Danske virksomheder har europæisk førertrøje i AI-integration

En ny europæisk benchmarkrapport lanceret af Frends, viser, at vidensarbejdere mister, hvad der svarer til én arbejdsdag om ugen på manuelle opgaver. Det koster en typisk virksomhed med 1.000 ansatte 10,7 millioner euro årligt. Rapporten bygger på undersøgelser gennemført af Sapio Research i seks europæiske lande og viser samtidig, at kun 26 procent af AI-projekter skaber målbar forretningsmæssig effekt. Det understreger et voksende gab mellem ambitionerne for AI og de operationelle fundamenter, der skal til for at omsætte teknologien til konkrete resultater.

Baseret på en undersøgelse blandt 611 IT- og forretningsbeslutningstagere i Tyskland, Finland, Sverige, Norge, Danmark og Holland viser rapporten State of Integration & AI 2026 også, at Vidensarbejdere i gennemsnit bruger 7,6 timer om ugen på manuelle opgaver, der kunne automatiseres – svarende til 44 fulde arbejdsdage om året.

Samtidig viser rapporten, at kun 26 procent af AI-projekterne skaber en målbar positiv effekt på bundlinjen. Selvom investeringerne i AI stiger hurtigt, kæmper de fleste organisationer stadig med at omsætte ambitionerne til resultater i stor skala. 63 procent af organisationerne befinder sig fortsat på undersøgelses- eller pilotstadiet, mens kun 7 procent har implementeret AI bredt i organisationen.

”AI vil ikke føre til massefyringer på den måde, folk forventer. Forandringen er mere subtil. Det, der i stedet sker, er, at én person nu kan udføre arbejdet for flere, så virksomhederne undlader at ansætte de næste medarbejdere, de ellers ville have haft brug for. Effekten viser sig som udeblevne ansættelser snarere end øjeblikkelige nedskæringer”, siger Asmo Urpilainen, CTO hos Frends.

Rapporten peger på, at udfordringen for europæiske virksomheder ikke handler om ambitioner, men om hvorvidt de har de nødvendige fundamenter på plads til at få AI til at fungere i praksis. Blandt organisationer, der allerede anvender AI, angiver 36 procent integrationsudfordringer som en af de største barrierer for yderligere fremdrift – på niveau med mangel på kompetencer og sikkerhedsbekymringer.

Governance rykker også hurtigt op på dagsordenen. 64 procent af lederne vurderer, at centraliserede governance-værktøjer er kritisk eller meget vigtige, men kun 12 procent behandler i dag integration som et centralt lag for governance og kontrol. Ifølge rapporten skaber dette en tydelig risiko i forhold til compliance og drift i takt med at organisationer forbereder sig på EU’s AI Act, GDPR og andre regulatoriske krav.

”EU’s datasuverænitet er blevet et strategisk spørgsmål for europæiske virksomheder. Hvis organisationer integrerer følsomme data, beslutningslogik eller operationel intelligens i AI-baserede systemer, skal de vide præcist, hvor dataene befinder sig. Governance bør skabe muligheder – ikke bureaukrati. Uden governance kan man ganske enkelt ikke skalere i hvert fald ikke med tillid”, siger professor dr. Moritz E. Behm fra Fresenius University Munich.

Resultaterne på landeniveau viser, at Europa langt fra bevæger sig i samme tempo.

• Danmark skiller sig ud som det mest avancerede marked i undersøgelsen. Danmark fører på integrationsmodenhed (38 procent), har den højeste implementeringsgrad for AI (44 procent i produktion eller bred implementering) og rapporterer den højeste succesrate for AI-projekter (32,6 procent).

• Finland viser det tydeligste eksempel på den såkaldte ”pilotfælde” i undersøgelsen. 45 procent af organisationerne befinder sig stadig i pilot- eller proof-of-concept-fasen, mens kun 2 procent har implementeret AI bredt.

• Tyskland har den største byrde af manuelt arbejde ifølge undersøgelsen, hvor medarbejdere bruger 8,5 timer om ugen på manuelle opgaver. Tyske organisationer er også dem, der oftest peger på integrationskompleksitet som den primære AI-barriere (40 procent).

• Sverige har den højeste andel af organisationer, der arbejder med AI og integration samtidig (43 procent), men den gennemsnitlige succesrate for AI-projekter ligger fortsat under det europæiske gennemsnit med 21,2 procent.

• Holland rapporterer det laveste omfang af manuelt arbejde (6,6 timer om ugen per medarbejder), men også den laveste succesrate for AI-projekter (21 procent) i undersøgelsen.

• Norge rapporterer de største tidsbesparelser fra AI og workflowautomatisering, hvor medarbejdere i gennemsnit sparer 22,3 timer om året per medarbejder gennem disse teknologier. Samtidig har landet det mest fragmenterede integrationslandskab, hvor 21 procent af organisationerne anvender mere end fem integrationsplatforme.

Undersøgelsen fremhæver også markante forskelle mellem sektorer.

• I energisektoren er bevidstheden om governance størst. 77 procent vurderer centraliseret governance som kritisk eller meget vigtigt, men sektoren har ingen organisationer med bred AI-implementering.

• I produktionsindustrien er manuelt arbejde fortsat en belastning med gennemsnitligt 7,3 timer om ugen brugt på manuelle opgaver, og dataindtastning og dataoverførsel (43 procent) nævnes som en af de største flaskehalse.

• I den offentlige sektor ligger tidsforbruget på manuelt arbejde under gennemsnittet med 6,5 timer om ugen, men 93 procent siger, at manuelt arbejde øger risikoen for menneskelige fejl, hvilket understreger den direkte påvirkning på borgere og offentlige tjenester.

Rapporten konkluderer, at fremdrift i mindre grad afhænger af ambitioner om AI alene og i højere grad af, om organisationerne har de operationelle fundamenter på plads, der skal til for at få AI til at fungere i praksis. Organisationer, der har taget en integrationsbaseret tilgang til sig, rapporterer hurtigere projektleverancer, bedre afkast af deres investeringer i AI og automatisering samt en lettere vej til implementering.

State of Integration & AI 2026 er bestilt af Frends og gennemført uafhængigt af Sapio Research i april 2026.

/ PiB