Missionpharma: AI skaber først værdi, når virksomheder starter med problemerne

AI bør ses som et forretningsinitiativ med stærkt fokus på forandringsledelse og involvering.

Foto: Missionpharma

Hvordan sikrer man, at AI ikke bliver en løsning på jagt efter et problem? Hos Missionpharma valgte man at vende processen på hovedet: Først identificerede medarbejderne 486 konkrete udfordringer i forretningen – derefter blev det vurderet, hvor AI faktisk kunne skabe værdi.

Missionpharma har en ambitiøs vækststrategi med et klart mål om at vokse markant uden tilsvarende vækst i medarbejderstaben. AI er tænkt som en del af løsningen – men ikke uden omtanke.

"Vi ser AI som et middel til at understøtte vores vækststrategi. Hvis vi skal vokse i en verden med stigende kompleksitet og dokumentationskrav, er vi nødt til at udnytte de teknologiske muligheder og tilpasse vores måde at arbejde på" siger Søren Grubbe, Global Head of EHS, Logistics & IT hos Missionpharma.
 

Fra 486 udfordringer til 17 prioriterede initiativer
I stedet for at starte med teknologi og licenser gennemførte Missionpharma workshops på tværs af organisationen for at kortlægge medarbejdernes konkrete udfordringer, flaskehalse og frustrationer.

Det resulterede i:

  • 486 identificerede udfordringer
  • 64 business cases
  • 17 prioriterede initiativer med størst potentiale

Processen viste samtidig, at AI ikke altid er det rigtige svar.

"Nogle gange var løsningen en bedre rapport. Andre gange klassisk automatisering. Vi var meget bevidste om ikke at gøre AI til svaret på alting"

Søren Grubbe, Global Head of EHS, Logistics & IT, Missionpharma

Fokus på realistiske muligheder

De mange idéer blev først grupperet, så lignende udfordringer blev samlet. Derefter udarbejdede Missionpharma i samarbejde med 9altitudes en 3x3-matrix baseret på potentiel forretningsværdi, teknologiens modenhed og teknologiens tilgængelighed.

Denne prioritering gav Missionpharma mulighed for at fokusere ressourcerne på de initiativer, hvor sandsynligheden for forretningsværdi var størst, frem for at sprede investeringerne ud på et stort antal eksperimenter.

"En vigtig del af arbejdet var at skabe en fælles forståelse mellem forretningen og teknologien. Mange af idéerne var relevante, men ikke alle krævede AI. Ved systematisk at vurdere forretningsværdi, modenhed og gennemførlighed kunne Missionpharma fokusere indsatsen dér, hvor potentialet var størst” siger Daniel Hillebrand Hansen, AI Lead hos 9altitudes Danmark. 

Vi valgte i fællesskab, at starte med de tiltag der hurtigst muligt kunne vise forretningen, at AI kan skabe værdi i deres hverdag. 

"Eksperterne fra 9altitudes fungerede som brobyggere mellem vores udfordringer og det, teknologien faktisk kan i dag. Som Microsoft Inner Circle-partner havde de samtidig indblik i, hvor teknologien er på vej hen. Det sparede os for meget tid og hjalp os med at fokusere på de områder, hvor teknologien er moden nok til at skabe værdi"

Coralie Viaud Elleby, PMO Manager og projektleder på initiativet, Missionpharma

For Missionpharma handler AI-arbejdet ikke kun om effektivisering. Det handler også om at kunne håndtere en virkelighed, hvor produkter, markeder og regulatoriske krav hele tiden udvikler sig.


"Vi er en del af en meget dynamisk verden. Vi har konkurrenter, der heller ikke står stille, og samtidig møder vi hele tiden nye krav til compliance, validering og certificeringer. Vores ambition er at kunne navigere i den kompleksitet og samtidig skabe vækst" siger Coralie Viaud Elleby, PMO Manager hos Missionpharma.

Den største udfordring er ikke teknologien

Selvom projektet handler om AI, er den største udfordring ifølge Missionpharma ikke teknologisk. Den handler om mennesker. 

Virksomheden har etableret interne netværk for både begyndere og mere erfarne brugere. Målet er at skabe et fælles sprog og sikre, at erfaringer deles på tværs af organisationen. 

En vigtig erfaring har været, at medarbejdere starter meget forskellige steder. Nogle eksperimenterer allerede aktivt med AI-værktøjer, mens andre er mere afventende eller usikre på, hvordan teknologien passer ind i deres arbejde. 

Derfor har virksomheden bevidst arbejdet med at møde medarbejderne dér, hvor de er, frem for at presse alle gennem den samme forandringsproces.

"Vi ønsker ikke at skabe frygt omkring AI. Vi ønsker at bruge teknologien til at gøre vores strategi mere realistisk og skabe bedre forudsætninger for både vækst og en god arbejdsdag"

Coralie Viaud Elleby, PMO Manager, Missionpharma

Samtidig er virksomheden bevidst om, at nye værktøjer også kræver nye arbejdsvaner.

"Selvom Copilot hjælper dig, er det stadig dit arbejde og dit ansvar. Teknologien kan være meget overbevisende – også når den tager fejl. Derfor skal governance være en del af hverdagen og ikke et dokument, der ligger i en skuffe" siger Coralie Viaud Elleby, PMO Manager hos Missionpharma.

Søren Grubbe påpeger, at AI ikke bør overlades til IT-afdelingen alene. Det skal anses som et forretningsprojekt med stort fokus på forandringsledelse og inddragelse – også fra ledelsen: ""Det er mennesker, vaner og processer, der skal ændres. Derfor er det i høj grad et læringsprojekt."

For Missionpharma er arbejdet med AI pågående, men Søren Grubbe og Coralie Viaud Elleby har en klar anbefaling til andre der skal i gang med AI: Sørg for at skabe en struktureret process med klare målsætninger og faser, men behold en vis plads til fleksibilitet undervejs. 

03.07.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Missionpharma: AI skaber først værdi, når virksomheder starter med problemerne

23.06.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Robusthed skabes ikke i strategien. Den skabes i eksekveringslaget.

19.06.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Hormuz handler ikke kun om energi. Det handler om forsyningskæder, marginer og konkurrencekraft.

27.04.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Når produktionsplanen ikke holder, selvom tallene ser rigtige ud

24.04.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Fra mavefornemmelse til datadrevne beslutninger i produktionen

15.04.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Sporbarhed skærpes: Sådan arbejder virksomheder med lot, batch og udløb i praksis