”Vi er for små til automation”

”Det ser interessant ud, men vi er nok for små til den slags”.

Den tanke opstår ofte, når mindre og mellemstore virksomheder møder nye automationsløsninger. Ikke nødvendigvis fordi de har undersøgt mulighederne og fundet dem irrelevante, men fordi automation stadig forbindes med noget stort.

Store fabrikshaller. Lange produktionslinjer. Omfattende IT-integrationer. Millioninvesteringer og projekter, der kræver en hel afdeling af specialister.

Set fra den vinkel er det forståeligt, at en virksomhed med 40 eller 60 medarbejdere hurtigt konkluderer, at automation hører til et andet sted.

Men måske bliver spørgsmålet stillet forkert.

Det handler ikke først og fremmest om, hvor stor virksomheden er. Det handler om, hvilke opgaver der bliver udført, hvor ofte de gentages, og hvor mange ressourcer de kræver.

Forestillingen om det store automationsprojekt

Automation bliver ofte betragtet som en stor strategisk beslutning, der skal omfatte store dele af produktionen eller lageret for at være relevant.

Enten fortsætter man som hidtil, eller også automatiserer man det hele.

Men sådan behøver virkeligheden ikke at se ud.

For mange virksomheder begynder automation med én afgrænset opgave. Det kan være en palle, der skal transporteres fra produktionen til lageret. Råvarer, der løbende skal bringes frem til en produktionslinje. Eller tom emballage, der skal flyttes væk, så den ikke optager plads og skaber unødvendige stop.

Opgaven kan virke lille, når man ser den udført en enkelt gang, men hvis den gentages mange gange hver dag, bliver den pludselig en væsentlig del af driften.

De samme opgaver findes i både store og små virksomheder

En virksomhed med 40 medarbejdere kan have præcis de samme gentagne transportopgaver som en virksomhed med 400.

Paller skal stadig flyttes, komponenter skal stadig frem til produktionen, færdigvarer skal stadig transporteres videre og medarbejdere skal stadig forlade deres primære arbejde for at udføre opgaverne, hvis der ikke findes et alternativ.

Forskellen ligger ofte i antallet af transporter og virksomhedens samlede kapacitet. Men et lavere antal medarbejdere betyder ikke nødvendigvis, at konsekvenserne er mindre.

Tværtimod kan manuelle og ineffektive arbejdsgange være særligt mærkbare i en mindre organisation.

Hvis én medarbejder bruger en stor del af arbejdsdagen på intern transport, lægger opgaven beslag på en større andel af virksomhedens samlede ressourcer. Hvis den samme medarbejder er syg eller optaget af andre opgaver, kan en vigtig funktion blive sårbar.

I en større organisation kan der måske være flere personer, som kan overtage. I en mindre virksomhed er den mulighed ikke altid til stede.

Derfor er det ikke nødvendigvis de største virksomheder, der har mest at vinde ved at se nærmere på deres interne transport.

De små opgaver er ikke altid små

En intern transport tager måske kun få minutter.

Det kan være fristende at betragte den som ubetydeligt, men den reelle belastning bliver først synlig, når man ser på hele arbejdsgangen.

Hver for sig ser de små afbrydelser ikke alvorlige ud. Tilsammen kan de optage betydelig tid og gøre arbejdsdagen mere fragmenteret.

Problemet er, at den type tidsforbrug sjældent bliver registreret som én samlet omkostning. Transporterne er blevet en naturlig del af hverdagen. De bliver udført, fordi skal udføres, og derfor holder man med tiden op med at stille spørgsmål ved dem.

Vækst gør sjældent de manuelle processer lettere

Det kan umiddelbart virke fornuftigt, at mindre virksomheder vælger at vente med automation, indtil de er blevet større. Først skal ordrebogen vokse, produktionen udvides, og behovet bliver tydeligere.

Men vækst løser sjældent de manuelle processer, den forstærker dem.

Flere ordrer betyder ofte flere materialer, flere transporter og større krav til koordinering. En arbejdsgang, der fungerer ved et bestemt aktivitetsniveau, kan hurtigt udvikle sig til en flaskehals, når volumen stiger.

Derfor kan det være værdifuldt at undersøge mulighederne, før behovet bliver akut. Ikke nødvendigvis for at investere med det samme, men for at forstå, hvilke processer der kan begrænse virksomheden på længere sigt.

Det behøver ikke begynde med en stor plan

Det første skridt behøver ikke være en investering eller en fuld strategi for automatisering af hele virksomheden.

Nogle vigtige spørgsmål man i stedet kan stille er:

• Har vi en opgave, der gentages ofte nok?
• Hvor meget medarbejdertid kræver den samlet set?
• Er opgaven stabil og forudsigelig?
• Skaber den ventetid, afbrydelser eller flaskehalse?
• Er vores fysiske rammer egnede?
• Kan en løsning tilpasses, hvis behovet ændrer sig?

Nogle gange viser analysen, at automation endnu ikke giver mening. Andre gange viser den, at en enkelt velvalgt proces er nok til at skabe en mærkbar forskel. 

”Vi er for små” er derfor ikke altid en reel barriere.