Topchefer: Grøn energipolitik skal sikre dansk konkurrenceevne

Selvom Danmark og EU stadig er i høj grad afhængige af energiimport, fylder energipolitikken bemærkelsesværdigt lidt i den nuværende politiske debat. 

Det vækker bekymring hos en række af landets største erhvervsaktører, der i 2026 understreger, at energiuafhængighed er afgørende for både national sikkerhed og virksomhedernes overlevelse. 

Da Danmark i 2024 stadig importerede næsten 40 procent af sit energibehov, står landet ved en skillevej, hvor manglende langsigtede strategier risikerer at føre til fejlinvesteringer. Erhvervslivet efterlyser derfor, at den kommende regering sætter energieffektivitet og intelligente energisystemer øverst på dagsordenen for at modvirke de eksploderende omkostninger, der ramte særligt de små og mellemstore virksomheder under energikrisen.

Energieffektivitet som den oversete superkraft

En central del af budskabet fra erhvervslivet er, at den grønne omstilling ikke kun handler om at producere mere strøm, men i lige så høj grad om at bruge den smartere. Historisk set har Danmark vist, at vækst og energiforbrug kan afkobles, hvilket har givet danske virksomheder en markant konkurrencefordel på det globale marked. Siden 2010 er økonomien vokset med 60 procent, mens energiforbruget er faldet med næsten 20 procent.

”Energieffektivitet er en af de hurtigste og mest omkostningseffektive måder at styrke både energiuafhængigheden og den grønne omstilling på,” fremgår det af kronikken i Børsen.

Potentialet for yderligere dekarbonisering er stort, men det kræver, at politikerne tør sætte barren højt. Ved at investere i teknologier som genanvendelse af overskudsvarme og elektrificering kan Danmark ikke blot mindske sit eget aftryk, men også skabe eksportmuligheder for milliarder. Danske virksomheder eksporterede allerede i 2024 energieffektivitetsløsninger for næsten 36 milliarder kroner.

”Hvis vi går forrest med ambitiøse løsninger herhjemme, sætter vi barren højt for resten af verden,” lyder det fra lederne i Børsen.

Foruden de erhvervsmæssige fordele peger topcheferne på, at en ambitiøs energipolitik også er socialpolitik. Antallet af husstande i energifattigdom steg til 8 procent i 2023, og energirenoveringer ses derfor som en nødvendig vej til både lavere regninger og sundere boliger. Den næste regering opfordres derfor til at forene klima, sikkerhed og økonomi i én samlet, langsigtet energistrategi.

- lhs