Nyt partnerskab vil gøre cementproduktion mere klimavenlig

FLSmidth går sammen med blandt andre Teknologisk Institut og DTU om at reducere CO2-udledningen fra cementproduktionen ved at erstatte fossilt brændsel med elektricitet.

Produktionen af cement står i dag for syv procent af den globale CO2-udledning. Arkivfoto: Colourbox..

Med målet om at reducere CO2-udledningen fra produktion af cement med op til 50 procent vil et nyt partnerskab, ECoClay, udvikle og kommercialisere ny teknologi, som erstatter de fossile brændstoffer til kalcinering af ler med elektricitet.

Processen forventes at reducere CO2-emissionen fra cementproduktion betydeligt. Både ved brug af ler i cement og ved at erstatte de fossile brændstoffer til processen med elektricitet fra vedvarende energikilder.

Cementkoncernen FLSmidth er projektleder for ECoClay-partnerskabet og får følgeskab af Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet - DTU, energilagringsfirmaet Rondo Energy samt cementproducenterne franske VICAT og colombianske Cementos Argos.

Læs også: Betonvirksomhed tager tigerspring mod emissionsfri distribution

”Betydningen af dette partnerskab er markant. ECoClay vil accelerere den grønne omstilling af cementproduktion og sætte en ny standard for industrien. ECoClay er endnu et vigtigt skridt mod at nå vores nul-emissions-løfte om at få cementproducenterne til at kunne drive deres anlæg uden emissioner i 2030”, siger Carsten Riisberg Lund, der er Cement Industry Præsident i FLSmidth.

Brændt ler nedsætter emissioner

Beton i anlæg og byggeri er produceret ved hjælp af cement, der indeholder en stor mængde brændt kalk. Brænding af kalksten kræver varme, og kalkstenen afgiver i sig selv CO2, og derfor står produktion af cement i dag for syv procent af den globale CO2-udledning.

De seneste år har branchen dog arbejdet med brændt ler som delvis erstatning for cement i beton. I forsøg udført af FLSmidth og ved hjælp af deres nyeste ler-kalcineringssystem, der kan producere et yderst reaktivt ler, er det nu muligt at erstatte op til 30 procent af kalkindholdet med ler. Sammenlignet med traditionel kalkstens-baseret OPC-cement er det således muligt at spare op til 40 procent COper ton cement.

Erstatte fossilt brændsel med el

I projektet skal Teknologisk Institut udvikle en praktisk brugbar metode til at brænde lerpartiklerne med brug af elektricitet.

”Elektrificering af industriens højtemperatur-processer med vedvarende energikilder er vigtige for den grønne omstilling og et kerneområde for Teknologisk Institut. Vi ser frem til at kunne være med til at gøre brugen af vedvarende energi anvendeligt for cementindustrien og bidrage til arbejdet mod at gøre cement CO2-neutral”, siger divisionsdirektør Mikkel Agerbæk hos Teknologisk Institut.  

DTU skal udvikle styringssystemerne, som bruges til hurtigt og effektivt at kunne styre den elektrificerede kalcineringsproces økonomisk effektivt, gunstigt og fleksibelt. Men også til at styre den elektrificerede proces op mod el-systemet således, at processen og dens termiske lager tilpasses svingende elpriser økonomisk optimalt.

”Vi glæder os meget til dette samarbejde, som inkluderer flere virksomheder og tre DTU-institutter, og som vil blive en meget vigtig brik i at omstille den energitunge industri fra fossile brændsler til anvendelse af el produceret med CO2-neutrale teknologier”, siger seniorforsker Peter Arendt Jensen ved DTU Kemiteknik.

Læs også: FLSmidth sætter ambitiøse klimamål, der kan være med til at drive forandring i hele mine- og cementindustrien

Efter den indledende laboratorieudvikling og test af teknologierne til høj-temperatur elektrisk varmeudvikling og mulighederne for at lagre energi fra vedvarende energikilder og tilpasning til elnettet, skal teknologien testes og demonstreres på FLSmidths R&D Center i Danmark.

Her forventer man, at den nye proces er både bedre end den konventionelle brænding af ler, at processen har et lavere miljøaftryk og har en lavere udledning af emissioner.

ECoClay partnerskabet forventer at have den første kommercielle fuldskala-produktion af elektrisk ler-kalcinering klar i slutningen af 2025.

Projektet er delvist finansieret af Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

- KCP

23.06.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Robusthed skabes ikke i strategien. Den skabes i eksekveringslaget.

22.06.2026Produktion.dk

Der skal mere fart på udrulningen af grøn energi

19.06.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Hormuz handler ikke kun om energi. Det handler om forsyningskæder, marginer og konkurrencekraft.

17.06.2026Produktion.dk

2030-klimamål hænger i en tynd tråd

17.06.2026Produktion.dk

Dansk industriprojekt skal give elektronik nyt liv

15.06.2026Produktion.dk

Flere brugte materialer skal tilbage i byggeriet

15.06.2026Produktion.dk

Hastelov om tilkobling til elnettet er på trapperne

10.06.2026Produktion.dk

Forsyningstilsynet ser Energinets nye model efter i sømmene

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

30.06.2026

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.07.2026

Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.08.2026

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

08.09.2026

Sted

Fredericia

MCH Herning Kongrescenter
Messe
AUTOMATIK-messen 2026

AUTOMATIK ➡ Messe & Vidensforum inden for automation, motion & drives. Oplev tre dage med netværk, hands on-udforskning af innovative produkter og løsninger og ikke mindst et aktuelt og fremsynet konferenceprogram.

Dato

08.09.2026

Sted

Brøndby Hallen, København

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia