Elnettet skal udbygges hurtigt – men behovet ændrer sig konstant

Danmark står over for en massiv udbygning af elnettet i takt med stigende produktion fra vedvarende energi og et voksende elforbrug. Men opgaven er langt mere kompleks, end de overordnede prognoser antyder, påpeger Energinet.

“Det eneste sikre er, at vi skal udbygge hurtigt – men ikke nødvendigvis hvor eller hvor meget,” siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Ifølge Energistyrelsens analyseforudsætninger peger både elproduktion og elforbrug stejlt opad frem mod 2050. Det kræver markant mere kapacitet i elnettet. Men lokalt svinger behovet voldsomt – og det gør planlægningen vanskelig.

“Det eneste sikre er, at vi skal udbygge hurtigt – men ikke nødvendigvis hvor eller hvor meget,” siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.

Tallene fra Energinets tilslutningsportefølje viser store udsving. I både Syd- og Nordjylland samt på Lolland-Falster bliver mange projekter enten tilføjet eller droppet fra år til år. Eksempelvis gik Sydjylland fra 11 nye og 3 droppede projekter i 2024 til 14 nye og hele 13 droppede i 2025, fremgår det af en pressemeddelelse fra Energinet.

Udviklingen drives af en strøm af nye solcelleparker, batterianlæg og store elforbrugere – men også af projekter, der aldrig realiseres, f.eks på grund af manglende finansiering eller godkendelser.

Komplekse afhængigheder

Planlægningen kompliceres ifølge Energinet yderligere af, at projekterne ofte er gensidigt afhængige. Et solcelleanlæg kan eksempelvis være afhængigt af et nærliggende datacenter, der kan aftage strømmen. Uden lokalt forbrug kan der være behov for helt andre – og dyrere – netudbygninger.

“Det, der ligner en simpel opgave med flere kabler og stationer, bliver hurtigt komplekst, fordi projekterne påvirker hinanden,” forklarer Søren Dupont Kristensen.

Selv om behovet for udbygning er stort, advarer Energinet mod at bygge for meget – eller de forkerte steder.

Fejlinvesteringer i højspændingsanlæg kan nemlig blive dyre, hvis kapaciteten ikke udnyttes. Omvendt er det heller ikke realistisk at dimensionere elnettet til alle tænkelige projekter.

For at sikre fremdrift er det ifølge Energinet nødvendigt løbende at “trække streger i sandet” og bygge ud fra de mest sandsynlige behov. Det betyder samtidig, at nye projekter kan blive nødt til at vente eller finde alternative placeringer.

Samtidig udvikler energisystemet sig så hurtigt, at planer uundgåeligt må justeres. Eksempelvis er prognosen for datacentres elforbrug på ét år næsten fordoblet til 29.000 GWh – svarende til omkring 75 procent af Danmarks nuværende elforbrug.

Ved udgangen af 2025 havde Energinet desuden modtaget ansøgninger om nye forbrugstilslutninger svarende til 33,5 GW – langt over det nuværende maksimale elforbrug på cirka 7 GW.

“Vi skal både være omstillingsparate og handle hurtigt. Ellers risikerer elnettet at blive en flaskehals for den grønne omstilling,” siger Søren Dupont Kristensen.

Energinet valgte fornylig at sætte alle nye større nettilslutninger på pause i tre måneder for at få et overblik over de mange ansøgninger og sætte turbo på en akutpakke, der skal frigøre mest mulig kapacitet og styrke udviklingen mellem transmissions- og distributionsnettet. Som led i akutpakken vil Energinet også prioritere de “mest modne projekter og tiltag”, der kan skabe konkret kapacitetsmæssig effekt.

-emte

Dansk Standard

Sponseret

Maskinforordningen nærmer sig: Er du klar til 2027?

SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

19.10.2026Produktion.dk

Elprisen er rekordhøj – men elkunder slipper alligevel billigere

19.10.2026Produktion.dk

Nye regler for elnettet træder i kraft: Her er konsekvenserne for virksomhederne

13.10.2026Produktion.dk

Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

08.10.2026Produktion.dk

OK vil etablere 70 batterianlæg uden nye nettilslutninger

06.10.2026Produktion.dk

Ny platform skal gøre det lettere at få anlæg koblet på elnettet

05.10.2026Produktion.dk

Professor om akutplan for elnettet: Det er kun en halv plan

29.09.2026Bureau Veritas

Sponseret

ISO 20001 lanceres på International Madspildsdag

25.09.2026Produktion.dk

Globalt er forbrugere mere bekymrede for klimaforandringer

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 Intern Auditor

På ISO 14001 Intern Auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.

Dato

28.10.2026

Sted

Vejle

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.10.2026

Bureau Veritas
Kursus
EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental in English (CQI and IRCA certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified EMS ISO 14001:2026 Lead Auditor Environmental Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Environmental Management Systems in accordance to the ISO 14001:2026 standard.

Dato

02.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

Ptak Warsaw Expo
Messe
Warsaw Industry Week

Industry in the spotlight, from concept to innovative production solutions.

Dato

03.11.2026

Sted

Warsaw, Poland

NTI A/S
Seminar
Roadshow: Introduktion til 3D‑scanning & Reality Capture

Lær, hvordan 3D-scanning med Leica og Matterport kan hjælpe dig med at øge din konkurrenceevne.

Dato

03.11.2026

Tid

08:30

Sted

Recharge City i Horsens (3. november) - Pakhuset Braunstein i Køge (4. november)