Danmark har et kvanteforspring på forsvarsområdet

Danmark har et unikt udgangspunkt for at opbygge en international styrkeposition inden for kvanteteknologi til forsvarsformål. Men det kræver ikke mindst, at Forsvaret får en mere aktiv rolle som samarbejdspartner for virksomheder og forskningsmiljøer.
Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport udarbejdet af Copenhagen Business School (CBS) og Teknologisk Institut og finansieret af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC).

Kvanteteknologi er udpeget som en af NATO's kritiske teknologier og forventes på sigt at få stor betydning for blandt andet sikker kommunikation, navigation, sensorer og understøttelse af militære beslutningsprocesser. 

Det er et teknologiområde, hvor Danmark allerede har et stort forspring, forklarer direktør for Forsvar og Beredskab ved Teknologisk Institut, Sune Dowler Nygaard:
”Danmark har kvanteforskning i absolut verdensklasse og et stærkt erhvervsmæssigt potentiale. Vores opgave er nu at bygge en langt stærkere bro fra laboratoriet til praktisk anvendelse, så den styrkeposition omsættes til konkrete operative kapaciteter, samfundsmæssig resiliens og et stærkere forsvar”.

På trods af den stærke forskningsposition identificerer rapporten en række barrierer, der gør det vanskeligt at omsætte dansk viden til en styrkelse af forsvaret:

• Forsvaret som institution opleves af respondenterne i rapportens kildemateriale i dag ikke som en ”aktiv strategisk kunde og partner”.
• Danske investeringer kommer kun i begrænset omfang danske virksomheder og dansk forskning til gode.
• Der mangler mekanismer, som kan bære teknologien fra laboratoriet og ud i praktisk anvendelse.

En af rapportens medforfattere, professor Ken L. Bechmann fra CBS, mener, at kvanteteknologien fortsat befinder sig på et tidligt udviklingstrin, hvilket gør markedet usikkert og er med til at hæmme de nødvendige investeringer:

”De fleste investorer foretrækker at investere i noget, de forstår, og hvor de kan forholde sig til risikoen. Usikkerheden om kvanteteknologiens modenhed, tidshorisont og fremtidige kommercielle anvendelser gør det vanskeligt for investorer at vurdere både risiko og afkast”, siger Ken L. Beckmann.

En af de potentielle investorer er Danmarks største pensionsselskab, PFA. Her understreger investeringsdirektør, Kasper Ahrndt Lorenzen, mulighederne for som langsigtet investor at bidrage til at styrke Europas konkurrenceevne og sikkerhed. 

Læs også: Danmark skal skrue op for produktionen - hvis oprustningen skal virke

“Men det kræver de rette rammevilkår, adgang til kapital og stærke økosystemer, hvis potentialet skal indfries. Derfor er det vigtigt, at vi får en bedre forståelse af de barrierer, der står i vejen, og de løsninger, der kan skabe et stærkere investeringsmiljø”.  

NFC-direktør Lars Bo Larsen glæder sig over den store interesse fra udlandet for dansk forsvarsteknologi. Men han peger på, at vi eksempelvis på kvanteområdet skal tænke os om, hvis vi vil sikre en dansk styrkeposition. Den kan man miste, hvis man ikke prioriterer og investerer:

”En måde at skaffe nødvendige investeringer på er ved at forpligte de udenlandske forsvarsleverandører til at investere ind i det danske økosystem og i vidensinstitutionerne, der sidder med forskningen på kvanteområdet. Her kan universitetsverdenen spille en væsentlig rolle som en strategisk vigtig brik for Danmark”, siger Lars Bo Larsen.

Anbefalinger fra rapporten 

• Forsvaret får en mere aktiv rolle som samarbejdspartner for virksomheder og forskningsmiljøer.
• Der etableres bedre test- og demonstrationsmuligheder.
• Investeringer målrettes i højere grad danske og europæiske virksomheder med styrkepositioner inden for kvantekommunikation, kvantesensorer og kvantealgoritmer. 

Kilde: Nationalt Forsvarsteknologisk Center

/ PiB