80-årig maskinfabrik løber gerne forrest

Sjørring Maskinfabrik fejrer 8 årtier i Thy på et tidspunkt, hvor verden er i hastig forandring. Trods sit jordnære, jyske navn insisterer Sjørring Maskinfabrik dog på ikke blot at følge med men også at være en frontløber i en lunefuld branche. Nøglen er langvarige, konstruktive relationer og en udpræget åbenhed over for nye teknologier.

I dag tæller maskinfabrikkens kundeportefølje nogle af de mest prominente navne på den globale maskinscene: Volvo, Hitachi, Develon, GHH, Steelwrist, Epiroc, Mecalac påsætter alle Sjørring-producerede skovle. Foto: Sjørring Maskinfabrik

Sjørring Maskinfabrik har sine rødder i N.P. Guld & Søn – en lille, lokal smedjeforretning i den lille thyske landsby Sjørring. I 1946 går smedjen konkurs og overtages af proprietær Niels Madsen og ingeniør Svend Jacobsen, som sætter hårdt ind på produktion og salg af landbrugsmaskiner. Sammen får de startet det som med tiden bliver Sjørring Maskinfabrik. 
Landbrugsmaskinerne er siden blevet skiftet ud med svejste konstruktioner, som igen er skiftet ud med primært skovle og redskaber til entreprenør- og mineindustrien. I dag tæller maskinfabrikkens kundeportefølje nogle af de mest prominente navne på den globale maskinscene: Volvo, Hitachi, Develon, GHH, Steelwrist, Epiroc, Mecalac påsætter alle Sjørring-producerede skovle.

”Gennem positive og konstruktive relationer med vores samarbejdspartner har vi en dyb forståelse af den enkelte kundes forretning, og hvordan vi bedst kan være med til at styrke den. Det kan være et ønske om at outsource, udvikle et design eller producere en hel produktlinje – uanset behovet, sørger vi for at drage nytte af vores mangeårige erfaringer til den enkelte kunde”, lyder det CEO Klaus Kalstrup.

Gennem de mange årtier har både maskiner og skovle set store forandringer. Men princippet er fortsat det samme: Redskabet optimeres til den enkelte maskine for at opnå den højeste produktivitet. Og netop dét er Sjørring gennem årene blevet mester i.

”Vores opgave er hele tiden at lytte, udfordre og ikke mindst løbende forbedre vores evne til at kunne omsætte kunders behov til noget, der får maskinerne til at performe bedst muligt”, siger Klaus Kalstrup.

I disse tider er mange brancher influeret af hastige teknologiske fremskridt og de mange muligheder inden for tech og kunstig intelligens. Sjørring Maskinfabrik er ingen undtagelse.

”Vi udvikler os i tiltagende grad mod en teknologisk videns-virksomhed, hvis man ser på de efterhånden mange forskellige kompetencer, som er samlet under ét tag. Den viden og erfaring som er opbygget gennem mange år, bygger vi konstant videre på: Både gennem vores rekruttering, men også ved at være åben og nysgerrig over for nye teknologiers potentialer”,forklarer Klaus Kalstrup.

Læs også: Virksomheder giver studerende frie hænder til at løse komplekse udfordringer

Senest har virksomheden investeret i en ny svejserobot, som er i stand til at håndtere skovle på op til 4 ton i lodret position, og anvender blandt andet visions teknologi i svejseprocessen.

Trods rødderne i den sorte smedje er digitalisering, automatisering, AI, konfiguratorer, cyber security med tiden blevet helt gængse parametre i Sjørrings dagligdag. Kundernes stadigt stigende krav til performance, sikkerhed, dokumentation og rapporteringer er med til at holde Sjørring på dupperne – og holde virksomheden teknologisk og produktionsmæssigt i front.

Fakta om Sjørring Maskinfabrik

  • Grundlagt i Sjørring by, i 1946.
  • Omkring 200 medarbejdere (14 nationaliteter)
  • 20.000 m² produktionsfaciliteter i Thy.
  • Udvikler og producerer primært skovle og redskaber til entreprenørindustrien.
  • Fabrikken forarbejder omkring 14.000 ton stål årligt.
  • Der bruges ca. 160 km svejsetråd om dagen.
  • Der introduceres ca. et nyt produkt/variant hver dag.
  • Automatiseret produktion og specialiseret manuel svejsning arbejder side om side.

Kilde: Sjørring Maskinfabrik

/ PiB

05.10.2026Produktion.dk

80-årig maskinfabrik løber gerne forrest

02.10.2026Produktion.dk

Syv lokale producenter kæmper om at blive Coops medlemmers favorit

30.09.2026Produktion.dk

Virksomheder giver studerende frie hænder til at løse komplekse udfordringer

28.09.2026Produktion.dk

Hybride trusler skærper kravene til cybersikkerheden i tekniske installationer

25.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Få op til 125.000 kr. i tilskud til test af robotteknologi

25.09.2026Produktion.dk

FE: Rusland kan øge angrebene mod kritisk infrastruktur

23.09.2026Produktion.dk

Amerikanske producenter ser vækst trods stigende omkostninger

22.09.2026Produktion.dk

Danske produktionsvirksomheder kan blive underleverandører til nordisk atomkraft

Bliv opdateret om moderne Produktion

Produktion.dk er for dig, der hver dag får dansk produktion til at fungere – og skal sikre, at den fungerer i morgen. Ingen fluff. Kun substans, inspiration og konkrete løsninger.

Seneste temaer

Temaer

Events

Se alle