Nyt partnerskab skal accelerere udviklingen af forsvarsteknologi

DTU, Forsvarets Efterretningstjeneste og Industriens Fond vil koble virksomheder tættere på operative behov for at få nye teknologiske løsninger hurtigere i brug.

Startups til DTU Startup Day 2024. De viste startups har ikke forbindelse til den nye aftale. Foto: DTU

Trusselsbilledet mod Danmark er alvorligt. De hybride trusler er stigende, og det samme er kravene til myndighederne og de virksomheder, der i tæt samspil skal udvikle nye teknologier til at beskytte landet.
Derfor går DTU, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Industriens Fond sammen om at skabe en ny innovationsmodel, hvor test og udvikling kan ske meget hurtigere.

Modellen ’Fra efterretning til erhverv’ skal omsætte behov fra efterretningsområdet til nye teknologiske løsninger i tæt samarbejde mellem myndigheder, universiteter og virksomheder. Det kan blandt andet være inden for højteknologiområder som kunstig intelligens, cybersikkerhed, sensorer, dataanalyse og automatisering.

Forsvarsminister Jeppe Bruus ser initiativet som et af mange nødvendige skridt i en urolig tid.
”Det er afgørende at fremme innovation og sikre kontinuerlig teknologisk udvikling, der kan imødegå det alvorlige trusselsbillede, Danmark og Europa står over for. Det kræver tæt samarbejde mellem myndigheder, industri og forskningsverdenen, og derfor er det vigtigt, at der med projektet etableres et strategisk partnerskab, der kan være med til at styrke Danmarks sikkerhed”, siger han.

DTU’s opgave er at udvikle forskning og teknologi til gavn for samfundet også inden for forsvars- og sikkerhedsområdet, hvor der gennem de senere år er kommet et behov for en mere direkte kobling mellem forskning og konkrete operative problemstillinger.

“DTU har en lang tradition for at bringe forskning i spil dér, hvor den gør mest gavn for de myndigheder og virksomheder, der skal bruge den. På efterretningsområdet er det afgørende, at ny teknologi udvikles ansvarligt og på et solidt videnskabeligt grundlag. Derfor ser vi dette partnerskab som en stærk og nødvendig ramme for at accelerere innovation og styrke Danmarks teknologiske beredskab”, siger DTU’s prorektor Christine Nellemann.

Læs også: Forsvarsindustrien giver massive muligheder for danske virksomheder

Der eksisterer i dag en lang række danske virksomheder, som har stærke teknologier, der kunne være relevante i en forsvarssammenhæng. De har dog behov for viden om de operative behov, som teknologierne skal udvikles til for at bidrage til Dansk og Europæisk sikkerhed. Derudover er efterretningstjenester i sagens natur præget af lukkede processer. Det gør det vanskeligt for især startups og små og mellemstore virksomheder at forstå, hvor deres løsninger kan gøre en reel forskel.

Ifølge Industriens Fond er indsigt og adgang derfor helt centrale for at frigøre potentialet i danske teknologivirksomheder.
“Når efterretningstjenesten formulerer, hvad de har brug for, får danske virksomheder et unikt indblik i et svært tilgængeligt marked med helt særlige kendetegn og behov. På den måde skaber vi banebrydende innovationssamarbejder, der også åbner op for nye kunderelationer på områder, hvor mange virksomheder normalt har svært ved at begå sig”, siger administrerende direktør Thomas Hofman-Bang.

Initiativet vil medvirke til dette ved at udvide et eksisterende samarbejde mellem FE og DTU og skabe et trygt og struktureret rum, hvor virksomheder får indblik i FE’s behov og kan teste og modne deres teknologier tidligt i udviklingsforløbet. Herved kan et bredt nationalt økosystem af virksomheder, innovationsmiljøer og forskningscentre bringes i spil og gennem korte, målrettede forløb afdække, hvilke teknologier der er relevante for efterretnings- og sikkerhedsområdet.

Kilde: DTU

/ PiB

13.08.2026Produktion.dk

Nyt partnerskab skal accelerere udviklingen af forsvarsteknologi

11.08.2026Produktion.dk

Dansk teknologi skal forlænge levetiden på militærfly

06.08.2026Produktion.dk

Ny dansk udfordrer vil gøre Europa mindre afhængig af amerikansk cybersikkerhed

05.08.2026Produktion.dk

Forsvarsindustrien giver massive muligheder for danske virksomheder

03.07.2026Produktion.dk

Stigende oliepriser rammer dansk erhvervsliv skævt

23.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Vinder af LED-sikkerhedslampe

22.06.2026Produktion.dk

OT-sikkerhed flyver under radaren i mange virksomheder

18.06.2026Produktion.dk

OT er kritisk for driften – men mangler fortsat strategisk forankring

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.08.2026

MCH Herning Kongrescenter
Messe
AUTOMATIK-messen 2026

AUTOMATIK ➡ Messe & Vidensforum inden for automation, motion & drives. Oplev tre dage med netværk, hands on-udforskning af innovative produkter og løsninger og ikke mindst et aktuelt og fremsynet konferenceprogram.

Dato

08.09.2026

Sted

Brøndby Hallen, København

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

08.09.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia

AAASCM
Konference
Home Alone – new normal in supply chains

For more than two decades, global supply chains were built on a simple promise: openness, interdependence, and the free flow of goods across borders. We designed value streams based on value sharing — in the belief that together we could grow the pie faster than any of us could independently. That promise is now under siege.

Dato

17.09.2026

Tid

12:30

Sted

Copenhagen Business School, Porcelænshaven

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

21.09.2026

Sted

Kgs Lyngby