Milliardbevilling skal omdanne bioteknologi til grønne løsninger

BRIGHT-initiativet på DTU skal udvikle skalerbare biosolutions i tæt samarbejde med industrien

”I årevis har vi talt om biosolutions store potentiale. Formålet med BRIGHT er at forløse det potentiale og skabe reelle, biobaserede løsninger, som kan implementeres i industrien og gøre vores samfund grønnere, rigere og mere resilient”, siger Christine Nellemann, prorektor på DTU. Foto: DTU

Med en milliard kroner i bevilling får forskningsinitiativet BRIGHT på DTU muskler til at udvikle og opskalere nye bioteknologiske løsninger, som skal drive Danmark og Europas økonomi og grønne omstilling. 
Målet for Novo Nordisk Fonden og DTUs store, nye forskningsinitiativ er ambitiøst: At styrke Danmark og Europas bioøkonomi og udvikle skalerbare biosolutions, der kan gøre os fri af fossile ressourcer.
Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition (BRIGHT) kommer til at forbinde og forstærke den internationalt førende bioteknologiforskning på tværs af DTU. Helt centralt for initiativets mission er at sikre gennemslagskraft, lyder det fra prorektor på DTU, Christine Nellemann:

”I årevis har vi talt om biosolutions store potentiale. Formålet med BRIGHT er at forløse det potentiale og skabe reelle, biobaserede løsninger, som kan implementeres i industrien og gøre vores samfund grønnere, rigere og mere resilient”, siger Christine Nellemann.

Direktør for BRIGHT, Luuk van der Wielen, fortæller, at det blandt andet skal realiseres ved at samarbejde tæt med erhvervslivet.

”Hvis det skal lykkes at udvikle en konkurrencedygtig dansk og europæisk bioøkonomi, er samarbejde mellem universiteter og både små og store virksomheder på tværs af sektorer helt nødvendigt. Derfor bliver det en kerneværdi for BRIGHT at gå åbent til samarbejdet og dele gavmildt ud af den viden, vi skaber”, siger Luuk van der Wielen.

Læs også: Ny 3D-printet løsning reducerer energiforbrug til køling i datacentre

Uddannelse af ingeniører specialiseret i biosolutions bliver også en kerneopgave for BRIGHT. Og placeringen på DTU giver en unik mulighed for at udnytte et allerede førende uddannelses- og forskningsmiljø, siger Luuk van der Wielen:

”Europas økonomi, der i stigende grad drives af biosolutions, kalder på en ny generation af ingeniører og forskere. Derfor er BRIGHTs opgave også at præsentere dygtige studerende for virkelige problemstillinger og banebrydende bioteknologisk forskning, så de er rustet til at gå direkte ud i samfundet og ændre verden til det bedre”, siger han.

BRIGHT’s forskning, udvikling og uddannelse bliver fokuseret omkring tre områder, som er afgørende for gennemførslen af den grønne omstilling:

• Bæredygtige materialer

• Mikrobielle fødevarer

• Mikroorganismer til klimaneutralt landbrug

Kilde: DTU

/ PiB

06.03.2026Produktion.dk

Digital teknologi skal reducere betons CO2-aftryk

03.03.2026Produktion.dk

Genfremstilling af produkter gemmer på store gevinster

26.02.2026BILA A/S

Sponseret

Fire kloge måder at optimere jeres produktion

24.02.2026Produktion.dk

3D-print halverer udviklingstiden af prototyper

20.02.2026Produktion.dk

Dansk batterivirksomhed driver grøn omstilling med lokal produktion

18.02.2026Produktion.dk

AI-løsning fjerner flaskehals på maskinfabrik

16.02.2026Produktion.dk

Milliardbevilling skal omdanne bioteknologi til grønne løsninger

13.02.2026Produktion.dk

Dansk teknologi hæver barren for råmælksost i Europa

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle