Ny told på biler får begrænsede danske konsekvenser

Den amerikanske præsident har annonceret en ny 25 procent straf-told på biler og bildelkomponenter produceret uden for USA. Det er et markant skifte i de globale handelsvilkår, som vil få konsekvenser for bilindustriens forsyningskæder og produktionsstrategier. Mobility Denmark vurderer, at de direkte effekter på det danske marked vil være begrænsede i første omgang.

"Det her handler ikke kun om import af færdige biler. Når tolden også rammer dele og komponenter påvirker det hele værdikæden. Produktionsstrømme, der i dag er internationalt integrerede, bliver pludselig mere sårbare”, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark. Foto: 123rf.com

Tolden omfatter både færdigsamlede biler og et bredt udvalg af dele og komponenter, hvilket gør den særlig vidtrækkende. Den globale bilindustri er i dag stærkt integreret på tværs af grænser, og en ændring i toldstrukturen ét sted kan få effekter langt ud over det umiddelbart ramte marked.

"Det her handler ikke kun om import af færdige biler. Når tolden også rammer dele og komponenter påvirker det hele værdikæden. Produktionsstrømme, der i dag er internationalt integrerede, bliver pludselig mere sårbare”, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

Læs også: AI-drevne robotløsninger revolutionerer industri med avanceret teknologi

I en dansk kontekst er den direkte betydning dog begrænset. Amerikanskproducerede biler udgør kun en meget lille andel af nyregistreringerne i Danmark, og langt de fleste importerede biler kommer fra europæiske eller asiatiske produktionsanlæg – primært i Tyskland, Frankrig, Japan og Sydkorea.

Heller ikke på eksportområdet ventes store danske konsekvenser i første omgang. Danmark har ikke en væsentlig rolle som leverandør af underkomponenter eller teknologi til bilproduktion i USA. Effekten af tolden rammer derfor primært større europæiske og asiatiske leverandørlande, som i højere grad er integreret i de amerikanske bilproducenters forsyningskæder.

"Danske bilkøbere vil næppe opleve mærkbare ændringer på kort sigt. Vores import er i meget lille grad afhængig af amerikansk produktion, og Danmark er ikke eksponeret i forhold til eksport til indenlandsk amerikansk bilproduktion", forklarer Mads Rørvig.

På længere sigt vil udviklingen dog afhænge af, hvordan handelsrelationerne mellem USA og EU udvikler sig, og hvordan bilproducenterne globalt tilpasser sig de ændrede rammevilkår.

Kilde: Mobility Denmark

/ PiB

22.01.2026Produktion.dk

Ny told på biler får begrænsede danske konsekvenser

10.01.2026Produktion.dk

Novo Nordisk-byggerier støvsuger Sjælland for lagerlokaler

07.01.2026Produktion.dk

Ukraine får produktion af raketbrændstof på dansk jord

05.01.2026Produktion.dk

Tesla trodsede "EV-vinteren" med stigende leverancer i 2024

18.12.2025Produktion.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.12.2025Produktion.dk

Geopolitiske risici og stormagtskonkurrence truer Danmark

16.12.2025Produktion.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

08.10.2024Produktion.dk

FoodTech’s styrke er de personlige møder

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.