Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien
Den danske industris udgifter til miljøbeskyttelse stiger, men det samme gør de samlede udgifter til produktionen. Derfor har niveauet ligget stabilt de seneste år.
Ud af udgifterne til miljøbeskyttelse var den største andel til spilde- og regnvandshåndtering, så posten udgjorde en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne i 2020. Foto: 123RF.
Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 milliarder kroner i 2020, hvilket er 4 procent højere end i 2018 og 16 procent højere end i 2014. Men de direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter cirka 0,7 procent.
Ud af disse udgifter var den største andel til spilde- og regnvandshåndtering. I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til affaldshåndtering og genindvinding udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for luftkvalitet og klima samt reduceret energi- og varmeforbrug repræsenterede tilsammen cirka 30 procent. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014.
Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål
Fødevareindustrien havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 millioner kroner i 2020. Heraf gik 56 procent til miljøformålet spilde- og regnvandshåndtering. Også den kemiske industri brugte en stor andel (52 procent) til dette formål ud af sine i alt 450 millioner kroner i udgifter.
Læs også: Arbejdsmiljø og arbejdskraft: Cobot Lift vil hjælpe virksomheder med begge
Ud af en udgift af samme størrelse inden for plast-, glas- og betonindustri ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af luftkvalitet og klima. Inden for elektronik og maskinindustri dominerer udgifter til affaldshåndtering og genindvinding med typisk mellem 40 og 50 procent af miljøbeskyttelsesudgifterne.
Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne
De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i fødevareindustrien og medicinalindustrien lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den kemiske industri brugte knap 2 procent på direkte miljøbeskyttelse.
Også inden for forsyningsvirksomhed og glas- og betonindustri er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i for eksempel maskinindustrien.
Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse
Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020. Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af.
- KCP
