger salgschefen i DVI Energi, der er i gang med at levere store varmepumper til mange kommuner og også har startet levering af varmepumper til Forsvaret.

Nordjyske varmepumper siden 1983

DVI Energi udvikler og bygger varmepumperne selv på fabrikken i Skørping i Nordjylland og har gjort det siden 1983. 

Virksomheden er en forholdsvis lille spiller på et stort marked med mange leverandører, men sælger ifølge salgschefen sine produkter på, at de er bygget til at kunne leve 20 år i det danske klima.

”Vi bygger dem selv, vi har vores egen serviceorganisation og hvis en komponent svigter i varmepumpen, er vi ikke længere væk end Nordjylland. Så det er hele setup´et og de komponenter, vi bruger i varmepumperne, der sælger pumperne,” siger han.

Mens skiftet til naturlige kølemidler var nødvendigt for at leve op til kundernes klimakrav, har DVI Energi også adresseret den økonomiske udfordring, det kan være for kunder at konvertere til varmepumper.

”Vi har etableret et setup, der betyder, at vores store erhvervsvarmepumper kan leases. Det kan være attraktivt for virksomheder, der har et mål om at reducere CO2-udledningen, men ikke ønsker at bruge investeringskroner på en varmepumpe, men hellere vil bruge dem andre steder i virksomheden.

Flere kommuner har også taget godt imod initiativet, fordi de kan flytte investeringen fra anlægsbudgettet til drift med en fast månedlig udgift, siger salgschefen.

Virksomheden har et mål om at sælge 200 større anlæg og 2.000 varmepumper til parcelhuse om året. Og der er god plads til produktionen på de 4.500 kvm. som DVI Energi i foråret flyttede ind i Skørping efter at have boet til leje i otte år.

24.02.2026Produktion.dk

Innovationsprojekt baner vejen for reel grøn omstilling i vindindustrien

22.02.2026Produktion.dk

Grøn omstilling skal være en konkurrencefordel for produktionsvirksomheder

19.02.2026Produktion.dk

4 ud af 10 industrivirksomheder sigter mod cirkulær økonomi

18.02.2026Produktion.dk

Plantebøfproducent får 300 millioner til ny fabrik og eksporteventyr

12.02.2026Produktion.dk

Cirkulær økonomi er forsyningssikkerhed

09.02.2026Produktion.dk

Verdens største e-metanolanlæg indviet

04.02.2026Produktion.dk

Sneglefart i udbygning af elnettet kan spænde ben for grønne tiltag

03.02.2026Produktion.dk

Projekt skal skære 15 procent af procesindustriens CO2-udledning inden 2030

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Konference
LEAN & SMART Manufacturing konference 2026

LEAN & SMART Manufacturing 2026 er konferencen for beslutningstagere, der vil accelerere virksomhedens performance gennem procesoptimering, teknologi og innovation. Få strategisk indsigt fra førende eksperter og konkrete cases fra både store og mindre danske virksomheder – og bliv klædt på til at tage de rigtige beslutninger i en tid, hvor effektivitet og innovation er afgørende.

Dato

25.02.2026

Sted

Industriens Hus, København

DTU Learn for Life
Kursus
Agile projekter

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

27.02.2026

Sted

DTU Ballerup Campus, Hybrid, Online

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

28.02.2026

DIRA - Dansk Robot Netværk
Netværksmøde
DIRA Årsmøde 2026

Bemærk: Lokationen og tidspunkt for årsmødet opdateres snarest, men sæt endelig kryds i kalenderen. Der vil som sædvanligvis også ligge et virksomhedsbesøg inden årsmødet.

Dato

04.03.2026

Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Seminar
Re-manufacturing – Building resilient and resource-efficient production

Interessen for genbrugsmaterialer og takeback er steget: I 2025 arbejder 60 pct. af virksomheder med genbrugsmaterialer og 23 pct med takeback. Vil du høre mere om, hvordan virksomheder arbejder med cirkulære produktionsformer? Deltag i et seminar hos Grundfos og få indsigt i re-manufacturing i praksis.

Dato

05.03.2026

Sted

Grundfos, Bjerringbro

BITVA - Tekniske leverandører
Netværksmøde
Generalforsamling og medlemsmøde 2026

Gå ikke glip af dette fængslende arrangement.

Dato

12.03.2026

Sted

Fængslet, Horsens