Et overflødighedshorn af mejeriprodukter venter i Herning

Når HI Tech & Industry Scandinavia åbner dørene til International Food Contest, mødes fagfolk fra ind- og udland om både klassiske og innovative mejeriprodukter, smagsoplevelser og nye teknologiske løsninger. MCH Messecenter Herning danner rammen om messen, der finder sted 30. september til 2. oktober 2025.

Mejeribranchens velbesøgte mødested tiltrækker både danske og udenlandske fagfolk, der foruden de mange velsmagende produkter præsenteres for nye løsninger målrettet levnedsmiddelindustrien - teknologier, der potentielt kan transformere produktionsmetoder. Foto: Tony Brøchner

Et enormt tagselvbord spækket med mejeriprodukter er i vente, når HI Tech & Industry Scandinavia åbner dørene til Internationel Food Contest i MCH Messecenter Hernings Hal D. Mejeribranchens velbesøgte mødested tiltrækker både danske og udenlandske fagfolk, der foruden de mange velsmagende produkter præsenteres for nye løsninger målrettet levnedsmiddelindustrien - teknologier, der potentielt kan transformere produktionsmetoder.

Det er Mejeriforeningen, der sammen med Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Foreningen Danmarks Privatmejerier og Dansk Oste- og Smørforening står bag International Food Contest. 
Arrangementsansvarlig er Lars Johannes Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer/Mejeri. Han melder, at årets udgave af den kombinerede udstilling og konkurrence af omkring 1.000 produkter tegner særdeles spændende.

”Der venter et overflødighedshorn af alle typer mejeriprodukter fra de danske mejerier og fra en række udenlandske producenter, primært nordiske mejerier. Der er tale om hele paletten af mejeriprodukter, og ud over at produkterne er blevet vurderet af mejerifaglige dommere, så kan de besøgende ved HI-messen og International Food Contest også smage og selv vurdere produkterne. Det er en helt unik oplevelse og meget interessant at gå på opdagelse i”, siger Lars Johannes Nielsen.

”Rigtig, rigtig mange fagfolk prioriterer at deltage, og det er vi naturligvis rigtig glade for. Det betyder, at begivenheden sideløbende med udstillingen og konkurrencedelen er det ideelle sted for mejeribranchen bredt set at networke. International Food Contest er det største arrangement i branchen - det er i dén grad et samlende mødested, hvor fagligheder mødes om såvel klassiske mejeriprodukter som nye, innovative produkter”, fortsætter han.

Læs også: Dansk forskningssamarbejde styrker produktionen med milliarder i gevinst

Lars Johannes Nielsen betragter HI-messen og International Food Contest som "et supergodt match", hvor både fagfolk fra mejeribranchen og andre dele af industrien nyder godt af hinandens tilstedeværelse. Med et fokus på såvel nye fødevareteknologier som produkter sikrer konstruktionen, at messen og den kombinerede udstilling og konkurrence tilbyder noget for alle - potentielt også horisontudvidende vidensdeling på tværs.

Som noget nyt kan publikum overvære finaledommernes bedømmelse af de cirka 30 produkter, som er med i line-up til en af International Food Contests tre store priser i kategorierne: Konsummælksprodukter, Ost samt Smør & blandingsprodukter.

Kilde: MCH

/ PiB

18.09.2026RELEX Solutions

Sponseret

Hennig-Olsen Is effektiviserer sin samlede planlægning med RELEX

16.09.2026Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2026 samler supply chain-profiler fra produktion- og handelsvirksomheder

16.09.2026Produktion.dk

Gastronomiet flytter produktionen til 6.000 moderne kvadratmeter

15.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Vi byder vores nye mand i marken velkommen

09.09.2026Produktion.dk

Ny ordning skal gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft

08.09.2026Produktion.dk

Dansk eksport til USA er mere end firedoblet siden 2010

07.09.2026Produktion.dk

Analysehus: Olieprisen kan stige til 120 dollar

02.09.2026Produktion.dk

13000 ton jernskrot på vej mod genanvendelse

Ledige job

Se alle

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle