Grøn omstilling skal være en konkurrencefordel for produktionsvirksomheder

Nye teknologier, cirkulært design og datadrevne løsninger skal hjælpe produktionsvirksomheder med at skifte fra lineær til cirkulær økonomi – og samtidig styrke deres position på et globalt marked

Lykke Margot Ricard, lektor i Bæredygtig Innovation og Teknologi ved Syddansk Universitet. Foto: MADE

“Det vælter frem med politiske krav. Vi skal vende opgaven med grønne løsninger fra at være tungt revisorarbejde med afrapportering og hen mod indsatser der kan styrke produktionsvirksomhedernes konkurrenceevne”, påpeger Lykke Margot Ricard, sektionsleder for SDU Innovation og Design Engineering og lektor i Bæredygtig Innovation og Teknologi ved Syddansk Universitet.

Her henviser hun blandt andet til EU’s ‘Circular Economy Act 2026’, der har til formål at tage fat på centrale udfordringer som ressourcemangel, affaldsproblemer og global konkurrence. Et vigtigt fokusområde er at skabe lige vilkår, hvor både startups og etablerede virksomheder kan vokse og trives. The ’Act’ vil også fremskynde investeringer i cirkulær infrastruktur, såsom genanvendelsesanlæg og systemer til materialegenindvinding. Det skal ‘skabe en konkurrencedygtig cirkulær økonomi og et robust EU marked’, skriver EU-kommisionen.

Hvis produktionsvirksomhederne skal gøre op med lineær produktion til fordel for cirkulær produktion kræver det blandt andet dokumentation og sporbarhed, så det er gennemsigtigt for ’kunder’, hvor råvarerne kommer fra. Det vil blive en del af et digitalt produktpas, hvor man ser på hele produktets livscyklus

Dokumentation og sporbarhed kræver indsigt og overblik i tal. Derfor er data nøglen. Det er verdens største legetøjsproducent godt klar over. Derfor fik The LEGO Group udviklet et CO2-værktøj i et MADE forskningsprojekt:

“I MADE FAST fik vi hjælp af Syddansk Universitet til at se på, hvordan vi kan genbruge formdele fra vores udtjente sprøjtestøbeforme ved hjælp af data”, forklarer Thomas Møller Lauridsen, Design Manager i The LEGO Group.

Eksperter fra Syddansk Universitet var med på et internt pilotprojekt hos The LEGO Group for at undersøge, hvordan støbeformene i stål fra deres interne standardiserede platform, der hver består af over 700 dele, kan brydes ned i dens delkomponenter og dermed højne genbrug og genanvendelse.

“Projektet gav The LEGO Group mulighed for at arbejde med et CO2-prioriteringsværktøj i den tidlige beslutningsfase, sådan at de kan forestille sig forskellige scenarier og optimerer deres beslutningsgrundlag. Det håber jeg vil føre til, at The LEGO Group kan arbejde mere dynamisk med bæredygtighedsdata – og så tidligt i beslutningsfasen som muligt”, siger Emilie Folkmann, Phd- studerende i SDU Innovation & Design Engineering.

Og det er nyt, at vi taler om produktdesign, lyder det fra hendes ph.d.-vejleder:
“Der har været meget fokus på LCA (Livs Cyklus Analyse) som en efterrationalitetshandling men det er nyt, at vi taler om genbrug af form-dele ud fra forskellige cirkulære produktdesign scenarier i den strategiske beslutningsfase – det vil sige inden miljøaftrykket ligger fast. Det er der brug for, hvis vi vil være first-movers i Europa på en konkurrencedygtig cirkulær økonomi”, vurderer Lykke Margot Ricard.

Kan det så betale sig for The LEGO Group?
“Vi har en volumen, der er stor nok til en business case. Formene består af højkvalitets stål, så de er dyre. Vi fik hjælp til at overskue data, ISO-standarder, og sikre at kvaliteten af data er i orden. Projektet gav os værdifuld indsigt i, hvor vi kan spare mest CO2, når vi designer og producerer vores sprøjtestøbe-forme”, forklarer Thomas Møller Lauridsen.

Hvordan skal produktionsvirksomheder – store som små – så lykkes med cirkulær frem for lineær produktion?
“Det skal ikke være manuelt beskidt arbejde at sikre cirkulær produktion. Det kræver teknologi, der gør os smartere end de andre”, fastslår Lykke Margot Ricard.

Nye teknologier skal altså bane vejen for nye grønne løsninger. Men det går ikke hurtigt nok, hvis man spørger professor Henrik Gordon Petersen:
“Der er alt for meget snak og alt for lidt handling i forhold til at udvikle og anvende robotteknologier til grønne løsninger. Produkter med stor varians er en udfordring. Nogle af de produkter, som tages tilbage har skrammer, buler, misfarvninger eller rust, og så er det svært for robotterne at skille og plukke og sortere. Derfor skal vi skabe løsninger før vi smider ud, hvor robotterne er i stand til at adskille produkterne”, siger Henrik Gordon Petersen, Syddansk Universitet.

Læs også: Dansk batterivirksomhed driver grøn omstilling med lokal produktion

Og samme budskab går igen i Draghi-rapporten: Vi skal udvikle langt flere teknologier selv i Europa, der kan hjælpe os med at bane vejen for grønne løsninger.
“Robotter er nødvendige for at adskille komponenter rentabelt i fremtiden, for eksempel elektronik. Hvis det skal være muligt, så skal robotterne tænkes ind i processen allerede når produktet designes. Dette vil facilitere brugen af AI-modeller til robotprogrammeringen”, siger Lars Carøe Sørensen, Robotingeniør på SDU.

Hvis en robot har data om for eksempel antallet og placeringen af skruer i elektronikkomponenterne, så er det relativt let at programmere robotten til at kunne adskille produktet efterfølgende, lyder det fra Lars Carøe Sørensen.

Og teknologien kan også bruges i alle mulige andre brancher: Et MADE-projekt viste, at en robot med computer vision kan hjælpe med at genbruge mursten.

Kilde: MADE

/ PiB

22.02.2026Produktion.dk

Grøn omstilling skal være en konkurrencefordel for produktionsvirksomheder

19.02.2026Produktion.dk

4 ud af 10 industrivirksomheder sigter mod cirkulær økonomi

18.02.2026Produktion.dk

Plantebøfproducent får 300 millioner til ny fabrik og eksporteventyr

12.02.2026Produktion.dk

Cirkulær økonomi er forsyningssikkerhed

09.02.2026Produktion.dk

Verdens største e-metanolanlæg indviet

04.02.2026Produktion.dk

Sneglefart i udbygning af elnettet kan spænde ben for grønne tiltag

03.02.2026Produktion.dk

Projekt skal skære 15 procent af procesindustriens CO2-udledning inden 2030

01.02.2026Produktion.dk

Nyt liv til gamle biler: Toyota åbner europæisk genbrugsfabrik

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Konference
LEAN & SMART Manufacturing konference 2026

LEAN & SMART Manufacturing 2026 er konferencen for beslutningstagere, der vil accelerere virksomhedens performance gennem procesoptimering, teknologi og innovation. Få strategisk indsigt fra førende eksperter og konkrete cases fra både store og mindre danske virksomheder – og bliv klædt på til at tage de rigtige beslutninger i en tid, hvor effektivitet og innovation er afgørende.

Dato

25.02.2026

Sted

Industriens Hus, København

DTU Learn for Life
Kursus
Agile projekter

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

27.02.2026

Sted

DTU Ballerup Campus, Hybrid, Online

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

28.02.2026

DIRA - Dansk Robot Netværk
Netværksmøde
DIRA Årsmøde 2026

Bemærk: Lokationen og tidspunkt for årsmødet opdateres snarest, men sæt endelig kryds i kalenderen. Der vil som sædvanligvis også ligge et virksomhedsbesøg inden årsmødet.

Dato

04.03.2026

Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Seminar
Re-manufacturing – Building resilient and resource-efficient production

Interessen for genbrugsmaterialer og takeback er steget: I 2025 arbejder 60 pct. af virksomheder med genbrugsmaterialer og 23 pct med takeback. Vil du høre mere om, hvordan virksomheder arbejder med cirkulære produktionsformer? Deltag i et seminar hos Grundfos og få indsigt i re-manufacturing i praksis.

Dato

05.03.2026

Sted

Grundfos, Bjerringbro

BITVA - Tekniske leverandører
Netværksmøde
Generalforsamling og medlemsmøde 2026

Gå ikke glip af dette fængslende arrangement.

Dato

12.03.2026

Sted

Fængslet, Horsens