Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

Ahlsell, der netop har offentliggjort sin bæredygtighedsrapport for 2024, har en klar kurs. I en foranderlig verden fortsætter den store nordiske koncern sine bæredygtighedsindsatser og tager nye skridt for at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden.

Bæredygtighed vil også fremadrettet være en central del af Ahlsell-koncernens strategi, lyder det fra Claes Seldeby, CEO og Group President, Ahlsell AB. Foto: Ahlsell

I 2024 har Ahlsell fået valideret og godkendt videnskabeligt baserede klimamål af Science Based Targets-initiativet (SBTi) – og sætter kurs mod nettonul-udledning, det vil sige CO2e-neutralitet. Ahlsell har en klar ambition om at reducere klimaaftrykket i hele sin værdikæde og arbejder løbende på forbedringer indenfor de områder, der er vigtige for virksomhedens kunder, leverandører, ejere og medarbejdere.

”Med Ahlsell-koncernens forpligtende klimamål som pejlemærke prioriterer vi vores bæredygtighedsindsatser i forhold til, hvad der giver størst værdi for samfundet, vores interessenter og os selv, så vi både fremskynder den grønne omstilling og styrker forretningen”, siger Gitte Østergaard Futtrup, bæredygtighedschef, Ahlsell Danmark.

I løbet af 2024 har Ahlsell Danmark blandt andet lanceret det digitale værktøj Climate Navigator. Det hjælper byggeriet og industrien med CO2e-data på mere end en halv million produkter. Så kan virksomhedens kunder nemt få overblik over klimaaftrykket for de varer, de køber hos Ahlsell, og bruge data til rapportering.

”Det er fra vores produkter, at vi har den største miljøpåvirkning og for at kunne reducere klimaaftrykket er vi nødt til at kende udledningen fra produkterne. Climate Navigator er derfor også et værktøj, vi selv kan bruge til at målrette vores konkrete indsatser for at reducere CO2e i Scope 3”, siger Gitte Østergaard Futtrup.

Ahlsell-koncernen tester nye systemer til genbrug og genanvendelse og har foretaget betydelige investeringer i sin logistik- og forsyningskæde. Ahlsell Danmark har i 2024 blandt andet udbygget sit højteknologiske robotlager, der genanvender energi, når det er i drift, samt fortsat udfasningen af firmabiler, der kører på fossile brændstoffer. Hele 58 procent af virksomhedens firmabiler kører nu på el. Det er en del af forklaringen på, at Ahlsell Danmark har reduceret sine udledninger i Scope 1 og 2 med så meget som 18 procent fra 2023 til 2024.

Læs også: Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

Som et udtryk for det høje ambitionsniveau valgte Ahlsell Danmark i slutningen af 2024, at  omorganisere og rykke bæredygtighedsfunktionen fra Logistik til at være en strategisk funktion med reference til Claudio Christensen, CEO Ahlsell Danmark: 

”Bæredygtighed er ikke et sideløbende initiativ – det er en integreret strategisk funktion i vores forretning, beslutningsprocesser og vækststrategi", siger Claudio Christensen.

Bæredygtighed vil også fremadrettet være en central del af Ahlsell-koncernens strategi, lyder det fra Claes Seldeby, CEO og Group President, Ahlsell AB: 

”I en foranderlig og på mange måder udfordrende verden er jeg stolt af, hvordan Ahlsell fortsætter med at skabe værdi. Sammen med vores kunder, ejere, leverandører og medarbejdere står vi fast i vores overbevisning om, hvilken retning der er den rigtige. I 2024 har vi arbejdet målrettet for at bidrage til og udnytte de forretningsmuligheder, der findes i den bæredygtige omstilling”.

Kilde: Ahlsell

/ PiB

29.01.2026Produktion.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

27.01.2026Produktion.dk

EU’s Clean Industrial Deal skal styrke grøn industri og sænke energipriser

27.01.2026Produktion.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

25.01.2026Produktion.dk

Rustfrit stål skal genbruges direkte fra skrot

24.01.2026Produktion.dk

Kampagne skal oplyse om ny lov om emballageaffald

24.01.2026Produktion.dk

Ny analyse viser, at grønne tiltag betaler sig

24.01.2026Produktion.dk

Energiforsyning fra sol og vind kan blive mere robust

23.01.2026Produktion.dk

Industrigiganter går sammen om at genanvende plastprodukter

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Workshop
Tænk modulært i hele værdikæden

På dette workshopforløb får du en unik mulighed for at styrke din forretningsmodel og arbejde strategisk med modularisering.

Dato

31.01.2026

Dansk Industri
Seminar
Bliv introduceret til DI Produktions ESG-kits for metal- og plastindustrien

Er I som SMV klar til at imødekomme de stigende krav fra kunder om ESG-data og dokumentation? Og ønsker I samtidig at styrke jeres forretning, robusthed og effektivitet?

Dato

02.02.2026

Sted

Skævinge

Ptak Warsaw Expo
Messe
Robotics Warsaw

Robotics in the spotlight - the future of industry at your fingertips!

Dato

03.02.2026

Sted

Warsaw, Poland

TechArena
Konference
Scandinavia's Tech, Business & Startup Event

Join thousands of founders, investors, business leaders, and decision makers.

Dato

11.02.2026

Sted

Solna, Stockholm, Sweden

Dansk Industri
Konference
LEAN & SMART Manufacturing konference 2026

LEAN & SMART Manufacturing 2026 er konferencen for beslutningstagere, der vil accelerere virksomhedens performance gennem procesoptimering, teknologi og innovation. Få strategisk indsigt fra førende eksperter og konkrete cases fra både store og mindre danske virksomheder – og bliv klædt på til at tage de rigtige beslutninger i en tid, hvor effektivitet og innovation er afgørende.

Dato

25.02.2026

Sted

Industriens Hus, København

DTU Learn for Life
Kursus
Agile projekter

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

27.02.2026

Sted

DTU Ballerup Campus, Hybrid, Online