Automation lykkes ikke uden medarbejderne

Når en ny mobil robot bliver implementeret, går det sjældent ubemærket hen.

Der bliver kigget nysgerrigt, når den bevæger sig gennem produktionen for første gang.

Medarbejdere stopper op, følger dens bevægelser og taler om den i frokostpausen.

Hvad kan den egentlig?

Kan den se mig?

Hvor tæt må man gå på den?

Nysgerrigheden er naturlig. Den viser, at medarbejderne forsøger at forstå en ny teknologi, som snart bliver en del af deres arbejdsdag.

Men nysgerrigheden bør ikke overlades til rygter, antagelser og tilfældige observationer.

En mobil robot kan være korrekt installeret, sikkerhedsgodkendt og teknisk klar til drift. Alligevel kan implementeringen ende med at skuffe.

Ikke fordi teknologien fejler, men fordi medarbejderne aldrig bliver helt trygge ved at arbejde sammen med den.

En robot ændrer mere end transporten

Når en AMR eller AGV introduceres i en produktion eller på et lager, er det synlige formål ofte enkelt.

Materialer skal transporteres automatisk fra A til B.

Men for medarbejderne ændrer løsningen langt mere end selve transporten. Den påvirker bevægelsesmønstre, rutiner, arbejdsfordeling og de små beslutninger, der træffes hver dag.

Før implementeringen har medarbejderne måske haft faste måder at bevæge sig gennem området på. De ved, hvornår en truck normalt kommer rundt om hjørnet, hvor der opstår kø, og hvilke passager der ofte bliver brugt som midlertidige opbevaringsområder.

Meget af denne viden er aldrig blevet skrevet ned. Den er opstået gennem erfaring og er blevet en naturlig del af hverdagen.

En mobil robot følger ikke nødvendigvis de samme uformelle regler.

Den reagerer på forhindringer, scanner sikkerhedszoner og vælger ruter ud fra de regler, som er indbygget i løsningen. Dens adfærd kan være logisk og sikker, men stadig opleves som uforudsigelig for en medarbejder, der ikke forstår, hvorfor den handler, som den gør.

Derfor handler implementering ikke kun om at lære robotten, hvordan den skal bevæge sig gennem virksomheden.

Det handler også om at lære organisationen, hvordan den skal bevæge sig omkring robotten.

Usikkerhed påvirker performance

Medarbejderaccept bliver ofte betragtet som et blødt emne.

Noget, der handler om kommunikation, trivsel og den generelle stemning omkring et projekt.

Men accept har også en direkte betydning for løsningens performance.

En medarbejder, der er usikker på robottens bevægelser, kan holde unødvendigt stor afstand eller stoppe op, selv om det ikke er nødvendigt. En anden medarbejder kan komme for tæt på robotten og aktivere dens sikkerhedsfunktioner. En tredje kan placere materialer i en passage, fordi det tidligere aldrig har været et problem.

Hver enkelt situation virker måske ubetydelig.

Men når den gentages gennem en hel arbejdsdag, kan det påvirke robottens kapacitet, gennemløbstider og tilgængelighed.

Samtidig kan der opstå en negativ spiral.

Medarbejderne forventer, at robotten skaber problemer. Derfor ændrer de deres adfærd omkring den. Den ændrede adfærd fører til flere stop, som efterfølgende bliver brugt som bevis på, at robotten ikke fungerer ordentligt.

Medarbejderaccept bør derfor ikke kun vurderes gennem samtaler og spørgeskemaer. Den bør også ses i sammenhæng med konkrete driftsforhold.

Hvor ofte stopper robotten på grund af mennesker eller genstande?

Hvor ofte er der behov for manuelle indgreb?

Opstår problemerne særligt på bestemte tidspunkter eller i bestemte områder?

Bliver automatiserede transportopgaver stadig udført manuelt?

Den slags observationer kan være mindst lige så værdifulde som robottens tekniske data.

Gør robotten mindre ukendt

En præsentation, en manual eller et informationsmøde kan forklare meget.

Men forståelse opstår ofte først, når medarbejderne oplever løsningen i praksis.

Det kan derfor være en fordel at lade medarbejderne møde robotten under kontrollerede forhold.

Her kan de få mulighed for at se og afprøve de situationer, som senere bliver en del af hverdagen.

Fordi når medarbejderne ser robotten reagere, bliver dens adfærd mere forudsigelig.

Det skaber ikke kun tryghed. Det reducerer også risikoen for misforståelser og unødvendige indgreb i driften.

Fra tilskuere til deltagere

I mange implementeringsprojekter bliver medarbejderne først for alvor involveret, når løsningen er ved at være klar.

De har måske fået besked om, at en robot er på vej, men har ikke fået yderligere information.

Det kan gøre dem til tilskuere til en forandring, der påvirker deres egen hverdag.

Tidlig involvering betyder ikke, at alle medarbejdere skal deltage i tekniske beslutninger. Men de medarbejdere, som arbejder i området hver dag, kan ligge inde med vigtig viden om den faktiske drift.

De ved, hvor der typisk opstår flaskehalse. De kender de perioder, hvor trafikken er størst. De ved, hvilke paller der ofte bliver placeret uden for de markerede områder, og hvilke opgaver der udføres anderledes, når produktionen er under pres.

Frivillig eller obligatorisk træning?

En praktisk introduktion kan tilbydes til de medarbejdere, der selv viser interesse for robotterne.

Det kan være en god begyndelse.

De nysgerrige medarbejdere bliver ofte hurtigt fortrolige med teknologien og kan fungere som lokale ambassadører. De kan hjælpe kolleger med spørgsmål og bidrage til en mere positiv og konstruktiv tilgang til den nye løsning.

Men frivillig deltagelse har også en begrænsning.

De medarbejdere, der er mest skeptiske eller usikre, er ikke nødvendigvis dem, der melder sig først. Dermed risikerer virksomheden, at træningen primært når de personer, som allerede er positivt indstillet.

Hvis en medarbejder arbejder tæt på robotternes ruter, bør en grundlæggende praktisk introduktion derfor overvejes som en obligatorisk del af oplæringen.

Det behøver ikke at være et omfattende kursus.

En kort og målrettet gennemgang af hastighed, sikkerhedsafstande, signaler og rutevalg kan være tilstrækkelig til at fjerne meget af den usikkerhed, der ellers opstår.

Accept er en del af løsningen

Løsningens resultater er ikke kun robottens kapacitet, navigation og tekniske stabilitet. Det afhænger også af, hvor godt organisationen er forberedt på at arbejde sammen med teknologien.

Medarbejderaccept bør derfor behandles på samme måde som sikkerhed, oppetid og kapacitet.

Den tekniske implementering er nemlig ikke færdig, når robotten kan køre sin rute.

Den er først færdig, når medarbejderne forstår, hvordan de skal arbejde sammen med den.