Agile Logistics: En anderledes tilgang til logistikoptimering

Der er selvfølgelig ganske god fornuft i en sådan generel model. Først afgrænser man opgaven, samler oplysninger ind og kortlægger de processer, der falder inden for projektets fokus. Derpå udarbejdes relevante analyser og parallelt med vurderinger af fremtidig udvikling og horisont etableres et dimensioneringsgrundlag. Nu har vi rustet os godt til løsningsfasen, hvor vi ser på alternative løsninger og konsekvenserne for layout og økonomi, og afslutningsvist kan der udarbejdes et solidt funderet beslutningsgrundlag. Så langt så godt, i teorien i alt fald. Og også i mange projekter, men arbejdet efter en model af denne type tager lang tid, kan være ganske kostbar i konsulenthonorarer, og kvaliteten af resultaterne langt fra nødvendigvis bedre.

I praksis viser arbejdet med data og etablering af et troværdigt datagrundlag sig ofte at tage uforholdsmæssig lang tid. Det er sjældent fremskaffelsen, der giver udfordringerne, de fleste virksomheder har både gode og let tilgængelige driftsdata fra ERP/BI-systemet. Det står imidlertid tit ikke helt så godt til med de stamdata, som ikke er absolut nødvendige for den daglige drift. Oprydningen i data – datavask i LogistikCenterets terminologi – kan derfor blive ganske tidskrævende. Vasken skal fjerne irrelevante data, håndtere manglende og/eller fejlbehæftede stamdata, hvor navnlig vægt og volumen/dimensioner driller, og der skal i reglen adskillige iterationer til før erfarne driftsfolk kan nikke genkendende til resultatet af analyser af den nuværende drift. Det er ikke usædvanligt, at mere end halvdelen af tiden går med dataarbejdet, inden vi kan begynde at tegne løsninger,

Og ikke mindst når en hurtig beslutning af forskellige årsager er essentiel, det er her, at Agile Logistics kommer ind.

I stedet for at gå slavisk frem efter projektmodellen tegner jeg, område for område, et flowchart sammen med de ressourcer i virksomheden, der ved hvad der rent faktisk foregår i dagligdagen. Derefter tæller vi beholdninger, relevant udstyr og plads mv. op i den nuværende operation, og finder kvalificerede skøn over dynamikken, dvs. antal transporter, ordrelinjer o.lign.. Med et groft overslag over den forventede vækst ovenpå, har vi på meget kort tid et ret godt grundlag for at begynde at tegne løsninger. Og det er jo typisk først, når tingene bliver konkrete i form af tegninger, at både økonomiske, tidsmæssige og pladsmæssige konsekvenser af ønsker og beslutninger vedr. fremtiden bliver rigtigt synlige. Det bliver enklere meget hurtigt at få afklaret, om der er sammenhæng mellem ønsker på den ene side og tid og økonomi på den anden side. Og er der en tilstrækkelig sammenhæng her, kan det dybere analysearbejde startes. Fordelen er her nu, at de kritiske områder vil allerede være udpeget i den agile del, og analyserne kan sigte direkte på de kritiske områder.

Metoden baserer sig på at det, med tilstrækkelig erfaring ganske vist, meget sjældent er selve arbejdet med løsninger, der tager det meste af tiden.

I et projekt for nylig, hvor jeg benyttede teknikken, fik jeg et spørgsmål om hvorfor jeg ikke gik frem efter den sædvanlige projektmodel. Spørgsmålet fik mig til at tænke over at jeg indtil nu er gået mere intuitivt til værks, med hensyn til valg af projektmodel i en given situation, typisk drevet af virksomhedens akutte behov. Man stod måske og skulle lige til at bygge eller leje sig ind i nye lokaler, købe oplagsmateriel eller automation, hvor en hurtig beslutning, også evt. om at vente til yderligere undersøgelser var gennemført, var essentiel.

Under alle omstændigheder er projekterne som oftest blevet både billigere og hurtigere gennemført i den agile version, og hvis der efterfølgende har været brug for ressourceindsats til data og datavask og analyser, var både behov og nødvendighed klar for os alle.

Læs mere her