Valnøddeskaller bliver til bionedbrydelige urner med 3D-print

Det er muligt at omdanne valnøddeskaller til bionedbrydelige urner med 3D-print. Nuterials har i et MADE-projekt fået hjælp til at teste deres løsning, og de lovende resultater giver startuppen helt nye markedsmuligheder.

”Vi har med stor succes udviklet og testet vores valnøddeskalbaserede materiale. Projektet har betydet, at vi med hjælp fra vores samarbejdspartner, nu kan 3D-printe urner af valnøddeskaller, og vi har allerede de første betalende kunder. Nu drømmer vi om at opskalere og introducere helt andre produkttyper – det er kun fantasien, der sætter en begrænsning”, lyder det begejstret fra Maren Bohl, medejer og CTO i Nuterials ApS. Foto: MADE

Den er hård, ujævn og knaser let, hvis man træder på den. Valnøddeskaller forbinder man normalt ikke med avanceret produktion, men lige her så den københavnske startup, Nuterials, et potentiale.
Nuterials har udviklet et fuldt biobaseret kompositmateriale til sprøjtestøbning og 3D-print – fremstillet af upcyclet affald fra valnøddeskaller og et biologisk nedbrydeligt bindemiddel. De skaber med andre ord et bæredygtigt alternativ til plastik.

Vejen fra affaldsprodukt til færdigt 3D-printet produkt er dog lang – især for en startup, der både skal dokumentere materialets egenskaber, modne teknologien og finde et marked, der tør prøve noget nyt. Derfor søgte Nuterials hjælp i et MADE Demonstrationsprojekt:

”Vi har med stor succes udviklet og testet vores valnøddeskalbaserede materiale. Projektet har betydet, at vi med hjælp fra vores samarbejdspartner, nu kan 3D-printe urner af valnøddeskaller, og vi har allerede de første betalende kunder. Nu drømmer vi om at opskalere og introducere helt andre produkttyper – det er kun fantasien, der sætter en begrænsning”, lyder det begejstret fra Maren Bohl, medejer og CTO i Nuterials ApS.

Nuterials leverer materialet, og deres samarbejdspartner, virksomheden Lili Productions ApS, har designet urnen. Det er også dem, der fremstiller urnen via 3D-print.

Forud for projektet blev Nuterials en del af MADE’s iværksætterprogram Future Manufacturers, hvor startuppen fik hjælp til at gå fra prototype til produktion:

“Jeg og virksomhedens anden medstifter havde meget at lære. Vi stiftede Nuterials i 2024 og kom begge lige fra universitetet. Vi havde brug for netværk til at hjælpe os videre med vores materiale og i sidste ende få det på markedet”, forklarer Maren Bohl, der danner parløb med CEO og medstifter Carla Guennewig.

Gennem netværket i Future Manufacturers kom Nuterials i kontakt med Teknologisk Institut og det var afsættet for MADE Demonstrationsprojektet, der varede cirka seks måneder. I projektet hjalp Teknologisk Institut virksomheden med at validere materialet i en reel produktionskontekst.

Læs også: Menneskelignende robot skal overtage hårdt industriarbejde

"Vi testede, hvor meget og hvor hurtigt det valnøddeskals-baserede materiale nedbryder i mindre stykker i udvalgte testmiljø, og at det potentiel egner sig til produktionen af blandt andet urner”, forklarer Anna-Catharina Röper, sektionsleder, ph.d. Bioressourcer på Teknologisk Institut.

Helt konkret viste nedbrydnings- og økotoksicitetstestene, at materialet nedbrydes hurtigere i takt med at procentdelen af valnøddeskaller stiger. Og nedbrydningen i jorden sker uden at skade planter som for eksempe hvede, der vokser i jorden.

”Forsøgsresultater af det testede materiale viste desuden, at valnøddeskals-baserede materiale har lovende mekaniske og termiske egenskaber, der passer godt sammen med 3D-print som fremstillingsproces”, vurderer Anna-Catharina Röper.

Kilde: MADE

/ PiB

09.04.2026Produktion.dk

Dansk iværksætteri er tilbage på vækstsporet

08.04.2026Produktion.dk

Nye maritime fag til smedelærlinge skal styrke dansk skibsbyggeri

07.04.2026Produktion.dk

1 ud af 2 industrivirksomheder vil være højt automatiseret i 2030

27.03.2026Produktion.dk

Kunstig intelligens giver udbytte på mange fabriksgulve

20.03.2026Produktion.dk

Europa risikerer at sakke bagud i teknologikapløbet

18.03.2026BILA A/S

Sponseret

Hvor idéer og automation bliver til resultater der kan mærkes

16.03.2026Produktion.dk

FERM FOOD overtager Orklas tidligere pastafabrik

16.03.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Produktionen i bevægelse

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle