Danmark er en robotnation, men hvem er egentlig med?

352 industrirobotter pr. 10.000 industriansatte.

Det var Danmarks robottæthed i 2025 ifølge IFR-tal offentliggjort af DIRA. Et tal, der placerer os blandt verdens mest automatiserede lande. Det er en position, vi godt må være stolte af.

Men en international placering siger meget lidt om tirsdag formiddag hos den mindre producent, hvor en medarbejder forlader sin arbejdsstation for at hente endnu en palle.

Her flytter Danmarks robot-ry ikke noget. Det gør medarbejderen.

Landsgennemsnittet skjuler forskellige fabriksgulve

I Dansk Metals undersøgelse fra foråret 2025 havde 90% af industrivirksomhederne med over 500 ansatte robotter. Blandt virksomheder med 1-20 ansatte var det 25%.

Det er to meget forskellige billeder af robotnationen Danmark.

Robottæthed og robotanvendelse er forskellige mål. Det ene viser antallet af industrirobotter i forhold til antallet af industriansatte. Det andet viser, om virksomheder har robotter. Tallene kan derfor ikke bruges til at beregne de stores andel af landets robotbestand. Men de udfordrer forestillingen om, at den nationale førerposition er hverdag på alle fabriksgulve.

Dette bør få os til at stille et lidt ubekvemt spørgsmål.

Er automatisering blevet til en fest, hvor de store kender dresscoden, mens de små stadig leder indgangen?

Små virksomheder skal kunne vælge

En lille producent skal selvfølgelig ikke købe en robot for at pynte på en national statistik.

Små serier, skiftende opgaver og begrænset plads kan give andre forudsætninger end hos en stor producent. En transport kan være så sjælden eller kræve så meget menneskelig vurdering, at den fortsat giver bedst mening at løse manuelt.

Det bør der være plads til at sige højt.

Men argumentet ”Vi er for små” bør også kunne tåle et modspørgsmål. For små til hvilken opgave?

Virksomhedens størrelse fortæller ikke i sig selv, hvor meget tid der går med at flytte materialer.

Eller hvor ofte en medarbejder bliver afbrudt for at løse en transportopgave. Det kræver, at nogen undersøger hverdagen tættere end organisationsdiagrammet.

Et nej til teknologi fortjener et ekstra spørgsmål

I Dansk Metals undersøgelse pegede 41% på, at teknologien ikke matcher virksomhedens behov, som en barriere for at investere i robotter. Tallet gælder undersøgelsen samlet, ikke kun de små virksomheder.

Det svar er værd at blive ved lidt længere.

Betyder det, at konkrete løsninger er blevet undersøgt og fundet uegnede? Eller at automatisering stadig bliver forbundet med store anlæg, lange projekter og en teknisk afdeling, man ikke har?

Begge forklaringer er mulige. De kalder på forskellige beslutninger.

Et velbegrundet nej kan spare virksomheden for en dårlig investering. Et nej baseret på et forældet billede af mulighederne kan betyde, at en relevant løsning aldrig bliver vurderet.

Derfor er ”det passer ikke til os” et godt sted at begynde en samtale. Hvilken del passer ikke?

Budgettet ser robotten bedre end afbrydelsen

Forestil dig en medarbejder, der flere gange om dagen forlader sin opgave for at hente eller aflevere materialer.

Transporten bliver løst. Produktionen fortsætter. På papiret ser det måske ganske fornuftigt ud.

Men hvor bliver tiden registreret? Og hvad sker der med den opgave, medarbejderen gik fra?

En robot kommer med et tilbud, der kan lægges på mødebordet. De daglige afbrydelser kommer sjældent med deres egen prisseddel. Derfor bør beregningen også omfatte den tid og kapacitet, den nuværende arbejdsgang kræver.

Det gør automatisk robotten rentabel. En frigivet time bliver først til værdi, hvis virksomheden kan bruge den til noget. Service, oplæring og den tid, der skal afsættes til at indføre løsningen, skal også med i vurderingen.

Begge arbejdsgange fortjener at få deres omkostninger frem i lyset.

Mulighederne skal helt ned på gulvet

Derfor skal mulighederne helt ned på gulvet. Med AGILOX- og WEWO-løsninger tager vi udgangspunkt i den konkrete transportopgave.

Hvad skal flyttes, hvor ofte og mellem hvilke steder? Hvordan bliver materialerne hentet og afleveret? Og hvad skal der ske, hvis afleveringspladsen er optaget?

Den slags spørgsmål gør mulighederne konkrete. De hjælper også med at afgrænse en første opgave, så virksomheden kan vurdere den uden samtidig at skulle gentænke hele fabrikken.

Medarbejdernes hverdag skal være lige så tydelig som robotternes ruter. Hvem skal betjene løsningen? Hvilken oplæring er nødvendig?

Også uden en automationsafdeling skal det være til at overskue.

Tag forskellen med til næste driftsmøde

Forskellen mellem små og store virksomheders robotanvendelse bør give anledning til mere end endnu en overskrift om et efterslæb.

Den kan bruges til at udfordre virksomhedens egne antagelser.

Hvilke manuelle transporter har vi undersøgt og bevist valgt at beholde? Hvilke fortsætter, fordi ingen endnu har regnet på et alternativ? Og hvad skulle vi vide for kunne træffe en beslutning?

En konkret vurdering kan ende med et ja, et nej eller et ”ikke endnu”. Alle tre svar kan være fornuftige, hvis de bygger på den opgave, der faktisk skal løses.

Danmarks robotposition er værd at være stolt af. Men landsgennemsnittet må ikke blive en sovepude.

Hvad bremser mulighederne hos? Økonomien, kompetencer eller løsninger, der rammer ved siden af behovet?